Arkiv for kategorien ‘Mediesniksnak’

Forbedret mediedækning af sejlsport

mandag, 8. juli 2013

Det har traditionelt altid været svært at følge store sejlsports-begivenheder helt tæt på. Trods stolte traditioner har danske medier ikke beskæftiget sig synderligt med de danske sejlere, hvilket formentlig skyldes at sejlsport foregår til havs, hvor det er både dyrt og besværligt at medbringe kameraudstyr med mere.

Men i de seneste 5-7 år har det forhold ændret sig radikalt. Præcis GPS-dækning har sammen med mulighederne for flytte store data-mængder via satellit gjort det muligt at få livebilleder fra midten af Atlanten hjem på computeren i stuen. Mest spektakulært har det været at følge den prestige-fyldte Volvo Ocean Race, hvor det London-baserede Inmarsat har sørget for at bringe data ud til verdens sejlfans.

Sejlsporten har på mange måder overhalet de traditionelle medier indenom. Sporten sender selv fra sine events og vil fremover selv kunne forhandle eventuelle reklame-euro hjem (noget man i sejlsports-kredse i øvrigt er ret gode til).

Seneste skud på stammen er det netop overståede europamesterskab i 49’er og 49’erFX, der blev sejlet udfor Aarhus Sejlklubs marina (juli 2013). Her sejlede man et par hundrede meter fra promenaden og gav dermed tusindvis af publikummer mulighed for at se live action helt tæt på.

Men fans, der ikke havde mulighed for at være på havnen i Aarhus, kunne følge begivenhederne online på 49er.org og på YouTube.

Et kamera i en lille ballon, ét monteret på en lille drone (til bare et par 1000 euro), små kameraer ombord på bådene samt GPS-sendere på hver af bådene sikrede, at dramatikken undervejs nåede helt ud til seerne. Samtidigt sikrede veloplagte og erfarne kommentatorer for uddybning og forklaring undervejs. Fantastisk!

Men… Der er stadig plads til yderligere forbedringer!

Vindforholdene i Danmark er ind i mellem drilske. Både sejladser lørdag og søndag blev forsinkede, da vinden helt udeblev (det skal blæse mindst 6 knob i 49’er race). Jeg var selv til stede på tilskuerpladserne og her var informationer en efterlyst mangelvare. De opstillede højttalere var tavse og de sociale medier Facebook og Twitter var – bortset fra et par tweets af Anders Kongstad, der også havde travlt med tage billeder – totalt tavse.

Dét bør man klart forbedre i fremtiden. Jeg skal gerne melde mig frivilligt :-)

Tak til Anders Kongstad dog for deling af info og billeder undervejs. Men giv os mere af det næste gang!

Twitter-tags: #49erEM og #49erEuros

IdaogMarie2013bDe danske guldvindere Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Vær tjekket og betal for god journalistik

tirsdag, 9. oktober 2012

Jens Otto Kjær HansenDer findes nok ikke nogen anden journalist i kongeriget, jeg har haft større diskussioner med, end DMJX-rektor, Jens Otto Kjær Hansen (JO).

Men JO’s seneste klare og skarpe standpunkt “Ny betalingsmodel kan redde synkende skude” (Bragt i MediaWatch 24/9-2012) tjener mere end blot at være et kærkomment marketings-pip fra dansk journalistiks R&D-afdeling. For JO har 100 procent ret!

Forbrugerne skal vænnes til at betale for god journalist igen.

Jeg har selv, omend kortvarigt, været en del af større omnibus-aviser. Selv dengang – for snart 10 år siden – kunne jeg med bekymring følge fyringsrunde på fyringsrunde på grund af vigende oplagstal. Siden kom hele aviskrigen, hvor mantra’et var, at reklamer skulle redde nyhederne. En klar panikreaktion fra redaktører, der ikke sansede at lytte til sine webjournalister.

De, der kender mig godt, og eventuelt følger mig på Facebook, Twitter eller LinkedIn, har ofte set mig skælde ud over dårlig journalistik og dårlig brug af Social Media. Jeg er (modsat JO) ingen Cavlingpris-journalist selv, bevars. Så jeg har primært skældt ud med forbrugerhatten på. For selvom jeg ér journalist, er jeg jo også storforbruger.

Tilbage til sagen:

Hvis vi nu bygger videre på JO’s ideer og anbefalinger (og det skal man gøre), så reflektér lidt over, hvem der i dag er i stand til at give dig stof, som kan fange dig. Stof, der kan få dig til at reagere, mane til eftertanke eller ligefrem få dig til at søge efter mere information?!

BBC er hovedleverandør af nyheder OG baggrundsstof i vores hjem. BBC’s nyheder er gratis og favner bredere end den engelske andedam. Vi får troværdige nyheder fra både verdens brændpunkter OG fra videnskabens verden. Hos BBC er der ikke tophistorier med barmfagre realitystjerner eller tema’er om X-factor dommernes liv og barndom. BBC er nyheder UDEN støj!

BBC’s nyheder online er gratis! Det kan være svært at konkurrere mod… Så mit råd skal være -> LAD VÆRE!!!

Som tingene er, kan ingen i Danmark idag matche BBC på dét område. Danmarks Radio, der burde gøre det, har tilsyneladende valgt at droppe god nyhedsbehandling online og i stedet lave en forside så rodet og uoverskuelig, at selv garvede webfolk må opgive at finde noget-som-helst. Én løsning kunne være, at give Ulrik Haagerup nøglerne til forsiden. Men det er en anden blogpost senere.

Til alle jer andre medier. Brug i stedet nyhedsstoffet som support for en ny kerneydelse – dokumentar og/eller baggrund. Chefredaktør Jørn Mikkelsen (Jyllands-Posten) og alle I andre redaktører: Forlad tanken om, at nyheder på papir skal være kerneydelsen. Som jeg ser det, svarer det i 2012 lidt til at erkende, at både motor og internet er opfundet, men samtidigt holde fast i, at avisen skal husstandsomdeles med hestevogn. Det er ædelt og faktisk ret hyggeligt – men nogen god forretning er det ikke, er det?

Allerede for et par år siden havde jeg sammen med et par bestyrelsesmedlemmer i DONA, stifterne af Seismonaut samt min daværende UPDATE-kollega Peter From en fremadskuende snak om, hvem vi troede ville overleve aviskrigen og faktisk få en journalistisk forretning op at stå.

Jeg husker, at der i samtalen ret hurtigt kom fokus på niche-stof. Og det fik mig til at spekulere i, at de, der valgte IKKE at deltage i aviskrigen, faktisk stod med nogle ret stærke brands. Nyhedshuse som Kristeligt Dagblad, Børsen og til dels Weekendavisen og Information har en niche-profil, der ganske klart ikke forsøger at appelere til alle, men i stedet henvende sig til folk med interesser inden for: tro, eksistens, kultur, miljø, arbejdsmarked og erhvervsliv.

Er det ikke disse nicher, der skal dyrkes? Med kloge og erfarne journalist-specialister, skal I – eventuelt med aktuelle nyheder som support – give mig indsigt og viden. For det er dét, jeg har brug for som forbruger. Indsigt og viden – Dét vil jeg gerne betale for!

Mine indsigts- og vidensgivende forbrugsvaner er for tiden:

– “BBC Online
– “JyskeBank.tv
– “The Life Scientific“, Podcast på BBC Radio 4.
– “Danmarks Radio P1” – I bilen eller som App på iPhonen.
– “Bådmagasinet Online
– “Haven“, Det danske haveselskabs medlemsmagasin.

Jeg overvejer desuden kraftigt at købe abonnement på Oscar Films nyhed “Korridoren.tv“. Desuden håber jeg inderligt, at BBC finder på en abonnementsordning, så os ikke-briter kan downloade BBC-dokumentarer som podcasts.

Korridoren.tvOscar Film – ‘Korridoren.tv’

Hvad ville du oprigtigt gerne betale for?

Og så slutteligt, tak til Jens Otto Kjær Hansen for at sætte nogle ord på og ikke mindste tage tete. Forhåbentligt sætter det gang i den turn-around, vi alle håber på giver de danske mediehuse fast grund under fødderne OG job til alt for mange ledige journalister.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

The Hunger Games – hvilken sult taler vi om?

torsdag, 13. september 2012

Jeg har lige fået set den amerikanske filmatisering af den første bog i serien ‘The Hunger Games‘ (bedre sent end aldrig). En nogenlunde vellykket skildring af nogle børn og unge, som sættes til at kæmpe mod hinanden til døden – vel at bemærke på Live-TV, så de, der har alt, kan underholdes.

