Google bryder sig ikke om kunder
onsdag, 30. januar 2008Kender du det der med, at skulle ringe til TDC med et problem? Man bliver stillet om 100.000 gange og ender tilsidst i et automatsvarer-svar, med besked på at ringe igen i morgen eller på næste mandag mellem 10:00 og 10:02.
Well, Google tager nu kampen op!
Jeg skulle prøve at hitte ud af, hvordan min arbejdsplads, UPDATE, på den rigtigste måde får sig oprettet hos YouTube. YouTube er ikke megen hjælp i sig selv, så jeg prøver at hitte ud af noget hos imperiet Google i stedet.
Efter lidt søgen dukker et telefonnummer på HQ i Silicon Valley, USA, op – (+1 650 253 0000). Det er dog heller ikke meget værd, da det nummer ikke er døgnbemandet og tidsforskellen er 9 timer mellem DK og westcoast USA.
Så er der jo Google Denmark Aps. Det mest hemmelige firma i Danmark. For at gøre en lang historie kort. Hvis du kender nogen, der kender nogen, der kender nogen… Så kan du få et nummer af mig her…???
Skriv ned…. 33 13 11 12
Det tog mig en krig og istid at skaffe dette nummer. Det er på Google Denmark Aps’ advokat på Vognmagergade 7, 3.sal i København K – Philip og Partnere, hedder advokatfirmaet.
Her skal du bede om at tale med advokat Gitte Dahl (gid@philip.dk) – al kontakt går gennem hende. Skriv en mail til hende med dit spørgsmål. Så sender hun det videre til den rette medarbejder hos Google Denmark Aps… Hvis det er vigtigt nok. Hun fortalte mig også, at jeg formentlig intet ville få ud af at henvende mig direkte til HQ i USA, da Google jo har eget kontor i Danmark. Har de nu også det?… Man kan jo ikke ringe og tjekke det, vel.
Og ‘Nej’ – jeg ved stadig ikke, hvordan jeg skal registrere en statsinstitution som UPDATE korrekt hos YouTube. Ved du?
NB: Jeg hører også gerne fra folk med telefonnumre direkte til Google Denmark Aps… De må jo findes!
