Arkiv for kategorien ‘Diverse’

Ide: Ny bynær marina i Kolding

søndag, 26. juli 2015

Jeg har i flere år gået og ærgret mig over, at bylivet i den ellers så smukke gamle bymidte i Kolding, har lidt under Kolding Storcenters evne til at tømme midtbyen for butikker og liv. Forstå mig ret, der er som sådan intet galt med et storcenter. Men der er noget galt, når en smuk, gammel by med masser af historie og endda et fantastisk slot og kulturhus midt i centrum ikke emmer af liv og virke. (mere…)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Ashins Forår giver indsigt i livet i Burma

fredag, 13. juli 2012

På dagen, hvor BBC annoncerer, at den amerikanske udenrigsminister nok engang vil besøge det tidligere så lukkede land, Burma, vender jeg den sidste side i journalist Christina Lund Sørensens bog ‘Ashins Forår‘.

Ashins Forår - Christina Lund Sørensenklar anbefaling af min ven og online journalist-kollega, Lars K. Jensen, købte jeg forleden den ene af de blot to udgaver af bogen, Koldings vel nok største boghandel, Arnold Busck, har købt hjem *tsk, tsk*

Lund Sørensen har i flere perioder opholdt sig i det diktatur-plagede Burma, hvor hun overvejende har logeret hos og sammen med den buddhistiske munk, “Ashin”.

Det er der kommet en indsigtsfuld fortælling ud af, som – uden at tage det fristende parti for den tydeligt undertrykte befolkning – guider os gennem et massivt munkeoprør og deraf følgende voldsovergreb fra et totalitært militær-regime, en alt-ødelæggende naturkatastrofe og juntaens skandaløse negligering af tusinder af omkomne og over to millioner hjemløse, nobelprismodtager Aung San Suu Kyis fængsling og senere frigivelse, samt det, der bliver bogens egentlige klimaks, – “Ashins Forår” – det første frie valg i Burmas historie.

Bogen byder også på en beskrivelse af forfatterens møde med netop Aung San Suu Kyi. Dette formidles så levende og ærligt, at jeg som læser selv sad og blev helt nervøs og ydmyg og samtidig lidt stolt over, at jeg har en ung dansk journalistkollega, der har fået den eksklusive mulighed, at møde én af verdens absolut mest indflydelsesrige og vigtige nulevende kvinder.

På godt gammelt dansk: “Det er fand’mer sejt – godt gået, Christina!”

Lund Sørensen formår at trænge ind, så man husker – husker både hovedpersonen og munkevennen, Ashin, hvis følelsesliv også berøres i flere omgange, men også husker de næsten uforståelige og umenneskelige kvaler det ludfattige asiatiske lands befolkning har lidt og tålt i det forgangne halve århundrede. Det er stærkt!

Man behøver ikke have ret stort forudgående kendskab til Burma og Burmas historie for at forstå ‘Ashins Forår’. Jeg vil næsten vende det om og sige – det får du ved at læse bogen.

Jeg vil, som Lars K. Jensen, anbefale bogen som sommerlæsning. Skal du over Atlanten eller til Fjernøsten, så tag den med i flyet. Du kan givetvis nå at læse de 190 særdeles velskrevne og letlæste sider, inden du er fremme.

I samme åndedrag vil jeg også opfordre mine kolleger i journaliststanden til ikke at glemme Burma, blot fordi Aung San Suu Kyi ér løsladt, og det første frie valg ér afviklet i ro og orden. Som jeg forstår på både BBC og organisationen Assistance Association for Political Prisoners er demokratiet stadig meget nyt og meget skrøbeligt i Burma. Styret holder stadig talrige politiske fanger (henved 1000) skjult i fængsler under mere eller mindre ukendte forhold, og vold og overgreb foretaget af politi/militær mod civile finder stadig sted.

Jeg håber, at Christina Lund Sørensen forsat har lyst til og mulighed for at rejse til Burma og give os fortsættelsen på den historie, der langt fra synes at være færdig endnu.