Wow, et fundamentalt paradoks – eller en sandhed med modifikationer så store, at vi nærmer os en løgn!.. eller?

Men heri ligger filmens både budskab og lysende klare styrke. For lad mig lige slå fast, instruktør Gary Ross, har lavet en god film, og hovedrollen, Jennifer Lawrence, spiller sit livs hidtil bedste rolle. Jeg ser frem til at læse Suzanne Collins‘ bøger (3 stk.), der skulle udpensle denne tankevækkende historie endnu bedre.

For er sandheden ikke, at man har alt (materielt), man behøver i livet, når alt man mangler er… indhold?! At man tiltrækkes af andres liv… af andres ‘indhold?’ Når ens eget indhold i livet er eller har været at skaffe sig ting, man ønsker sig, og man så når tilstrækkeligt tæt på at være i mål – hvad gør man så?

Puha, pludseligt ser hudløst-ærlige-mig værten for Hunger Games-showet (spillet af Stanley Tucci) inde i spejlet!

Link til Official WebsiteSkuespillerinde Jennifer Lawrence i sit livs hidtil største rolle, som Katniss Everdeen i ‘The Hunger Games’.

I ‘The Hunger Games‘ bruges det morbide TV-show både politisk og som undertrykkende underholdning – både af de excentriske rige dekadenter og de fattige minearbejdere ude i distrikerne. Showet lever højt på at adskille verden i et ‘os og dem’. Lidt lige som nogle af vore dages danske politikere gør det. Så har man nogle at kæmpe imod, og dermed noget, der kan aktivere vores krybdyrhjerne og give os indhold i tilværelsen. Er det så simpelt?

Kontrasten blev helt uoverskuelig klar, da vi efter filmen, kom forbi en TV-kanal med et reality-show kørende. Her blev deltagerne stillet over for et valg:

Lad en sød, lille og fuldstændig rask hund aflive og modtag 5000 kr. og dermed vind en konkurrence, eller lad dyret leve og sig farvel til pengene.

Det mest groteske er egentlig ikke, at TV-stationen (ja, den er dansk) stiller forslaget. Det mest vanvittige er, at gruppens deltagere reagerer kraftigt på et åbenlyst falsk dilemma. For naturligvis ville ingen dansk TV-station kunne overleve den mediestorm, der ville komme, hvis man virkeligt lod dyret aflive for åben skærm. Gruppen i udsendelsen var splittet – nogle græd, som var deres mor død, mens andre klart tilkendegav, at det jo gælder om at vinde – om det så koster andre livet.

Summasummarum -> The Hunger Games er måske ikke så fjern og futuristisk, som den måske faktisk selv ønsker at være.

Jeg så det allerførste afsnit af ‘Robinson Ekspeditionen‘ for mange, mange år siden. Og så så jeg finalen (eller hvad det nu hedder) af ‘Paradise Hotel‘ i 2011… eller var det 2010. Og så har jeg iøvrigt sporadisk fået proppet højdepunkter af diverse Reality Show ind over mine nyhedsmedier, hvor jeg i oplysningens navn har søgt information om verdens rigtige ‘reality’. Ikke meget har egentlig ændret sig fundamentalt, og jeg undres stadig.

1) Tænk sig, der er nogle, som er så desperate efter indhold i livet, at de er villige til at udstille egen overflod og enfoldighed for åben skærm?!
2) Tænk sig, der er mange, som er så desperate efter indhold i livet, at de er villige til at planlægge deres liv efter at se andres enfoldige liv OG overflod udstillet for åben skærm?!
3) Tænk sig, at der stadig er mange i verden, der ikke kan se Reality-TV med enfoldige mennesker, fordi de selv har travlt med at løbe fra granat-regnen, redde syge og døende børn eller blot finde føden og rent drikkevand i en forurent eller uddød ørken?

