Kenneth Ley Milling

Igen, igen hører jeg én af mine idoler, Rob Curleys ord – “Follow the rule of 18 months”.

Den simple regel handler om, at man – ifølge Rob – først rigtigt kan se om et projekt på nettet er en succes efter 18 måneder. Trods det, at nettet er et hurtigt medie, så er brugerne nemlig stadig mennesker, der har vaner og rutiner.

Nu kan jeg så forstå på min gode bekendte, Mads Kristensen, at vi allerede kan vinke farvel til Berlingskes ‘Ugen.dk’. Det er bare 8 måneder siden jeg på Katrine Emme Thielkes blog kunne læse, om det nye Berlingske intiativ ‘Ugen.dk’.

På Ugen.dk står der nu bare:

UGEN lukker som digitalt magasin i det format, du kender. På grund af sommerferie vil eventuelt tilgodehavende blive tilbageført dit kreditkort ultimo juli.

Vi takker alle vore trofaste abonnenter for alle de positive tilbagemeldinger, I har givet os på konceptet. Hvis vi beslutter at lade UGEN udkomme igen på en anden platform, vil vi kontakte dig for at høre, om du er interesseret i at genoptage abonnement på UGEN.

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte Kundeservice på telefon 3375 3330. (Hverdage: 8.00 – 16.00. Weekend: 8.00 – 12.00)

Med venlig hilsen

UGEN

En lidt fesen og upersonlig farvel-salut, syn’s jeg.

Anyway – Som Mads K. må jeg tilslutte mig bifaldet af initiativet. Det er fedt at Berlingske i det mindste prøver noget. Men jeg syn’s alligevel det er ærgeligt, at det er sådan et halvt forsøg. Nu skal jeg ikke sidde tilbage og være en tarvelig ‘bezzerwizzer’. Men jeg havde sgu min tvivl, da Ugen.dk i sin tid blev annonceret. Mest fordi etablerede aviser i Danmark næsten aldrig går hele vejen. Sekundært fordi der stadigvæk tænkes i avistanker. Altså, hvordan giver vi brugeren en omnibus-avis eller -magasin… digitalt?!…

De af Rob Curleys (o.a.) projekter, der har været allermest succesfulde, er projekter, hvor der har været en betydelig del merværdi for brugeren. Noget der gjorde det enten cool eller supernyttigt (eller begge dele) at benytte. Noget af det, Rob selv kalder ‘Evergreen content’. Hertil kommer samspillet med historisk stof og ikke mindst med andre platforme.

I Florida blev der i Naples lavet både en fantastisk cool gennemgang af de lokale golfanlæg og en supersøger, der med få klik kunne vise dig, hvad både dit og naboens hus er værd, samt se, hvad Jones’ hus blev solgt for i maj + hvor langt der er til skolen, hvis man bor på Elm Street. Desuden kunne du på relevante sider downloade en mobil-applikation, der altid kunne fortælle brugerne, hvad benzin-priser er i hele byen, eller hvor den nærmeste sandwichbar er og hvor sent på natten man kan købe en pizza-slice i Joe’s Diner.

Det er dén forståelse af nettets mange muligheder, der skal tænkes ind. Der skal tænkes i tangenter… Og så skal man altså turde at have lang tålmodighed. Der skal gang i både noget geo-journalistik og nogle substantielle databaser, med stof BRUGERNE kan både bruge og evt. hjælpe med at generere.

Tak for forsøget Berlingske… Gør det igen, please!

Så er der åbnet endnu en mulighed for at holde øje med dine venner og dulme din paranoia over ikke at vide, hvad vennerne snakker om. Samtidigt kan du nu få endnu en kanal at markedsføre dit ego på.

Det hedder ‘Google Buzz‘ og “Ja” – det er kun for sjov (og lidt for at provokere), at
jeg anlægger denne lidt grumpy-ol’-man tilgang til det.

Jeg har naturligvis kastet mig ud i det – koblet mig som follower til alle, jeg kender og næsten-kender og smidt en note ind i mylderet af noter, billeder og videofiler…. Og så sad jeg så og kiggede lidt på den!

Jeg kan ikke heeeeelt se fidusen. Det kan være det kommer, når jeg lige har brugt det lidt.