Bogen ‘Ashins Forår’ er udgivet på Turbine Forlaget og kan købes flere steder – blandt online hos William Dams Boghandel. Her koster den i skrivende stund knapt 200 kroner (Arnold Busck tager 250 kroner).

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Rigtige århusianere er stadig blå og hvide

søndag, 16. maj 2010

0-3 nederlag til Odense Boldklub (OB) var dødsstødet. Aarhus GF skal i sæsonen 2010-2011 igen spille i 1. division i Danmark. Sikke en kolossal skuffelse!!!

Fans i hundredevis bandede af ærgelse. Enkelte fældede en tåre, mens andre igen bare stod og kiggede i stilhed på en af Danmarks flotteste fodboldarena’er. Men forud for det havde jeg oplevet noget, jeg ellers troede hørte til i en fjern fortid i Århus.

Da OB i 2. halvleg scorer til 0-2 er der mange tilskuere, der rejser sig og går. Den reaktion har jeg aldrig helt forstået. Min første tanke er, at disse tilskuere nok ikke er fodboldfans. Jeg har aldrig selv rejst mig fra en fodboldkamp og gået. Gad vide om folk også forlader deres job eller ægtefælle, hvis det hele driller eller ikke går, som man håber? Man har endda betalt for at se den fodboldkamp. Hvorfor går man så godt halvvejs? Jeg syn’s det er udtryk for en svag karakter.

Det bliver dog værre endnu. Ved slutfløjtet rejser flere af de tilbageværende fans sig og pifter og buh’er ad spillerne, der brødebetynget kommer over og siger tak for støtten. Det gjorde mig sgu ærligt talt lidt sur. Jeg kan da godt forstå, at folk er triste og skuffede. Men…

AGF har givet rygnummer 12 til fansene. Vi ER 12. manden!

Vi – som fans – syn’s jo, at vi har gjort alt det rigtige. Men skal vi fortsat bære rygnummer 12, skal vi – som spillerne – fandengaleme (pardon my french) op på hesten igen.

Lad mig her fyre mit yndlingscitat af:

Success consists of going from failure to failure without loss of enthusiasm”
(Winston Churchill)

Jeg bed mærke i en situation i slutningen af 1. halvleg, hvor en relativ let bold smutter fra AGF og ud over sidelinjen. På det tidspunkt er århusianerne bagud med bare 0-1 og har faktisk haft flere gode scoringsmuligheder. Alligevel vælger en stor del af Ceres-tribunen at pifte og buh’e. Reaktionen fra AGF’s Peter Graulund kom prompte, og gjorde mig rigtig glad. Han kiggede direkte op til os på tribunen med en vred grimasse og bad tydeligvis publikum om at bakke op og være støtte… Være en rigtig 12. mand – en rigtig holdkammerat. Sådan!!

Efter kampen brød blandt andet den unge AGF’er Frederik Krabbe helt sammen midt på banen. Han leverede vanen tro en brav indsats og gav alt, hvad han havde i sig. Frederik var for et par år siden med til at spille Århus tilbage i Superligaen og var dengang en spiller, jeg – trods stor respekt og sympati – ikke troede ville kunne klare niveauet i Superligaen. Men det gjorde han. Ikke mange på holdet har udviklet sig SÅ meget, som han. Også i dén kontekst, syn’s jeg, tilskuernes reaktion var egoistisk, forkælet og helt, helt udtilstedelig. Rigtige fans sparker sgu ikke på en mand, der ligger ned. Og SLET ikke én af sine egne.

Nu må i dæl’me tage jer sammen, folkens. Ellers syn’s jeg hellere, I skal blive væk.

Måske er det fordi, at jeg selv er fodboldtræner og aldrig har forstået dem, der sviner og nedgør spillere, der allerede kæmper og slider. Man kan skælde ud og irettesætte med konstruktive tilråb. Ellers skal man vente til bagefter. Fokusér på fodbold – og KUN fodbold – og din egen opgave for holdet, indtil dommeren fløjter af. Alt det andet, man skal have ud mellem sidebenene, må vente til opgaven/kampen er overstået.