Jeg spørger bare helt åbent, og som den enfoldige dansker, jeg er: Hvordan får vi skaffet os selv livsindhold – ikke kun individuelt men også som befolkning? Kan TV-dokumentarer fra Bangladesh, Somalia, Haiti eller andre steder ikke gøres lige så fængende, som Paradise Hotel? Noget som samtidigt kunne opmuntre/opfordre folk til at gøre noget, som igen kunne skabe livsindhold for både os danskere, der globalt set har alt, og for de, som kæmper for livet?

Kunne vi lave et fængende TV-show med arbejdstitlen: “Skab indhold for livet”. Noget der kunne give seerne inspiration og/eller anvisninger til, hvordan man faktisk kan hjælpe krigsramte i Syrien, sultne børn i Afrika eller måske bare syge, børn eller ældre i Danmark

Nu bliver jeg sgu nok sat i bås som frelst og bezzerwizzer. Så er jeg også lettere at cope med, bevars :-)

Men inden du affejer mig som gakket filantrop, så spørg dig selv, om dit liv bare er en vinduesplads fra Fødsel Station til Dødens Hovedbanegård? En tur, hvor du undervejs bliver serveret mad, mens du underholdes af en opstillet virkelighed på et farverigt TV – uden at sanse de gule kornmarker på den anden side ud af vinduet?

Der er en dør, du ved. Du KAN faktisk komme ud!

Eller foretrækker du, som Cypher i filmen ‘The Matrix‘, TVX’s reality og ignorere verdens ‘REALITY’!

“Ignorance is bliss!”

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Kære DR – kvalificér debatten online

onsdag, 28. marts 2012

Lad mig lige slå fast, for at ingen skal være i tvivl – Jeg holder meget af DR!

Det er også derfor, jeg reagerer mere, når DR laver noget skidt, end når andre medier gør (og der ér ved Gud meget tomhjernet gøgl derude, syn’s jeg).

I stigende grad oplever jeg, at DR fylder komplet nonsens på både eget website og ikke mindst på det sociale netværk Facebook. Det er en skam – DR burde være bedre!

Jeg har før revset min tidligere arbejdsgiver for at bedrive meningsløs live-blogging. Her er en lidt anden slags tilsyneladende planløs brug af sociale medier – noget jeg desværre oftere og oftere oplever.

Facebook 27. marts 2012 – videoen af de danske danse-verdensmestre Peter og Kristina Stokkebroes 2-årige dreng William, der danser jive til Elvis-musik, er gået verden rundt og er set af millioner af mennesker. DR skal generere nogle klik, så en-eller-anden ansat prøver at starte en debat med denne teaser:

“Tror du, han bliver et danse-fænomen på YouTube, eller er han glemt om en uge?” (jeg har rettet slåfejl og sat et par komma’er)

DR's debatoplæg om William Stokkebroe

Undskyld mig lige DR!!!

I skrivende stund er filmen set flere end 6,4 mio. gange, siden den blev lagt op på YouTube for bare 12 dage siden. Junior-Stokkebroe ér et dansefænomen allerede. Jeg er ingenlunde ekspert. Men jeg gik dog til dans i otte år som dreng – heraf en del som konkurrencedanser – og det er ikke normalt, at drenge på to år har så skarp musik- og showfornemmelse.

Sekundært – hvordan skal hr. og fru Danmark kunne sige noget som helst kvalificeret om, hvorvidt en 2-årig dreng er en døgnflue? Toptrænere i enhver sportsgren under DIF ville ikke kunne udtale sig skråsikkert om et to-årigt barn (med mindre barnet manglede begge ben e.lign.).

Slutteligt topper DR historien af med en artikel med rubrikken: “Genforsker: William har uden tvivl arvet sine danseevner.”

Her har DR kontaktet genforsker Eske Willerslev fra Københavns Universitet for at slå fast, at lille William har arvet sine forældres danse-gener…. Den lader vi lige stå et øjeblik!

Fuld respekt til fagvidenskaben – her i skikkelse af Professor Eske Willerslev. Men det kræver vist ikke en ph.d. i genforskning for at kunne drage den slutning, gør det? Eller har DR kanske kørt en DNA-test på forældre og barn?