Facebook bruger jeg mest til privat sniksnak. Personligt overvejer jeg at ‘pensionere’ Facebook, da det faktisk er begrænset, hvad jeg får ud af det. Den allervæsentligste information, JEG får (og søger), er nyheder fra diverse ‘Groups‘ og ‘Pages‘ jeg er medlem af – Fra mit fodboldhold i Brabrand til bandet ‘Carpark North‘.

Fagligt spændende nyhedsstof fisker jeg på Twitter, som er langt hurtigere, langt mere direkte og laaaangt mere overskueligt.

Men hvad så med Google Buzz? Google hævder selv, at Buzz vil give dig mere relevant indhold. Det er i hvert fald ikke synligt fra starten, hvor det bare vælter ind med alt fra den nordlige halvkugles stjernehimmel til dagens fiskepriser i Hirtshals. På torsdage i februar er jeg pænt ligeglad med begge dele.

Men måske kommer det ved lidt længere tids brug. Jeg skal som nørd nok holde lidt øje med Buzz. Men jeg kan omvendt godt forstå, hvis mange stønner: “Åh nej, endnu en ny tjeneste vi skal forholde os til”.

Den gode Lars K. Jensen har på Medieblogger.dk beskrevet Google Buzz lidt bedre. Som han, vil jeg godt efterlyse bedre integration mellem de forskellige servicer. Dér er Facebook stadig langt bedre end Googles nye Buzz (der rimer bekymrende meget på ‘Stress‘).

Pr. 15. februar 2010 får Vestas A/S endnu en journalist ombord. Efter en masse gode snakke og – syn’s jeg – indholdsrig korrespondance har jeg d.d. sat min signatur på en supercool aftale med verdens førende vindmølleproducent.

Der er ikke skemalagt en række bestemte opgaver, jeg skal lave endnu. Stillingen er udviklet (og til sidst oprettet) on-the-fly, så at sige. Konkret indhold kommer vi til.

Vestas A/S har udvist stor interesse for god kommunikation med nye medier som web-tv, blogs og sociale medier. Det er klart en interesse, jeg deler, hvorfor jeg heller ikke tøvede mange sekunder med at sige “jotak!” til jobbet. Men det var bestemt ikke eneste gode grund til at tage jobbet.

Alene forløbet frem mod kontraktunderskrivelse har afsløret en særdeles omhyggelig, seriøs og professionel virksomhed, der heller ikke er bange for at tale om egne svage sider. Det har været et nøglekriterium for mig at finde en arbejdsplads med netop sådan en åbenhed og ærlighed kombineret med kompetence/handlekraft til at få ting til at ske og uddelegere ansvar.

Her tror jeg flere af de danske medievirksomheder kunne lære noget.

Men det er en helt anden historie

Foreløbigt ser jeg meget frem til at stævne ud for en ambitiøs og professionel ny arbejdsgiver, der samtidigt har et sympatisk og godt produkt.

Vestas vindmøller på Kreta.

I Danmark var det før i tiden meget populært ligefrem at prale med, at man ikke betalte sin tv- og radiolicens. I vore dage er det vist forbeholdt dumsmarte gymnasiedrenge. Men der er dog mange danskere, der velargumenteret stiller spørgsmål ved medielicensen.

De sidste kan jeg godt forstå. Den forgyldte borg på Amager – med verdensklasse lækkert koncerthus og verdensklasse ulækkert indeklima til de ansatte – har kostet mange milliarder kroner og kostet mange DR-ansatte jobbet. Hvorfor skal vi sponsere et sådant foretagende?

Well, sket er sket – vi må videre og starte på en frisk…. Og det starter med god kommunikation. Giv folk svaret på spørgsmålet “What’s in it for me?“. Start eventuelt med de nye unge licensbetalere.

Det har man gjort i Sverige. Man har faktisk gjort det på en både flot, smart og på samme tid ydmyg måde. Se selv:

Den skarpe læser af denne blog, har nok allerede luret, at der er noget uldent men sjovt ved, at jeg er gjort til folkehelt i Sverige. Til jer andre, vil jeg blot bede jer følge linket, der dukker op til sidst i øverste højre hjørne af filmen – ‘Gör en ny film‘. Så finder I ud af, hvad det er, svenskerne har gang i.

Det her er viral distribution, når det er allerbedst. Der er dobbelt *thumbs up* til Sverige

(Thanks to Sesame and Fraser Lovatt for the tip)

-

Igår indstillede jeg og 17 andre fem medarbejdere ved Berlingske Tidende til en Cavling for flot journalistik (I lægens hænder) udført med nettet som udgivelsens omdrejningspunkt.

Til trods for, at også Cavlingprisen 2008 blev givet til et flot webprojekt (Forbrydelsen), undrer det mig såre, hvorfor der stadig er så relativt få webprojekter i danske medier. Det er som om (jeg ved det jo ret beset ikke), at man først fokuserer på avisen eller på tv’et. Så må vi se, hvad vi kan strikke sammen til net-udgaven bagefter. Hvor ofte har du som journalist pitchet en ide til en god historie til nettet?

På Las Vegas Sun i USA har den skrivende journalist John Katsilometes gjort netop dette. Han har det meste af sin karriere været skrivende til print, men har besluttet sig for at gå netmediet i møde. Han kan ikke programmere HTML. Han kan ikke redigere video. Han kan ikke engang beskære et billede i PhotoShop. Alligevel besluttede John sig for, at dækningen af årets største koncert i ørkenbyen (U2) først og fremmest skulle serveres online.

Screen fra ‘The Kats Report‘ og dækningen af en U2-event i Las Vegas.

Avisens webfolk lovede ham support undervejs og undervisning i brugen af en Blackberry, Notepad og et digital kamera. Udstyret kun med disse tre effekter, gå-på-mod og en aftale med Sam Boyd Stadium, hvor koncerten skulle afvikles, drog han afsted.

Det blev til en forrygende og særdeles læsværdig historie om, hvordan man forbereder så stor en koncert – og hvordan man afvikler den. Krydret med billeder af en imponerende arena, musikere og centrale scenefolk. Las Vegas Sun’s fotograf til selve koncerten afleverede også sine billeder til projektet, hvilket bare gjorde det endnu mere lækkert at se på.

Jeg kan kun anbefale at læse ‘The Kats Report‘ fra koncerten. Læs den med tanke på, at denne historie er lavet til netavisen – så må papiravisen se, hvad den kan bruge bagefter.

Bragende flot!!!

(Tak til Rob Curley for tippet)

En god idé af Ernst Poulsen blev til ikke bare én men to Cavling-indstillinger i 2009. Ernst m.fl. motiverede Dorte Toft, og jeg efterabede proceduren/ideen med et åbent Google Doc, som jeg efterfølgende bad web-netværket hjælpe mig med at forfatte.

Det blev en – syn’s jeg – flot indstilling af fem virkeligt dygtige, flittige og ikke mindst vedholdende folk fra Berlingske Tidende – journalisterne Morten Crone, Kasper Krogh, Line Holm Nielsen og Jesper Woldenhof samt fotograf Linda Henriksen.

Sammen har de skabt det langstrakte og omfattende artikelforløb ‘I lægens hænder‘, der uomtvisteligt satte en stor forstærker op foran problemer i det akutte vagtlæge-system i Danmark – dets alvorlige fejl og fatale mangler. Meget har siden ændret sig på grund af ‘I lægens hænder’.

Nu er Cavling-indstillingen afleveret, og resten må gå sin gang. Men jeg skylder at takke for den hjælp, der er bidraget med til indstillingen af de fem. Tak til:

Maria-Louise Andersen
Marianne Dollerup
Camilla Marie Jensen
Tabita Grothe
Jeanette Ankær Dollerup
Mette Schmidt
Lone Aa. F. Lundholm Kristensen
Palle Jensen
Pia Larsen
Christine Larsen
Morten Henriksen
Pia Glud Munksgaard
Charlotte Pedersen
Gurli Andersen
Heidi Lønstrup
Mette Nielsen
Astrid Jensen

Tak for vigtige bidrag, links og øvrige bilag, der blev sendt med indstillingen til Cavling-komitéen. Det er fedt, at så mange har været med til at støtte indstillingen af ét af de stadig alt for få webbaserede journalistiske værker i danske medier. Det er utroligt, at man kan så meget på nettet – og ‘I lægens hænder‘ beviser dette – og så få journalister/medier benytter sig af det.

God vind til alle indstillede Cavling-kandidater 2009

Jeg har besluttet mig for at indstille Berlingske Tidende til en Cavling-pris for artiklerne og projektet bag ‘I lægens hænder‘. Eller rettere – indstille journalisterne Morten Crone, Kasper Krogh, Line Holm Nielsen, Jesper Woldenhof og fotograf Linda Henriksen, der står bag den massive afdækning af svære fejl og svigt i vagtlægeordningen. Svigt, der har kostet flere mennesker livet.

