Musik m.m.

Berygtet Duran album vender tilbage

Efter mange… MANGE.. års fravær er Duran Durans vidunder af et album ‘Notorious‘ tilbage i min album samling.

De web- og IT-interesserede læsere af denne blog må meget undskylde dette aldeles utidige indlæg. Men vel selv de mest semi-autistiske PHP-skribenter har vel noget musik – et album – der betyder noget helt særligt for dem… Har de ikke?

Well, ‘Notorious‘ er mit favorit album med det britiske orkester fra Birmingham. Jeg tror det var en julegave i… 1986 (det år albummet udkom). Bortset fra TV2’s ‘Nutidens unge’, var ‘Notorious’ det første vinyl-album, jeg fik. Til min store svie kunne jeg ikke komme til at høre det før efter jul, da jeg endnu ikke selv havde pladespiller. Efter nytåret cyklede jeg til gengæld også som død og kritte hjem fra skole, for at kunne høre albummet på husets pladespiller inden min mor kom hjem fra arbejde.

‘Notorious’ bærer også den tvivlsomme ære af at være det første album, der brændte min forstærker af – eller bare en udgang :-)

Naturligvis var det det storladne nummer ‘Vertigo’, der smeltede komponenter i min forstærker. Til bekymrede HIFI-entusiaster kan jeg dog berolige med, at denne – selvsamme – forstærker i skrivende stund spiller netop dét nummer… Og HØJT ;-) (som det skal høres).

Hænderne op alle jer, der har hørt det live… Så I kan få én over nallerne af en MEGET misunderlig århusianer *haha*

Nu er albummet så påny i min albumsamling, hvor der – pinligt nok – stadig mangler noget. Men det kommer. Indtil da vil jeg svømme væk i proper nostalgi, mens jeg skråler med på:

“Would someone please explain –
the reason for this strange behaviour”

Til andre nysgerrige – kig forbi Wikipedia :-)

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.