Events,  Fis & Ballade

Hvor var København på ‘no-pants-day’?

Det er tydeligt for enhver, at der ikke sker det helt store I Danmark for tiden. Et par mord og mordforsøg er vist hvad, det kan blive til i den vinterdepressive højsæson, hvor verdens lykkeligste folk viser sin solidaritet med Sierra Leone, Haiti, Virgin Islands, Congo og andre steder (hvor vold har et noget mere professionelt snit og omfang) med lidt amatørskyderi m.m.

Spøg til side… og dog. For via et af mine forbilleder, UX-guruen Jared Spool, blev jeg gjort opmærksom på et initiativ, der er langt mere interessant end vold og krig.

Lørdag den 10. januar afviklede New York City (og 22 andre storbyer) den 8. årlige ‘No Pants Subway Ride‘. 1200 glade New Yorkere fordelt på fire subway-ruter motiverede langt flere smil end voldsepisoder ved at køre sig en tur i byens metro… UDEN BUKSER PÅ!

Ser I, dét holder sgu klasse i land, der ofte betragtes af danskere som tilknappet, bedrevidende og konservativt småreligiøst.

Nu er så spørgsmålet – Hvor er København og københavnerne 10. januar 2010?… Og har de bukser på :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.