Musik m.m.

Durans groupietog så både sol og stjerner

Mens en sværm kæmpestore sejlskibe under stor jubel lægger til kaj ved Mersey-flodens munding, fik Duran Durans omrejsende groupie-skare sig et par kølige drinks på kaj-kanten ved baren ‘Blue’. Stedet er Liverpool 3-4 timers kørsel nord for London.

Her er for alvor mange Duranies samlet for at nyde solen og udveksle både forventninger og oplevelser. Flere af dem har været med utroligt mange gange. En har set omkring 75 koncerter med bandet, mens en anden – der har set knapt så mange – fortæller om dengang i 1982, hvor han så drengene fra Birmingham første gang. Den ene historie tager den anden, og jeg føler mig faktisk lidt novice-agtig, da jeg jo står og venter på min blot tredje koncert med dem.

Alligevel lykkedes det mig på forunderligvis at stjæle lidt opmærksomhed fra de nærmeste omkringstående, da jeg med en lidt svag pegefinger får sagt noget i retning af:

“That guy overthere looks awfully lot like Dom Brown doesn’t he?!” (Durans nye leadguitarist)

Det tager to sekunder, så har Ian hevet mig over til ham – og sådan ender man med samtale og øldrikning med en britisk guitarhaj.

Dagens koncert finder sted i den relativt nye Echo Arena på havnen i Liverpool. Og jeg er nødt til at sige det lige ud. Det er dæl’me en om’er… Jeg troede ikke mine egne ører, da jeg allerede under opvarmningsbandet kunne konstatere, at næsten alt, hvad der minder om vokal fra scenen forsvandt i en mudder-tornado af ekko og beton. Ironisk nok er navnet derfor aldeles velvalgt.

Durans lydmand kom på hårdt arbejde
Det var ikke den letteste opgave i verden at lave god lyd på Duran Duran til koncerten i Echo Arena i Liverpool.

Efter fire-fem numre inde i Duran-koncerten går jeg en tur ned bagerst i salen for at ‘lede efter’ lidt bedre lyd. Men det lader sig faktisk ikke helt gøre. Selv hos folkene i lyd-øen er der knas. Billedet af en lydmand, der nærmest resignerende sidder med begge hænder frosset til hovedbunden, fortalte mig alt.

Der er ingen grund til at gøre en lang historie ud af det. Midtvejs i koncerten spillede Duran et såkaldt ‘elektrisk set’ – kun med el-trommer og synth. Det var vist det eneste, der faktisk fungerede over middel i en koncert bandet uretfærdigvis måtte arbejde en del med for at få kørt hjem.

Jeg må sige – og det lyder jo næsten flabet, når man sådan er VIP-gæst osv. – men jeg var og er lidt skuffet. Særligt når nu koncerten i London torsdag var så forrygende god, som den var.

Duran Duran i Echo Arena Liverpool 2008
Duran Duran kom på lidt af en opgave med at cope med den svært dårlige akustik i Echo Arena i Liverpool.

Skidt pyt – de medrejsende groupier er altid i højt humør og er utroligt tjekkede, når det drejer sig om information om bandet. Også information, man ikke lige kan slå op på wikipedia o.lign.

For eksempel havde jeg ikke hængt med klarinetten mere en nogle få minutter efter koncerten, førend hollandsk/italienske Simona begynder at SMS’e Chrissy. Simona har fået samlet nogle folk, der skal med til en lille efterfest på det hotel, hvor bandet er indkvarteret. Dét er sgu imponerende, hvad de får stampet op de folk.

Aftenen ender i store bløde lænestole på et hotel med mojitos, mere champagne, vel cirka 40-50 fans

…. OG et rockorkester fra Birmingham :-)

Godnat og sov selv godt!

Nick Rhodes tager sig tid til at sludre med fansne
Duran Durans keyboard-troldmand Nick Rhodes tager sig tid til at sludre med fans og lade sig fotografere.

One Comment

  • avatar

    Anne Mette

    AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARGH!!! ;-) Krydser fingre for Tysklands-tour bliver til noget!
    KNUS AM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.