Naveren

Naveren stod endeligt til søs – Grenada i sigte

19 timer og 20 minutter. Så lang tid tog det, fra vi forlod Power Boats Marina, til vi anløb havnen i St. George i den lille østat, Grenada, 80 sømil nord for Trinidad.

Endelig, endelig lykkedes det, at komme ud at sejle. Det vi havde drømt om, så nu endeligt ud til at skulle lykkes. Og for at det ikke skal være løgn fulgte en gruppe delfiner os på på vej fra Trinidad, som for at ønske os god rejse.

Og det blev en god tur. Det bedst tænkelige sejlervejr, hvis man er nybegynder og måske ikke helt er klar til de store oceaner.

Der har har ugen igennem været snakket meget om piratangebet på sejlskibet Triton (tror jeg det var). Så vi valgte at sejle en lille omvej til Grenada og ikke sejler af den såkaldte ‘Rumline’. Vi fulgtes med den finsk/schweiziske båd Nicome nogle timer nordøst på mod Tobago. Derefter vendte vi stævnen nordpå og lod stjerner og måneskin guide os.

For at skabe så lidt opmærksomhed, som muligt sejlede vi undtagelsesvist uden lanterner og andet lys. Da månelyset forsvandt ud på hundevagten, krævede det lige lidt ekstra koncentration fra Peter og jeg, da afstanden til Nicome blev lidt sværere at se. Men det lykkedes også at holde trit, og den schweiziske skipper lå fint til bagbord, da solen stod op.

Lille Helena sov det meste af turen. Hun blev en smule søsyg – knækkede sig i en spand, men faldt så i dyb søvn. Men som kræfterne ebbede ud på de sene timer, blev også AM en smule sløj. Dog ikke mere, end hun kunne sove sig fra.

Nu venter et par afslapningsdage på ét af de smukkeste steder i verden. Humøret har fået et tiltrængt løft, og man begynder at tro på, at det eventyr, vi kom for at opleve, bliver mere end en blot en drøm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.