Kære, kære DR – jeg holder umådeligt meget af min foretrukne nyhedsformidler. Men hvis ikke I begynder at tænke lidt over, hvilken værdi I ønsker at give brugerne i debat-oplæg på sociale medier (og dropper Maren-i-kæret-indlæg), så ender I med kun at have Maren-i-kæret tilbage i debatterne. Så tilføjes debatterne intet kvalificerende/givende, og det er at svigte både brugere, Maren-i-kæret og faktisk DR selv. I skal jo bruge indholdet i debatten til at skabe yderligere historier til gavn for brugerne.

Hvad vil I bruge denne debat til? Tophistorie i TV-avisen? “72 pct. af danskerne mener at 2-årige William Stokkebroe har talent inden for dans.”

Nu er dette blot ét eksempel (faktisk to). Hvis det kræves, finder jeg gerne flere. Men jeg håber, at du som læser, tænker lidt over, hvad meningsfyldt indhold på nettet er. Vi må nemlig godt kræve lidt mere – særligt af DR.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Hvor er live-bloggen en god løsning?

fredag, 17. februar 2012

Tag det her, for hvad det er… Nogle løse tanker og måske et oplæg til en diskussion.

Hvornår er den rette løsning at live-blogge?

X-factorI kampen for at være hyper-aktuelle og først med det seneste nye har vi som journalister kastet os ud i flere ting, der tjener til at gøre os mere interessante over for læserne. Historie og nøgtern information viger tilbage og underholdnings-værktøjer tages i brug i stadig større omfang.

Nu har jeg (gudhjælpemig) konstateret at DR har valgt at live-blogge fra X-factor…. ?.. Som gammel DONA-nørd og evig social media-eventyrer var det ikke lige dér, jeg havde set live-blogging komme til sin funktionelle ret.

Første spørgsmål:

1. DR… Hvorfor?
2. Hvem er det, I havde tænkt, der skulle se dette? Det er ikke dem, der af en-eller-anden grund er forhindret i at se TV. For de kan jo bare se det online på www.dr.dk.
3. Hvad er der der skal blogges om? Der er jo ingen progression eller pludselige events undervejs. Kunsterne synger nogle sange og det kan vel ikke komme bag på nogen, kan det? Alt er jo allerede nøje planlagt og timet på forhånd.
4. Hvis DR partout SKAL live-blogge fra X-factor, hvorfor pokker blogger i så ikke unikt stof – altså noget af det vi IKKE kan se på TV/Net. For eksempel kunne det for groupies være interessant at en dygtig blogger post’er fra backstage-området.
5. Hvorfor lokker i læserne med en live-blog, når alt, I leverer, er et wanna-be-Twitter-feed? DR ér da godt klar over hvad en blog er, ikk’? Ellers så ring lige til DONA.

Og så tilbage til det helt store spørgsmål og oplæg til evt. debat (hvis nogen gider):

6. Hvornår er det en god idé at live-blogge? Er vi ikke forbi tiden, hvor det bare er smart og sejt at kunne blogge (for kan man det, er man smart)?

Lad mig bare selv starte med at give et bud.

Jeg syn’s live-blogging kan (KAN) bruges:

A. Hvor det ikke er muligt at sende/broacaste med traditionelle medier.
B. Hvor noget sker med ujævn progression, og hvor udfaldet og indhold er mere-eller-mindre uforudsigeligt.
C. Hvor én journalist/skribent leverer sin personlige oplevelse af en given event. Gerne skrevet/fortalt så præcist og levende, at jeg fornemmer præcist, hvor det er at være dér, hvor skribenten er.

Personlighed er dét, der adskiller blogging fra alt andet!!!

Kære DR – jeres live-blog er IKKE en blog. Det er et feed, som seerne genererer. Det er fint, men det har intet med en blog at gøre. Og efter SÅ mange år med blogs og super-seje og prisbelønnede bloggere (også live-bloggere) fra hele verden, kan jeg simpelthen ikke begribe, hvad DR har gang i her.

Tager jeg helt fejl?

