Indlæg tagget med ‘Hensyn’

Vis hensyn! – i trafikken

onsdag, 29. august 2012

Da jeg i sin tid tog kørekort, sagde min kørelærer (en dengang yngre mand) på et tidspunkt:

Hvis alle trafikanter tænkte sig lidt om, kunne hele færdselsloven nedskrives til bare to ord; Vis hensyn!

Det har tydeligvis gjort et stort indtryk på mig, da jeg husker det klart den dag i dag. I år (2012) er det 20 år siden, jeg fik b-licens til at køre bil. Og kørelærerens ord står tydeligere i min erindring end nogensinde. Min oplevelse er nemlig den, at trafikanter generelt viser mindre og mindre hensyn til hinanden. Hvorfor, kan jeg ikke selv komme med nogen egentlig forklaring på.

Uden at spille hellig glorie-bærer, så bestræber jeg mig altid på, at vise hensyn i trafikken. Særligt at overholde fartgrænserne i byerne, hvor der hurtigt kan dukke et barn op fra en sidevej eller cykelsti. Men det handler for mig om mere end blot at overholde en fartgrænse! Det drejer sig om, at alle skal have en GOD oplevelse med at færdes i det offentlige rum.

Eller er det for meget at forlange? Er det ikke også mit ansvar?

Folk klager som aldrig før over stress, arbejdspres og offentligt bureaukrati. Nu er der så for tiden også en finanskrise, der forsinker (ikke forhindrer) vores drømme om nyt hus, bil eller ferie på Maldiverne. Det er altsammen legitimt, synes jeg. Men hvorfor går vi så samlet ud og gør dette værre med aggressiv og hensynsløs kørsel i trafikken? Giver hinanden endnu mere stress og mentalt underskud, og dermed forsinker vores drømme endnu mere?

Jeg kender INGEN gruppe af mennesker, der generelt hjælper hinanden så meget, som sejlfolk gør.

Jeg tog for nogle år siden det såkaldte duelighedsbevis til sejlads med sejlbåde. Her er hele krumtappen i læringen hensynet og hjælpsomheden til søs. Man kalder det, at ‘udvise godt sømandskab‘. Jeg kender INGEN gruppe af mennesker, der generelt hjælper hinanden så meget, som sejlfolk gør. Men hvorfor gør de det? Hvis det pludseligt blæser op, hvorfor gælder det så ikke bare om at komme først i havn? Hvorfor gælder reglen om at komme først og få den bedste p-plads ikke her?

For mange år siden strandede fire dykkere på en sandbanke i Storstrømmen, da min dykkerleder-kollega ikke kunne starte motoren på den båd, der skulle hente de fire. Der blev hurtigt slået alarm, da der samtidigt var fuld gang i kapsejladsen Sjælland Rundt. Jeg husker stadig, hvordan min kollega beskrev scenariet i Storstrømmen set fra SOK’s redningshelikopter. Da der først blev kaldt en ‘Mayday’ (nødråb til søs), afbrød alle sejlbådene i nærhenden kapsejladsen og vendte næsen mod den position, dykkerne sidst var set på. Snart blev dykkerne fundet på sandbanken, hvor de kedede sig bravt, men ellers var uskadte. Kapsejladsen blev derefter genoptaget uden sure miner.

Lad mig vende tilbage til min pointe;

Hvor er denne hjælpsomhed henne i trafikken? Hvorfor er det vigtigt, at stresse hinanden ved at køre næsten helt ind i bagagerummet, mens man blinker aggressivt med forlygterne? (i Tyskland benytter man ofte det mere fredelige venstre-blinklys for at signalere, at man gerne vil forbi, når der bliver plads). Og hvad med fuck-fingre og knyttede næver? Hvordan bliver jeg en bedre og mere hensynsfuld billist af, at få en fuck-finger fra en alt for lille mand i en alt for stor Audi? Eller fra en den yngre dame, der alligevel har mere travlt med at SMS’e eller tale i sin håndholdte mobiltelefon, mens hendes spædbarn sidder på forsæddet ved siden af og leger med en ballon fra McDonald’s… I kender dem godt, ikk’?

Vend den om! – Hvad om vi holdte god afstand til hinanden i trafikken? Hvad om vi accepterede, at vi alle begår småfejl – også i trafikken – og ikke straks tror, at det da må være Adolf Hitler, der kører i bilen foran. Hjælp i stedet med at gøre fejlen mindre, ved at vise hensyn. Tænk hvis du blev glad, fordi du hjalp nogle i trafikken – særligt hvis din medtrafikant har begået en mindre fejl, som du kunne gøre endnu mindre eller måske afhjælpe, ved at vise hensyn?!!… De fleste mennesker er faktisk godt klar over, når de har båret sig uheldigt ad. Du behøver ikke at skræmme livet af dem, før de forstår det.

Den anden dag fulgte en hidsig motorcyklist efter mig ind ad nogle villaveje, efter at jeg i midt myldretiden ikke kunne holde til højre hurtigt nok og dermed give ham plads til at komme frem. Han var helt oppe i det røde felt – men Jeg KUNNE ikke komme til højre for rækken af biler og skulle desuden dreje til venstre i efterfølgende lyskryds. Hastighedsbegrænsningen var 70 km/t – jeg lod mig presse til at køre 90. Mange tanker om fysiske repressalier flyver gennem hovedet på én, når et andet menneske udviser så udpræget aggression og ligefrem truende adfærd. Særligt, når man har et barn på bagsæddet. Det fjerner uvilkårligt mit fokus fra trafikken, hvor den ellers er påkrævet. Den hidsige motorcyklist gjorde mig mao. til en dårligere/farligere billist. Han hjalp mig ikke til at blive bedre.

Then what??? Hvad kan vi gøre? Kan det gøres trendy at være hjælpsom i trafikken? Hvad kan vi hver især gøre? Starter det ikke hos os selv? De fleste mennesker har det jo naturligt meget godt med at hjælpe andre. Kan vi ikke finde dét frem i trafikken på en-eller-anden måde?

Jeg prøver selv mit bedste og bliver selv bedre og bedre til det. Det handler vel om – som piloter, buschauffører og lokoførerer gør – at fokusere mere på, at alle når sikkert frem. Forsinkelser kan forekomme i al trafik – det er bare et vilkår. “Jobbet” er, at yde dit bedste til, at alle kommer sikkert frem. Hvorfor skal biltrafikken undtages?

Og kan vi vise hensyn i trafikken – hvorfor så nøjes med det? :-)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather