Musik m.m.,  Sociale medier

Carpark North – ‘Saved’ by the audience

Jeg har tidligere begejstret skrevet om det århusianske band Carpark North. Ud over at skrive fantastisk musik, synes jeg bandet på helt enestående vis har benyttet og udnyttet de muligheder, de sociale medier giver. Seneste indlæg var 4. februar, hvor jeg på denne blog, skrev indlægget:

Carpark North: Tag kamera med til koncert

Her opfordrede bandet sine fans til at medbringe kamera’er og mobiltelefoner til koncerterne og dele det, de optog med alle – inklusive bandet. Det er nu blevet klippet sammen til en både energisk og velfungerende musikvideo til nummeret ‘Save me from myself’.



Se flere video’er på www.carparknorth.dk

Så vidt jeg kan se, er billederne blandt andet fra Store Vega i København. Kan andre genkende locations, kunne det være finde at samle nogle pins til et Google Map.

Uanset, viser bandet endnu engang, hvor meget man kan, hvis man forstår de “nye” medier. Og den super-store bonus er, at web 2.0 giver både engagerede og dybt loyale fans, der på denne måde føler, at de bare er med til en stor oplevelse, men at de er med til at SKABE den gode oplevelse.

Endnu et stort og dybt buk til bandet fra Stor-Center Nords p-hus i Århus. Carpark North – You rock!!!

Mere:
– Carpark North Channel på YouTube

2 Comments

  • avatar

    Palle Jensen

    Hey Kenneth

    Carpark North’s video-tiltag er charmerende, men når de prøver at slå sig op på, at det er nyt, det de laver, så strammer de den lovligt meget…

    I Pocket Life lavede vi vores første ‘community-video’ for omkring et år siden – den ligger på myspace-siden… Og der er flere på vej… :-)

    http://www.myspace.com/pocketlife

  • avatar

    Kenneth Ley Milling

    Hej Palle – Jeg har kigget lidt rundt på nettet og kan ikke lige finde de steder, hvor Carpark North slår sig op på, at der er tale om ‘noget-aldrig-set-før’. Det kan være, at du kender nogle steder/referencer? Så kan du jo liiiige smide dem her på bloggen.

    Uanset, så er jeg ikke bekendt med, at sååå forfærdeligt mange bands udover Carpark North og Pocket Life har benyttet, at lade fans filme til en musikvideo, for derefter at forbinde en række sociale platforme/communities til produktet.

    Depeche Mode har så vidt jeg ved, ladet sine fans lave en foto-collage eller noget lignende på et tidspunkt.

    Carpark North har benyttet deres øjeblikkelige gennemslagskraft til at introducere noget, der – uagtet at Pocket Life har prøvet det samme – er nyt.

    Summasumarum, jeg syn’s bandet fortjener et bifald for endnu en ny brik i til deres community-spor. Et bifald jeg da også gerne giver Pocket Life, som ligeledes benytter sig af de sociale medier.

    ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.