Men hvad gør man, når man ikke har prøvet at skrive og formulere en sådan før? Ja, den bedste måde, jeg har set det gjort på, har DONA’s “far”, Ernst Poulsen, for nyligt vist. Han valgte at starte et dokument på Google, som han efterfølgende gjorde offentligt. Så kunne alle, der havde lyst, kunne skrive med på, så Dorthe Toft kunne blive indstillet.

Det har jeg nu efterabet. Hvorfor?… Fordi jeg kan

Jeg syn’s desuden at Berlingske Tidendes tema ‘I lægens hænder‘ er et så fremragende (og desværre stadig sjældent set) eksempel på, hvordan journalistik kan forbedres, fremhæves, udvides på internettet. Oveni er dette projekt netop et supereksempel på, hvordan man får brugere fra alle egne og alle samfundslag til at reagere og ikke mindst involvere sig i journalistikken og i vigtige samfundsforhold.

Dét vil jeg gerne være med til at sætte fokus på… Ja faktisk vil jeg gerne være med til at rejse en stadion-projektør, så alle kan se, hvor vigtigt nettet er for både journalister, for brugere/borgere og for samfundet i det hele taget.

Slutteligt vil jeg også lige slå fast, at det journalistiske håndværk bag ‘I lægens hænder’ er i høj klasse. Historierne er velskrevne og opfylder flere kriterier for god journalistik, såsom ‘Væsentlighed’ og ‘Identifikation’.

Så hjælp mig med at formulere og argumentere for Cavling-indstillingen. Skriv med på det Google Doc, jeg har oprettet. Del evt. den short-URL (http://bit.ly/34LeoV), jeg har lavet, med andre på Twitter m.v.

Husk, at der er deadline for indstillinger den 9. november 2009. Så aftenen inden (den 8. november) lukker jeg dokumentet og sender det til komitéen.

Jeg skrev for nyligt om, hvordan Danmarks Radio havde rodet lidt rundt i en historie om en brand på DanParcs Rønbjerg – ‘Elever fra 8. klasse retter DR‘ – og i kommentarfeltet blev rettet af de skoleelever, der rent faktisk havde været vidner til branden.

Nu er jeg stødt på det igen. Denne gang er det britiske journalister, der ikke har paratviden i orden.

Nok en gang er det kanske en lille – og for de fleste ligegyldig – historie. Men der gælder vel de samme principper.

I magasinet ‘InStyle‘ fortælles om nyeste skrig i Londons modeverden. Butikken Juicy Couture er tilsyneladende den første af sin slags i London. Artiklen om butikken indledes med:

It was an all-star turn out at the opening of London’s first ever Juicy Couture store last night. Gela Nash-Taylor, Juicy Couture founder and rock God wife (she’s married to none other than John Nash of Duran Duran fame) looked every inch the Juicy girl in a Union Jack skirt with train, thigh-high Christian Louboutin boots and a top hat to finish the look.

Der er en pæn stor faktuel fejl i denne artikel – den (fejlen) vender jeg lige tilbage til.

I den britiske avis ‘The Mirror‘ fortælles der også om åbningen af den nye butik. Her står blandt andet:

Juicy Couture, founded by Duran Duran band member Roger Taylor’s wife Gela Nash-Taylor, is a brand you will all know very soon. If you don’t know it already.

Den skarpe læser, begynder nu at kunne se, hvor man skal lede efter faktafejlen. Men en læser/bruger, der KUN læser disse to medier, er faktisk STADIG misinformeret.

Det handler om, hvem der i grunden er gift med grundlæggeren af Juicy Couture – Gela Nash-Taylor. Enten er det John Nash, eller også er det Roger Taylor – begge verdenskendte superstjerner fra bandet Duran Duran…. Men!

Fakta er bare, at Duran Duran aldrig har haft et bandmedlem, som hedder John Nash… Og Gela Nash-Taylor er IKKE gift med trommeslager Roger Taylor. Hos the The Mirror er fejlen rettet af en vågen læser. Gela er gift (på 10. år) med Duran Durans bassist, John Taylor.

… Og hvad så?

Gela Nash-Taylor med Duran bassist John Taylor – foto: Kim Blessings

Tja, fakta skal vel altid være i orden. På Journalisthøjskolen lærer man i hvert fald, at fakta død og kritte skal være i orden. Men jeg kom alligevel til at tænke på, om ikke det i grunden er meget sundt for medierne, at brugerne kan bringe rettelser. Her tænker jeg ikke på, at man skal dunke journalister i låget, hvis de laver en fejl. Men det kunne måske være med til, at journalister kommer lidt ned fra piedestalen og synes mere i øjenhøjde (set fra brugernes synsvinkel).

