Indlæg tagget med ‘Medielicens’

Cool opfordring til at betale sin tv-licens

onsdag, 25. november 2009

I Danmark var det før i tiden meget populært ligefrem at prale med, at man ikke betalte sin tv- og radiolicens. I vore dage er det vist forbeholdt dumsmarte gymnasiedrenge. Men der er dog mange danskere, der velargumenteret stiller spørgsmål ved medielicensen.

De sidste kan jeg godt forstå. Den forgyldte borg på Amager – med verdensklasse lækkert koncerthus og verdensklasse ulækkert indeklima til de ansatte – har kostet mange milliarder kroner og kostet mange DR-ansatte jobbet. Hvorfor skal vi sponsere et sådant foretagende?

Well, sket er sket – vi må videre og starte på en frisk…. Og det starter med god kommunikation. Giv folk svaret på spørgsmålet “What’s in it for me?“. Start eventuelt med de nye unge licensbetalere.

Det har man gjort i Sverige. Man har faktisk gjort det på en både flot, smart og på samme tid ydmyg måde. Se selv:

Den skarpe læser af denne blog, har nok allerede luret, at der er noget uldent men sjovt ved, at jeg er gjort til folkehelt i Sverige. Til jer andre, vil jeg blot bede jer følge linket, der dukker op til sidst i øverste højre hjørne af filmen – ‘Gör en ny film‘. Så finder I ud af, hvad det er, svenskerne har gang i.

Det her er viral distribution, når det er allerbedst. Der er dobbelt *thumbs up* til Sverige :-)

(Thanks to Sesame and Fraser Lovatt for the tip)

-

DR-medielicens er svær at finde

lørdag, 29. marts 2008

Et lille pip på en lørdag i marts – jeg sidder og skal opdatere mit budget. Der er en post i budgettet, som hedder “DR-Licens” (Medielicens naturligvis).

Men hvad er den eksakte pris d.d. for DR-licensen?

Kære læsere – jeg opdeler jeg lige i to hold.

Hold 1 -> I skal lede på:  www.dr.dk/licens
Hold 2 -> I skal lede på:  da.wikipedia.org

Til Hold 1 – Det nytter IKKE at ringe til 35 20 30 40. Her er svaret nemlig:

“Puha, det ved jeg ikke. Skriv 2500 kroner om året, så er du på den sikre side”

2500 kroner om året er IKKE det korrekte svar. Jeg glæder mig til at høre særligt Hold 1′s bud. Jeg vil gerne have dokumentation i form at links :-) God weekend og ikke ét surt opstød om DR’s websteds sider om netop licens.

 ;-)