P.S.: Hvorfor er det, at X-factor er slået kæmpestort op og pakket ind i super-dramatisk indpakning… Og at ingen af deltagerne nogensinde er blevet til noget inden for musikken?… Hva’? .. DR?… Er det fordi I heller ikke har forstand på musik? ;-)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Hvorfor er avisen fuld af løgn?

lørdag, 26. februar 2011

Betelgeuse i OrionJeg støder med jævne mellemrum på noget i nyhedsdækningen, hvor jeg tænker:

“Nej, der må simpelthen være en kollega, der var i byen for længe i går.”

Du kender det måske selv. En historie får dig til at tænke, at den måske er liiiige lidt for god til at være sand. Det har jeg i hvert fald selv prøvet ind i mellem, og jeg begynder at forstå, hvorfor nogle mennesker ind i mellem siger, at avisen bare er fuld af røverhistorier, og at man ikke kan stole på det halve af det, der står.

Jeg håber da, at man i det mindste kan stole på halvdelen. Men er det bare mig, eller er den procentvise andel af løgnagtige historier, usandheder eller stærkt misvisende historier stigende i nyhedsdækningen? Dropper vi som journalister oftere bare en minimal research blot for at få ét klik mere?.. Et klikfix?

Jeg har længe svigtet min blog, men nu tror jeg, at jeg vil til at samle lidt op igen. I en ædel kamp for at få minimeret andelen af vrøvl og vås i de danske medier – kald mig bare idiot!

Jeg har nu oprettet kategorien ‘Løgn‘ og vil, hver gang jeg støder på en “løgn” (eller en helt urimelig stramning af en historie) i nyhedsstrømmen, tillade mig at pege fingre af den her. For min far siger, at det værste man kan gøre er at lyve.

Jeg håber, at du som læser, vil hjælpe mig med at udpege usandhederne, så vi kan få dem registreret i min ‘Løgn‘-kategori.

Jeg åbner ballet med den første. En frisk tå-fiser fra BT den 22. januar 2011 – “Jorden får to sole i 2012“. Den er så tilpas dum og samtidigt uskyldig, at jeg næppe får nogen på nakken for den.

Heldigvis bliver historien ‘jordet’ 100% på Videnskab.dk, der har gjort sig den helt journalistiske ulejlighed rent faktisk at ringe til hovedkilden og tjekke.

Det prøvede jeg faktisk en gang, da jeg gik på journalisthøjskolen…

Det gjorde ikke særligt ondt :-)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Bertel Haarder er en helt

mandag, 20. december 2010

Denne rubrik er en journalistisk stramning. Men det kan jeg se hver dag i de danske medier, er helt i orden. Det giver læsere – et quick-fix, der er god underholdningsværdi i.

Men det er i dagens store historie komplet ligegyldigt.

Start lige med at se følgende interview med sundhedsminister, Bertel Haarder.

Bertel Haarder taber besindelsen med DR-journalist, Kristian Sloth. Et raseri-anfald udvikler sig, Kristian Sloth overfuses og ender med, at Bertel Haarder forlader DR-Byen, mens kameraet ruller.

Det er naturligvis IKKE i orden, når man nu er minister, MEN….

DR viser hele klippet, der varer næsten 7 minutter, og hævder, at det viser, hvordan politikere i stadig højere grad prøver at styre pressen. Det viser imidlertid kun en mand, der af forskellige årsager – relevante eller ej – krakelerer for åben skærm.

DR’s chef for nyheder, Ulrik Haagerup, forsvarer imidlertid beslutningen. Det er en klar journalistisk fejl, synes jeg. At vise at politikere manipulerer med pressen er død-alvorligt og hører hjemme i en gennemarbejdet dokumentar, og ikke i et interview med en mand ude af kontrol.

Og så kommer vi til kernen.

Bertel Haarder tog hjem og tænkte over det. Efterfølgende besluttede han sig for at undskylde sin opførsel. Det var pokkers klogt og en beslutning, der viser format. Ordet ‘Undskyld’ kan være supersvært at sige og er forbeholdt rigtige mandfolk. Ja, det lærte jeg, da jeg var dreng – at rigtige mandfolk kan sige undskyld, når de klokker i det.

DR begår en klar journalitisk fejl – ikke i at bringe klippet – men ved at påstå, at det har relevans for borgerne og viser en tendens til manipulation fra danske politikere. Det er en fejl!

Men jeg har ikke hørt hverken journalist Kristian Sloth eller DR-chef Ulrik Haagerup erkende fejlen – endsige sige ‘Undskyld’.

Det efterlader mig med ét mandfolk…
Og to andre ikke-mandfolk.

Summasumarum – Ministeren skulle naturligvis ikke have tabt hovedet. Men Bertel Haarder kommer styrket ud af denne sag. DR er klart svækket!

Kære DR – Er I ikke søde at lave den dybdeborende dokumentar om danske politikeres manipulation af medierne? Hvis det forholder sig sådan, vil jeg virkelig gerne se det dokumenteret, så vi kan få det stoppet.

At vise en mand – minister eller ej – miste besindelsen er ikke stort bedre, end det reality-TV, der manipulerer landets børn og unge uge efter uge. Det har ifølge min journalist-uddannelse intet som helst med dokumentarisme at gøre.

Har jeg misforstået hele denne misere, vil jeg gerne sige undskyld på forhånd ;-)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Farvel til Ugen.dk… Men hvorfor?

mandag, 12. juli 2010

Igen, igen hører jeg én af mine idoler, Rob Curleys ord – “Follow the rule of 18 months”.

Den simple regel handler om, at man – ifølge Rob – først rigtigt kan se om et projekt på nettet er en succes efter 18 måneder. Trods det, at nettet er et hurtigt medie, så er brugerne nemlig stadig mennesker, der har vaner og rutiner.

Nu kan jeg så forstå på min gode bekendte, Mads Kristensen, at vi allerede kan vinke farvel til Berlingskes ‘Ugen.dk’. Det er bare 8 måneder siden jeg på Katrine Emme Thielkes blog kunne læse, om det nye Berlingske intiativ ‘Ugen.dk’.

På Ugen.dk står der nu bare:

UGEN lukker som digitalt magasin i det format, du kender. På grund af sommerferie vil eventuelt tilgodehavende blive tilbageført dit kreditkort ultimo juli.

Vi takker alle vore trofaste abonnenter for alle de positive tilbagemeldinger, I har givet os på konceptet. Hvis vi beslutter at lade UGEN udkomme igen på en anden platform, vil vi kontakte dig for at høre, om du er interesseret i at genoptage abonnement på UGEN.

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte Kundeservice på telefon 3375 3330. (Hverdage: 8.00 – 16.00. Weekend: 8.00 – 12.00)

Med venlig hilsen

UGEN

En lidt fesen og upersonlig farvel-salut, syn’s jeg.

Anyway – Som Mads K. må jeg tilslutte mig bifaldet af initiativet. Det er fedt at Berlingske i det mindste prøver noget. Men jeg syn’s alligevel det er ærgeligt, at det er sådan et halvt forsøg. Nu skal jeg ikke sidde tilbage og være en tarvelig ‘bezzerwizzer’. Men jeg havde sgu min tvivl, da Ugen.dk i sin tid blev annonceret. Mest fordi etablerede aviser i Danmark næsten aldrig går hele vejen. Sekundært fordi der stadigvæk tænkes i avistanker. Altså, hvordan giver vi brugeren en omnibus-avis eller -magasin… digitalt?!…

De af Rob Curleys (o.a.) projekter, der har været allermest succesfulde, er projekter, hvor der har været en betydelig del merværdi for brugeren. Noget der gjorde det enten cool eller supernyttigt (eller begge dele) at benytte. Noget af det, Rob selv kalder ‘Evergreen content’. Hertil kommer samspillet med historisk stof og ikke mindst med andre platforme.

I Florida blev der i Naples lavet både en fantastisk cool gennemgang af de lokale golfanlæg og en supersøger, der med få klik kunne vise dig, hvad både dit og naboens hus er værd, samt se, hvad Jones’ hus blev solgt for i maj + hvor langt der er til skolen, hvis man bor på Elm Street. Desuden kunne du på relevante sider downloade en mobil-applikation, der altid kunne fortælle brugerne, hvad benzin-priser er i hele byen, eller hvor den nærmeste sandwichbar er og hvor sent på natten man kan købe en pizza-slice i Joe’s Diner.