Sat på spidsen – Ville det være godt for journalistikken, hvis folk så journalister som almindelige mennesker, og ikke smukke jetset-agtige omvandrende orakler ud alverdens spørgsmål? Hvad mon der sker med befolkningens syn på journalisterne, når befolkningen “skriver med”?

(Thanks to Peter Jones for entertaining me with flaws in british media)

Flere store personligheder kaster sig nu ind i kampen for at få en solid klimaaftale i hus på det store klimatopmøde (COP15) i København til december.

Jeg har tidligere på denne blog skrevet rosende om, at selve konferencen har taget sociale medier som Twitter og Facebook og ikke mindst YouTube til rådighed, for at få folk til at deltage aktivt.

Hos COP15 har statsminister Lars Løkke Rasmussen og klimaminister Connie Hedegaard opfordret folk til at hæve stemmen i kampagnen ‘Raise your voice‘ i håbet om, at folk over hele verden vil presse stats- og regeringsledere til at tiltræde klimaaftalen. De to danske ministre er hjulpet godt på vej af prominente folk, som skuespiller Emma Thompson, ærkebiskop Desmond Tutu og ikke mindst HKH Kronprinsen.

Nu kommer der en solid støtte ind fra venstre, så at sige. En flok internationale organisationer med Global Humanitarian Forum og tidligere FN generalsekretær, Nobelprismodtager Kofi Annan, i spidsen har fået en række musik-, film- og sportsstjerner til at genindspille det gamle Midnight Oil-nummer ‘Beds are burning‘.

Udover Midnight Oil og stor gruppe internationale musikstjerner (ja, også Duran Duran) har blandt andre tennis-ikonet Yannick Noah, skuespillerne Milla Jovovich og Jet Li, filmkomponist Eric Serra og David Letterman’s kapelmester Paul Shaeffer deltaget i den musikalske opfordring til at fokusere på klimaet.

Samlet kaldes initiativet ‘Time for Climate Justice‘ og under sloganet ‘tck, tck, tck’ opfordres brugerne til, at uploade deres egne videosekvenser, hvor de på én eller anden måde ytrer lydordet ‘tck’. Hvert enkelt klip lægges ind i en ongoing-film – ét klippe i sekundet – ét ‘tck’ i sekundet. Det hele smides på eget websted og til sidst på egen YouTube-Channel.

Tak til Simon Le Bon for at smide video’en på sin Facebook-wall, så jeg blev opmærksom på den.

Foreningen DONA’s amerikanske søsterorganisation, ONA, har netop udpeget nyhedssitet lasvegassun.com til det bedste i USA.

ONA – der står for Online News Association – afviklede 1. til 3. oktober sin årlige kongres i San Francisco. Her blev blandt andet uddelt flere priser. Men den største af dem alle – ‘General Excellence in Online Journalism‘ – tilfaldt Mojave ørkenens største mediehus, Las Vegas Sun, der – siden Rob Curley og hans team ankom for et par år siden – har gennemgået en vældig forandring.

Og pudsigt nok er det faktisk ørkenen, der indirekte har været med til at skabe det webprojekt, der nu har bragt redaktør Brian Greenspuns tropper, den fine pris. På sitet ‘Quenching Las Vegas’ thirst‘ kunne brugerne følge den omsiggribende tørke i området i sommer. Flere dele af sitet bestod af forskellige data struktureret i databaser – blandt andet af vandforsyning og -forbrug fra 450.000 af områdets huse. Altsammen vist og illustreret for brugerne i maps, videoer, tekster og tegninger.

Desuden fandt jury’en også, at websitets lille program til udregning af hvert enkelt husstands forbrug – også sat i sammenhæng med det totale forbrug – var med til at øge forståelsen åbenbare alvoren i vandmanglen.

Juryen, der blandt andre talte danske Solana Larsen (Global Voices), begrundede valget således:

“There’s an awesome coordination between map points, graphics and video – That’s innovation.”

Sidste år løb avisen også med den fineste ONA-pris. Og tidligere på året vandt Las Vegas Suns webstab en EPPY-award (Editors&Publishers) som ‘Best overall newspaper-affiliated website‘.