Kald mig naiv – men giv mig samtidigt en anden og bedre opskrift? Min opfordring til min fodboldtossede by, Århus, skal være. Drik gravøl, skæld ud nu og tud, hvis du har behov. Men mød op som et mandfolk og en ægte århusianer, når sæsonen starter i 1. division efter sommerpausen. Vi vil se AGF i superligaen – så smøg ærmerne op og hjælp til. Det kan sgu ikke passe, at Brøndby er det eneste hold i Danmark med fans, der for alvor er med igennem tykt og tyndt!

Vi ses efter sommerferien :-)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Elgiganten vildleder sine kunder

tirsdag, 20. april 2010

Så er den desværre gal med Elgiganten i Kolding igen!

I november 2009 blev jeg vildledt, da jeg skulle købe nyt kamera (jeg lugtede dog lunten og købte i stedet kamera hos PhotoCare i Århus), men denne gang røg jeg i fælden. Jeg lod mig overtale til at købe et helt forkert produkt og blev derefter løjet for.


Garmin Nüvi 1390t i sort – En svær model at få hos Elgiganten.
Foto: Garmin Danmark
.

En ny GPS til bilen – hvor svært kan det være? Vi har tidligere brugt Garmin og var glade for det. Som sejlerglade kender vi også Garmin som den sikre partner til at finde vej til søs. Sagen var klar, Elgiganten i nærheden og jeg var for doven til at finde en seriøs forhandler – Big mistake!!!

En ellers både sympatisk og flink fyr kom mig i møde i butikken. Jeg fremlagde mit ærinde og ønsker om en Garmin-computer. Det stod dog hurtigt klart, at fyren langt hellere ville sælge mig en Navigon-GPS. Det er helt sikkert også en god løsning… Men!

Jeg nikkede anerkendende til sælgerens tale og stillede bekymret spørgsmålet, om den kunne snakke sammen med vores MacBooks derhjemme. Vi er æble-folk og ejer ikke PC’ere.

Jojo, den var skam god nok. Sælgeren mente ikke, at der var noget problem med Mac i den sammenhæng. Men det var der!

Navigon snakker IKKE umiddelbart med Mac! Der findes ganske vist et lille stykke beta-software hos Navigon, som man skal være civilingeniør for at få til at virke. Men Navigon forbeholder sig ret til ikke at servicere Mac-brugere og også til IKKE at upgradere eller videreudvikle på softwaren.

Heldigvis nåede vi ikke at pakke GPS’en ud, så vi kunne let bytte den, da den stadig var i original emballage.

I butikken blev vi imidlertid mødt med 45 minutters kø og derefter en hånlig behandling af en ekspedient, der mente, at vi var godt tossede (eller blot inkompetente), at vi hellere ville have Garmin end Navigon. Kommentaren:

“Hvem er det også, der ikke har en PC i vore dage”

.. Taler vist for sig selv.

Langt om længe og efter ussel, stedmoderlig behandling kunne vi gå i vareudleveringen og her vente i lang tid på at få vores nye Garmin-GPS….

…Troede vi…

For udstillingsmodellen i butikken var sort – Den GPS, vi nu havde fået udleveret, var hvid. Vi ringede med det samme til Elgiganten. Her fik vi den løgnagtige besked, at:

… man var frygtelig ked af det, men desværre var modellen i restordre i sort, og man kunne ikke sige, hvornår Elgiganten ville få dem hjem igen!

Nu var jeg for alvor vred, og kontaktede Garmin Danmark for at fortælle dem, hvor svært det er, at købe deres produkter i Elgiganten. Her fik jeg hjælp – og tak, Garmin Danmark, for det. Stor ros til jer!

Hos Garmin Danmark kunne man fortælle, at Garmins GPS’er fint taler med Mac. Man kunne også fortælle, at modellen ‘Garmin 1390t’ skam slet ikke er i restordre og sagtens kan fås i sort – no problem. Man kunne også fortælle, at Elgiganten i Danmark slet ikke har købt ‘Garmin 1390t’ i den sorte udgave hjem – kun modellen i hvid. Hvor den sorte udstillingsudgave i Kolding kommer fra, kunne Garmin Danmark ikke helt greje.

Men summasummarum – Garmin Danmark hjalp os, og vi er nu endnu mere fans af Garmin end nogensinde. Til gengæld har brugtvognsforhandlere og hestehandlere på Hjallerup Marked nu overhalet Elgiganten på vores liste over troværdige handelspartnere.

Skidt være med, om I har produktet eller ej. Men behandl kunderne ordentligt og lad for Guds skyld være med at lyve. Kunder i 2010 finder sgu ud af sandheden, da vi taler med andre, blogger og læser reviews på nettet.

Kære Elgiganten – Det giver minuspoint og no streetcredit at lyve!

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

The Latebar – ny blog om musik m.m.

mandag, 1. februar 2010

Jeg har længe været punket lidt af mine internationale bekendte og venner for, at jeg ikke blogger på engelsk. Undskyldningerne har været mange, men den væsentligste har nok været… dovenskab… eller…

Nu er der imidlertid gjort noget ved sagen. Dags dato åbner jeg bloggen ‘The Latebar‘, hvor jeg vil krudsedulle og skrible om stort og småt jeg oplever i musikkens fortryllende og ofte forførende verden.

Der vil optræde andre bloggere i “baren” – Således har Anne Mette Kærgaard sagt ja til at bidrage også, mens andre stadig masseres.

Musik har altid betydet meget for mig, og selvom jeg bestemt ikke selv er den store kunstner, har jeg siden jeg startede til dans som 6-7-årig haft smag for at lytte efter detaljer i musikken – Detaljer, der kan give den der *WOW*-fornemmelse, mange af jer sikkert kender. Én ting er, at noget musik er fedt. Men at kunne forklare hvorfor, er ind i mellem svært for mange (Jeg selv inklusive).

Den udfordring er nu taget op med ‘The Latebar‘.

Navnet ‘Latebar‘ stammer fra det britiske band Duran Durans debutsingle ‘Planet Earth‘, der blev udgivet 2. februar 1981. B-siden på singlen hed ‘Latebar’ – og er den dag i dag ukendt for stort set alle andre end virkeligt hardcore fans af bandet, der til gengæld har givet nummeret kultstatus.


‘Latebar’ som Duran Duran opførte den i London hos Sky Arts i januar 2009.

Jeg håber på at få nogle gode samtaler om musik, mere viden og forhåbentligt anbefalinger til flere store koncertoplevelser i fremtiden.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Krydderier, perler og frække aber i tropeparadiset Grenada

onsdag, 6. januar 2010

Grenada er et af mine yndlingssteder på vores lille planet. Skulle jeg frit kunne vælge et sted at bo uden for Danmark, ville det så afgjort være her. Jeg var her i marts 2009 første gang – og den lille østat levede fuldt og helt op til forventningerne endnu en gang.

Jeg var umådeligt glad for, at kunne vise AM og Helena dette yndlingsted. Samtidigt var jeg også rørt af lykke over, at AM og Helena nu for første gang i de næsten 3 uger, vi har været ombord på Naveren, kunne forstå og se, hvordan det rigtigt er, at være med Naveren på togt.

Folk i Grenada er altid glade, snakkesaglige og imødekommende. Hvor man i Trinidad ind i mellem kan føle en snert af afsky eller afstand over for os europæere, er folk i Grenada altid glade, positive og særdeles snakkesaglige. Den caribiske dialekt af engelske er langt mere klangfuld og lettere forståelig og tilføjer landets i forvejen smukke indbyggere endnu mere skønhed.

En dags rundtur på øen gav et godt overblik over landets primære indtægtskilde (ud over krydstogt-turisme), krydderi- og frugtproduktion. Det er ikke tilfældigt, at Grenada kaldes ‘Spice Island’ eller ‘Muskatnøddens hjemland’. Og det endda selv om muskatnødden faktisk er importeret. Et væld af større eller mindre plantager over hele landet producerer alt fra kanel, kakao, vanille og muskat til sukker, papaya, mango, carambole og alskins citrusfrugter.

Her var Helena tydeligvis nok mest fascineret af kakao-produktionen. I børnehøjde må det også være verdens vigtigste frugt – Chokoladefrugten! Hun så i hvert fald ud til at nyde duften fra de soltørrede kerner, der lå på de kæmpestore fade uden for plantagens pakhus. 6-10 dages soltørring og så er det tid til ristning og maling – så har man verdens lækreste kakaopulver.

Et stop ved den gamle vulkan Grand Etang gav et fremragende og betagende indblik i, hvordan Grenada i sin tid er blevet til. En kæmpestor kratersø, omringet af tæt regnskov danner et næsten vartegn-agtigt scenarie for øen. Afrikanske slaver havde i sin tid Mona-aber med ombord på skiberne fra Østafrika. De lever nu vildt i skovene omkring Grand Etang og er frygteligt nysgerrige. De har forlængst fundet ud af, at turister køber frugt på bjerget og at frugt er let at nare fra turister, hvis man bare er en sød og charmerende abe.

At slutte dagen af på ‘The Carenage’ skal ligeledes anbefales. Overfor krydstogt-kajen findes et par promenade caféer, der laver fremragende ‘chicken wraps’ og den lækreste mangojuice. Her man man så samtidigt side og kigge misundeligt på de kæmpestore sejl- og motorbåde, der ankommer og tager del i smukke Grenada.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Horsens Ny Teater blev til Skatteøen

mandag, 7. december 2009

Jeg er egentlig ikke synderligt meget for musicals. Det er meget flot og kostumerne er i reglen smukke. Der synges som oftest ret godt, mens skuespillet halter en del.

Med familien i hånden tog jeg dog imod invitationen til Preben Harris‘ opsætning af den legendariske historie ‘Skatteøen’ (Treasure Island) – oprindeligt af R.L. Stevenson – med musik af Sebastian (sidstnævnte er jeg kolo-kæmpe-fan af).

Med relativt afmålte forventninger satte jeg mig til rette og… *BOOOM* … Gik kanonen på scenen af – nærmest for at sige:

“Sæt dig ned, kæltring, og hold kæft med alt” (i 2 1/2 time).

Skatteøen - Helt kanon!
Åbningsscenografi fra musicalen ‘Skatteøen (flickr)

Det var helt bogstavligt startskuddet til en forrygende aften med sang, musik og overraskende skuespil, hvor der tydeligvis var levet plads til, at skuespillerne selv kunne ‘lege’ med karaktererne. Og det havde de gjort flere steder!

Lars Bom tog sig med stor overbevisning af rollen som den et-benede pirat John Silver, mens Niels Weyde stilrent og med stor ironisk komedie tog sig af rollen som adelsmanden Trelawney. Størst (og meget fortjent) applaus modtog Troells Toya dog for sin performance som den stakkels Ben Gunn, der er blevet rablende gal af sit langvarige ophold på den øde ø, ‘Skatteøen’.

Et æstetisk højdepunkt (syn’s jeg) var, da Peter Pilegaard i rollen som piraten Israel Hands sang Peter Thorups og Sebastians fantastiske sang ‘Den flyvende hollænder‘. Ikke set bedre siden filmen ‘Pirates of the Caribbean’ fyldtes scenen med dragende Davy Jones-spøgelser (genfærd af afdøde sørøvere). En sang, der faktisk blev endnu bedre i hænderne på Pilegaard. Ærgeligt man ikke må have sit store spejlreflekskamera med i teateret. Scenen var bjergtagende!