Det er dén forståelse af nettets mange muligheder, der skal tænkes ind. Der skal tænkes i tangenter… Og så skal man altså turde at have lang tålmodighed. Der skal gang i både noget geo-journalistik og nogle substantielle databaser, med stof BRUGERNE kan både bruge og evt. hjælpe med at generere.

Tak for forsøget Berlingske… Gør det igen, please!

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Hvad skal jeg bruge Google Buzz til?

torsdag, 11. februar 2010

Så er der åbnet endnu en mulighed for at holde øje med dine venner og dulme din paranoia over ikke at vide, hvad vennerne snakker om. Samtidigt kan du nu få endnu en kanal at markedsføre dit ego på.

Det hedder ‘Google Buzz‘ og “Ja” – det er kun for sjov (og lidt for at provokere), at
jeg anlægger denne lidt grumpy-ol’-man tilgang til det.

Google Buzz Logo lånt fra CNET

Jeg har naturligvis kastet mig ud i det – koblet mig som follower til alle, jeg kender og næsten-kender og smidt en note ind i mylderet af noter, billeder og videofiler…. Og så sad jeg så og kiggede lidt på den!

Jeg kan ikke heeeeelt se fidusen. Det kan være det kommer, når jeg lige har brugt det lidt.

Facebook bruger jeg mest til privat sniksnak. Personligt overvejer jeg at ‘pensionere’ Facebook, da det faktisk er begrænset, hvad jeg får ud af det. Den allervæsentligste information, JEG får (og søger), er nyheder fra diverse ‘Groups‘ og ‘Pages‘ jeg er medlem af – Fra mit fodboldhold i Brabrand til bandet ‘Carpark North‘.

Fagligt spændende nyhedsstof fisker jeg på Twitter, som er langt hurtigere, langt mere direkte og laaaangt mere overskueligt.

Men hvad så med Google Buzz? Google hævder selv, at Buzz vil give dig mere relevant indhold. Det er i hvert fald ikke synligt fra starten, hvor det bare vælter ind med alt fra den nordlige halvkugles stjernehimmel til dagens fiskepriser i Hirtshals. På torsdage i februar er jeg pænt ligeglad med begge dele.

Men måske kommer det ved lidt længere tids brug. Jeg skal som nørd nok holde lidt øje med Buzz. Men jeg kan omvendt godt forstå, hvis mange stønner: “Åh nej, endnu en ny tjeneste vi skal forholde os til”.

Den gode Lars K. Jensen har på Medieblogger.dk beskrevet Google Buzz lidt bedre. Som han, vil jeg godt efterlyse bedre integration mellem de forskellige servicer. Dér er Facebook stadig langt bedre end Googles nye Buzz (der rimer bekymrende meget på ‘Stress‘).

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Ny journalist hos Vestas A/S

mandag, 30. november 2009

Pr. 15. februar 2010 får Vestas A/S endnu en journalist ombord. Efter en masse gode snakke og – syn’s jeg – indholdsrig korrespondance har jeg d.d. sat min signatur på en supercool aftale med verdens førende vindmølleproducent.

Der er ikke skemalagt en række bestemte opgaver, jeg skal lave endnu. Stillingen er udviklet (og til sidst oprettet) on-the-fly, så at sige. Konkret indhold kommer vi til.

Vestas A/S har udvist stor interesse for god kommunikation med nye medier som web-tv, blogs og sociale medier. Det er klart en interesse, jeg deler, hvorfor jeg heller ikke tøvede mange sekunder med at sige “jotak!” til jobbet. Men det var bestemt ikke eneste gode grund til at tage jobbet.

Alene forløbet frem mod kontraktunderskrivelse har afsløret en særdeles omhyggelig, seriøs og professionel virksomhed, der heller ikke er bange for at tale om egne svage sider. Det har været et nøglekriterium for mig at finde en arbejdsplads med netop sådan en åbenhed og ærlighed kombineret med kompetence/handlekraft til at få ting til at ske og uddelegere ansvar.

Her tror jeg flere af de danske medievirksomheder kunne lære noget.

Men det er en helt anden historie ;-)

Foreløbigt ser jeg meget frem til at stævne ud for en ambitiøs og professionel ny arbejdsgiver, der samtidigt har et sympatisk og godt produkt.

Vestasmøller på Kreta
Vestas vindmøller på Kreta.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather