Spanske netaviser dyrker god IA

El Mundo og El País har med deres seneste relanceringer at netaviserne lagt sig i front, når det drejer som om at holde god netarkitektur og have fokus på brugervenlighed.  

Netfolket skal til at kigge i retning af Spanien. Der kan vi finde centrale forbilleder for net-nyhedsformidling, så vi ikke forgaber os i de rene applikationer som fx RSS og blogs eller i hotte netsteder som Digg, Technorati og Google.

De to spanske, prisbelønnede netaviser El Mundo og El País har med de seneste relanceringer på forbilledlig vis formået at holde den primære kerneservice — bearbejdede nyheder — i fokus og har derefter koblet ny applikationer og muligheder for brugerne til. Og vel at bemærke kun der, hvor det var nyttigt. Alt er gratis.

De har så at sige taget det bedste af begge verdener — den gode gammeldags servering af nyheder med netvenlige rubrikker og teasertekst — og tilføjet brugervenlige applikationer som et lækkert krydderi.
 
Sagt lidt metaforisk handler det i Spanien om at vise brugerne entreen og jakkebøjlen, inden de præsenteres for surround-knappen på mediecenteret i stuen og LCD-skærmen på væggen, hvor det fremgår, hvad der er det mest spillede pophit i huset for tiden.

Det klarer de to spanske netaviser til ug.

Danske medier glemmer det primære formål begejstringens rus

De fleste, der arbejder med journalistik og nyhedsproduktion, er sikkert enige om, at det vigtigste er at filtrere, behandle og servere væsentlige informationer om hint og hændt til brugerne.

Men herhjemme konkurrerer dette primære formål efterhånden med nyhedsmediernes begejstring for stadig flere — for så vidt bruger-relevante — applikationer på nettet.

Nu er flere onlinemedier for alvor gået i gang med at aktivere og i sidste ende kapre brugerne ved hjælp af blogging. Særligt aviserne Urban, Nyhedsavisen, Ekstra Bladet og ikke mindst pionererne hos Nordjyske har markeret sig i Danmark.

RSS feeds er blevet klistret på, og brugerne bombarderes nu med valgmuligheder og informeres om alt fra mest populære tags til mest sete billede eller blogindlæg. Enkelte medier har lavet SMS-service, så nyhederne tikker ind på mobiltelefonen.

Men i de spanske netmedier holdes de hotte, ny begreber blogs, feeds, stats og tags i baggrunden; absolut ikke skjult for brugerne, men placeret, så man opdager dem, når man har brug for dem.

Bedre informationsarkitektur i de spanske netaviser

Overordnet er det tydeligt, at det er netkyndige informationsarkitekter (IA), som har struktureret siderne i de spanske netaviser El País og El Mundo. Ansvaret for dette centrale netmedie-aspekt synes i Danmark ofte helt at være overdraget til virksomhedens grafiske afdeling eller endda marketingsafdelingen.

Forskellene er i mine øjne tydelige.

En grafisk afdeling fokuserer på abstrakt og enestående unikt design.
Marketingfolk tænker typisk på, hvordan annoncørerne pleases bedst muligt.
En god IA’er fokuserer på brugere og indhold i nævnte rækkefølge.
Hos El País har IA’erne ikke pakket siderne med billeder og grafikker, som det ofte sker i Danmark, men med tydelige, netegnede rubrikker med tagline-lignende teasere, der er lette at skanne for brugeren.

Navigationen i både El Mundo og El País er i toppen af siderne, og den følger aktivt med, når artiklerne åbnes. Artiklerne er næsten fritaget for reklamer og rigide sideskabeloner, hvilket alt i alt giver en behagelig ro til faktisk at læse indholdet. Velkommen i entréen.

Jeg bliver ikke straks distraheret med blinkende tilbud om at blogge, kommentere eller på anden måde foretage mig andet end først at læse indholdet. Believe it or not — det finder jeg faktisk behageligt.

Indholdet skal komme før teknikken

Det kunne næsten lyde, som om de omtalte spanske aviser er gået tilbage til tiden med envejskommunikation. Men det er ingenlunde tilfældet.

Faktisk er der i både El País og El Mundo flere web 2.0-tiltag, end nogen dansk avis endnu er kommet op med. Men funktionerne introduceres først længere ned på siden — efter nyhedsoversigten — eller inde på hver enkelt artikel.

Det er i begge de spanske aviser muligt at abonnere på cirka 30 forskellige RSS feeds (El País og El Mundo), og man kan abonnere på alt fra hele sektioner til mere smalle emner på tværs af sektioner. Linket til RSS feeds er hos El Mundo diskret men tydeligt indikeret med et ikon i øverste højre hjørne af forsiden (ifølge Poynters Eyetrack III det sidste sted, brugeren skanner).

Hos El País er linket sat som logisk og velkendt ikon med teksten ’RSS/XML’ nede midt på forsiden. På den efterfølgende feed-menu er det gjort let at koble sammen. Folk, der helst vil modtage feeds via Google, Yahoo, MSN mm, behøver blot at klikke på det feed, de ønsker, og derefter følge ikonet til deres personlige side fra Yahoo osv).

For brugere med feedreadere (små programmer til at læse feeds med) er det muligt blot at kopiere feedets URL. Skridtet videre er at integrere selvvalgte nyhedsstrømme på sit eget netsted. Og det har El País også tænkt.

Folk, der som jeg ikke kan få nok af et emne, kan ved at indtaste navn, URL på eget netsted mm få genereret en side med HTML og noget javakode. Indholdet kan copy/pastes direkte til egen side. Sådan! Nyheder til nørder på alle niveauer.

Men bemærk, at disse mere tekniske features ikke bliver smidt i ansigtet på brugerne som det første. Omvendt er de ikke længere væk fra forsiden end et klik eller to.

Logiske ikoner og tagbar tekst viser vej

Begge de to store spanske aviser har gjort sig umage med at vise vej med ikoner. Hos El Mundo støder man på dem allerede i toppen af hver artikel, hvor der i bedste bedstpaanettet-stil kan justeres tekststørrelser, printfunktion, tip-en-ven-funktion samt oplæsning af nyheden. Den sidste må siges at være en yderst handicapvenlig feature, som jeg endnu ikke har set i danske netaviser.

I bunden af hver nyhed findes et ikon, hvormed man kan tilpasse artiklen til en mobil platform som en mobiltelefon og lignende. Fair nok — dette er også muligt i enkelte danske netaviser.

I El País findes de første ikoner under de primære/seneste nyheder nede midt på forsiden. Her nøjes avisen ikke med blot at udkomme til mobiltelefon, men tilbyder også nyheden til de små håndholdte computere og spilkonsoller.

Et andet ikon giver adgang til at downloade et lille RSS-lignende stykke software, som gør det muligt for fx den sportsgale spanier at følge fodboldkampe, parlamentsvalg eller en anden nyhed, der udvikler sig minut for minut. Endeligt er det for de travle muligt selv at vælge indhold og derefter generere en avis i A4-format. Denne kan naturligvis printes og tages med i bussen eller toget.

Ikoner er generelt et gode, da de skaber overblik. Blandt andet fordi de i deres visuelle kontekst indeholder så megen information om indholdstypen. Det er helt rigtig gjort af El País at strukturere tillægsstof — vejrudsigter, horoskoper og TV-oversigter mm — som ikoner og placere dem klart sekundært i forhold til det journalistiske indhold.

Modsat visse danske netmedier, der prøver at forhindre begejstrede brugere i at linke til deres artikler, så nærmest opfordrer El País brugerne til at dele artiklerne med andre. I bunden af hver artikel er der derfor en åben invitation til at bringe historien videre via bl. a del.icio.us, Digg eller den spanske pendant Menéame. På den måde tag’es og rate’s historierne, og trafikken stiger til fordel for avisens annoncører.
 
Service er i top, når brugeren skal nurses

Både El Mundo og i udpræget grad El País har som nævnt gjort sig umage med at holde sig den primære opgave for øje — at levere nyhederne på den mest brugervenlige måde.

Det har tydeligvis handlet om at gøre siderne skanbare. Det har aviserne opnået ved bl.a. at arbejde med annoncernes indplacering. Hos El Mundo præsenteres de på en fuld skærm i ventetiden, mens siden oploader. Desuden har avisen arbejdet meget med at skabe kontekstuel sammenhæng og benytte ikoner på egnede steder.

Dén øvelse er i mine øjne lykkedes til fulde for de spanske netaviser. Samtidig snydes brugerne ikke for alle de både sjove, nyttige og nødvendige teknikaliteter, web 2.0 har medbragt indtil nu.

Blot præsenteres teknikken først, når brugeren har fundet sig til rette på siden og gjort sig klart, hvad der er interessant i dag, og hvad der ikke er. Det drejer sig ikke kun om at tilbyde brugeren flest valg hurtigst muligt.

Takket være ‘den spanske strategi’ bliver der nemlig også plads til mindre væsentlige tjenester som et avanceret oversætterværktøj, vejrmeldinger, vejviser eller en kulturguide med indbygget søgeguide, så man fx kan se, hvad teatret i Valencia viser på tirsdag. Og det endda helt uden at skabe flimmer på skærmen.

“Qué es…?” (= ’hvad er…?’) følger brugeren flere steder, så man kan få en kort forklaring på, hvad eksempelvis et RSS feed er, inden man installerer noget.

Ny og gamle brugere kan kort sagt begge starte her.

(tidl. udgivet af eJour – januar 2007)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.