Personligt fandt jeg den største fornøjelse i udførelsen af de enestående sange Sebastian har komponeret til musicalen for mange år siden. De originale versioner er indsunget af stjerner som Lars H.U.G., Steffen Brandt, Søs Fenger, Lis Sørensen, Annegrete, Allan Mortensen, Flemming ‘Bamse’ Jørgensen, Michael Falch med flere – navne det kan være svært at leve op til. Men også her syn’s jeg de medvirkende kunne gå fra scenen med stor selvtilfredshed. Igen må jeg fremhæve Troells Toya, der – selvom han byttede om på versene i Ostesangen – var på nippet til at få publikum i salen til at rejse sig af begejstring.

Der blev i hvert fald sunget med, kunne jeg høre :-)

Lad mig til slut skyde et par champagnepropper efter de ansvarlige for scenografi og ikke mindst kostumerne… Wauw *thumbs up*

Jeg ved ikke, hvor længe Folketeateret fortsætter sin Danmarks turné med ‘Skatteøen’. Men har du mulighed for at komme ind at se dem, vil jeg for en gangs skyld anbefale en musicaltur i teateret.

Rollelisten tæller:
Lars BomJohn Silver
Sebastian Aagaard-Williams Jim Hawkins
Torbjørn HummelDoktor Livesey
Niels WeydeGodsejer Trelawney & Krogæst
Troells ToyaBen Gunn, Toldinsp. Dance, Pirat, Spøgelse & Havnearb.
Mikkel VadsholtBill Bones & Merry
Rasmus HaxenKapt. Smollett, Blind Pew, Kapt. Flint, Gentleman & Spøgelse
Peter PilegaardIsrael Hands, Grey & Admiral Bradley
Kirsten PriceMrs. Hawkins & Spøgelse
Søren PoppelHarry, Krogæst, Pirat & Spøgelse
Gerard Carey BidstrupSorte Hund, Anderson, Havnearb. & Spøgelse
Albert BendixTjener Joyce, Krogæst, Spøgelse & Pirat
Stine HenriksenMrs. Sherry, Lucy & Spøgelse
Jesper Paasch NielsenMorgan, Hunter, Pirat, Spøgelse, Matros & Soldat
Jeff Mikki SchjerlundDick, Krogæst, Tyv, Spøgelse & Soldat

Syvstjerner og kanonild til Skatteøen. Den tror jeg ikke bliver meget bedre på dansk grund :-)

NB: Jeg overhørte en samtale mellem personale og publikum i teateret om, hvorvidt Sebastians fantastiske musik til Skatteøen kunne købes eller ej – Det kan den bestemt :-) ‘Skatteøen Soundtrack CD

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Ny journalist hos Vestas A/S

mandag, 30. november 2009

Pr. 15. februar 2010 får Vestas A/S endnu en journalist ombord. Efter en masse gode snakke og – syn’s jeg – indholdsrig korrespondance har jeg d.d. sat min signatur på en supercool aftale med verdens førende vindmølleproducent.

Der er ikke skemalagt en række bestemte opgaver, jeg skal lave endnu. Stillingen er udviklet (og til sidst oprettet) on-the-fly, så at sige. Konkret indhold kommer vi til.

Vestas A/S har udvist stor interesse for god kommunikation med nye medier som web-tv, blogs og sociale medier. Det er klart en interesse, jeg deler, hvorfor jeg heller ikke tøvede mange sekunder med at sige “jotak!” til jobbet. Men det var bestemt ikke eneste gode grund til at tage jobbet.

Alene forløbet frem mod kontraktunderskrivelse har afsløret en særdeles omhyggelig, seriøs og professionel virksomhed, der heller ikke er bange for at tale om egne svage sider. Det har været et nøglekriterium for mig at finde en arbejdsplads med netop sådan en åbenhed og ærlighed kombineret med kompetence/handlekraft til at få ting til at ske og uddelegere ansvar.

Her tror jeg flere af de danske medievirksomheder kunne lære noget.

Men det er en helt anden historie ;-)

Foreløbigt ser jeg meget frem til at stævne ud for en ambitiøs og professionel ny arbejdsgiver, der samtidigt har et sympatisk og godt produkt.

Vestasmøller på Kreta
Vestas vindmøller på Kreta.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Ringe information om farlige elsparepærer

torsdag, 3. september 2009

Som jeg bloggede om forleden i indlægget ‘Farvel til glødepæren giver nye problemer‘, er det ikke helt problemløst, når politikerne i EU har bestemt at de gamle glødepærer skal udfases (pr. 1. september 2009).

En beslutning, der naturligvis signalerer en ambition om at nedbringe væksten i CO2 i atmosfæren. Politikerne er selv så begejstrede for beslutningen, at de rent glemmer at informere ordentligt om de negative sider, der er, ved at skifte glødepærerne ud med el-sparepærer.

Skal man tage cand.mag. Asger Liebst ord for pålydende, er der flere små og store nærmiljø-konsekvenser ved at bruge elsparepærer. Desuden en masse forholds- og hjemlige sikkerhedsforanstaltninger, man skal huske på, når man sætter elsparepæren op i eksempelvist børneværelset. Jeg er oprigtigt glad for, at Asger skriver om disse. Men omvendt kolossalt skuffet over, at politikerne ikke informerer mig tydeligt om disse vigtige fakta.

Asger Liebst skrev 1. september 2009 på KForum indlægget ‘Staten sparer vildt på kommunikation om sparepærer‘. Ifølge Asger har både Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen betænkeligheder ved sparepærerne. Mængden af kviksølv er åbenbart så stor, at hvis en sparepære bliver knust, skal der luftes godt ud i minimum 30 minutter, førend man igen opholder sig i rummet. Er pæren knust på/i et møbel, skal også dét hives ud til luftning i 30 minutter.

Også lysdæmpere kan have en hvis effekt på nogle af sparepærerne. Således forklarer Asger, at de skulle kunne forårsage brand.

Og hvad med udtjente pærer? Hvor mange danskere ved, at en sparepære fremover skal behandles som et cadmium-batteri – tages med på genbrugsstationen?

Disse ting ville jeg da gerne have at vide? Hvem ved at man skal kigge hos sundhedsstyrelsen, når man tager en ny elpære i brug?

Asger Liebst har derfor en rigtig god pointe! Hvorfor fortæller staten os ikke tydeligt og højtråbende i kampagner, hvordan vi skal håndtere nye kviksølvholdige produkter i vores hjem? Eller i det mindste… Hvorfor får vi ikke at vide, at elsparepærerne indeholder kviksølv?

Miljøstyrelsens råd ‘når sparepæren går itu‘ kan du finde på styrelsens eget websted. Men du skal jo vide, at du skal lede, ik’.

Hos Sundhedsstyrelsen anbefaler jeg på det kraftigste, man henter og læser de to PDF-dokumenter ‘Notat om brug af sparepærer‘ og ikke mindst ‘Notat om afskaffelse af sparepærer‘ (skulle nok have heddet ‘bortskaffelse’, men lad det nu ligge).

PhilipsEco
Philips EcoClassic30-pære, der p.t. er det bedste alternativ til de farverigere glødepærer. (foto: Philips.com)

Lad mig slutte af med endnu en gang at slå et slag for Phililps EcoClassic serie af Halogenpærer (se ovenfor). De kan købes hos Silvan, giver langt mere varmt og farverigt lys, de er overraskende billige OG…

Halogenpærer indeholder IKKE kviksølv :-)

Tak til Karen Mardahl for linket til KForum og Asgers indlæg *thumbs up*

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Farvel til glødepæren giver nye problemer

tirsdag, 1. september 2009

Fra i dag – 1. september 2009 – er det slut med at producere og sælge 100W-glødepærer. Det har EU bestemt. Over de kommende fire år bliver de resterende glødepærer på 75W og 40W også faset ud.

lightbulb

Det er en beslutning, der er truffet for at lave en CO2-besparelse. Men det er ikke nødvendigvis KUN af det gode. Man har nemlig forbudt glødepæren uden at have et ligeværdigt alternativ.

Som det fremgår af DR-P1’s ‘Orientering‘ d. 24. august 2009 – ‘Koldere lys forude‘ – så har el-sparepærerne markante mangler i forhold til den gamle glødepærerne.

Blandt andet er farvegengivelsen i el-sparepærerne meget ringere, end i de gamle glødepærer. Det betyder, ifølge lysekspert Lisbeth Mansfeld (der interviewes i ovennævnte udsendelse), at vores mad mister en del farve – tomater er eksempelvis ikke længere så røde. Da de fleste menneskers madoplevelser også indeholder et visuelt element, vil fornøjelsen ved et måltid omkring stuebordet forringes for mange mennesker.

Den ringe farverigdom i el-sparepærerne vil også få en betydning for nordboernes oplevelse af sig selv i spejlet – særligt om vinteren. Huden bliver nemlig markant mere grå og mat, da de små farvenuancer og konturer ikke kan gengives.

Også museerne har ytret stærke bekymringer om forbuddet mod de gamle glødepærer. Glødepærer indeholder et langt mere farverigt lys (1300 farver) end elsparepærerne (9 farver), hvilket markant vil forrige oplevelsen/farvegengivelsen på malerier og andre kunstværker. Til Kristeligt Dagblad udtaler museumsdirektør, Lars Kærulf Møller (Farvel til farverne på landets museer):

“En sparepære er reelt bare et sammenkrøllet lysstofrør, og det giver et langt dårligere lys end en klassisk glødepære, og jeg tror faktisk ikke, at man har gjort sig klart, hvor dårlig lyskvalitet man får ud af en sparepære.”

Man kan naturligvis diskutere, om ikke udledning af CO2 er vigtigere end røde tomater og grå hud på badeværelset. Men hvad EU-flertallet bag forbuddet måske ikke har tænkt på er, at mennesket har brug for lys. Jo rigere lys, des færre sygedage. Både krop og sjæl har brug for lys – helst sollys – for at trives og overleve. I de sydeuropæiske lande er man priviligeret med rigtig meget sollys. Det kniber derimod i Norden, hvor solen er helt eller delvist væk det meste af vinterhalvåret. Det ringe og meget fattige lys i el-sparepæren KAN – kort fortalt – få betydelige negative konsekvenser for livskvaliteten i særligt de nordiske lande.

I artiklen “Brug pæren” gennemgår Trine Jørgensen (med baggrund i bl.a. rapporten “Helbredseffekter fra indendørsbelysning” af cand.scient. Nikolaj Holtermann) hvorledes lyset påvirker os. Hun skriver blandt andet:

“Det er lige så vigtigt med ordentligt lys, som det er med god, nærende mad. De senere år har forskning belyst, hvordan mange mennesker lider ikke blot af fejlernæring, men også af fejlbelysning.”

Trine Jørgensen arbejder meget med fuldspektrumlys, som det, der kommer fra solen. Hun bruger bl.a. eksempler på, hvordan udskiftning af farve- og energifattigt lys til fuldspektrumlys i skoler i USA har forbedret ikke bare elevernes præstationer, men også deres sundhed.

Slutteligt – El-sparepærer indeholder kviksølv. Det gør glødepæren ikke. Hvilken pære sætter du op i børneværelset?

Kære EU – vi skal bruge et energirigtigt alternativ med fuldspektrumlys og uden kviksølv før vi fjerner glødepæren. Det må være et minimumskrav!

I Danmark vil et totalt skifte til elpærer blot nedsætte CO2-emissionen med sølle 7%. Hvor meget flere vinterdepressioner, indlæringsvanskeligheder hos børn og ringere livskvalitet m.v. modsat kommer til at koste, ved vi først om nogle år.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather