Musik m.m.

O2 Arena – 2nd to none

Det er definitivt slut med at tage til koncerter i KB Hallen eller Parken. Fremover foregår det bare i London!

Jeg har ofte været skuffet over de akustiske forhold på de to lokaliteter i KBH – og efter at have haft den lydmæssigt bedste koncert-oplevelse nogensinde (tror jeg) i Londons O2 Arena, er jeg nødt til at sige, at KB Hallen bare ikke du’r.

Søndag den 22. juni 2008 spillede det britiske dansepop/-rockband Duran Duran ellers en forrygende koncert i KB Hallen (Se: “Duran Duran gav København en solid koncert“). Det var dog tydeligt, at bandet ind i mellem måtte bruge al deres professionelle musikformåen for at ignorere ekkoet fra salen.

Det var bestemt ikke tilfældet i O2 Arena :-)

Ud over en lydmæssig lækkerbidsken var bandet også totalt i hopla på den delvise hjemmebane i London (Duran kommer fra Birmingham oprindeligt) og fyrede en endnu mere spektaktulær fest af, end i København. Setup’et var en del større med mobil rigning og en del mere lys.

O2 Arena i London før en Duran Duran-koncert

.. Og så er der arena’en… Hold da helt kæft! Jeg var i knæ allerede inden koncerten. 20000 jublende tilskuere var på plads i hvad der ligner et gigantisk cirkustelt – vel at bemærke et telt til 600 millioner pund (ifølge wikipedia).

Alle pladser i Arenaen er siddepladser. Men som til alle stadionkoncerter er det i orden at stå op. Der god plads til at komme rundt og langs alle de store gangveje står officials, der kan assistere med vejvisning til det nærmeste af over 500 toiletter arenaen har osv. osv.

Inden koncerten går andre officials rundt og sælger vin og øl m.m. – alt er bare gjort let og lækkert for publikum.

Som I København var der i nogle timer inden koncerten mad og drikke ad lib til den særlige fan-VIP-fest. Det er faktisk ikke nogen dårlig idé at være med til disse arrangementer, da det er her man møder de virkeligt hardcore fans, der ved alt om alt om bandet og om hvem man kan møde i aften.

Faktisk gik det slet ikke op for mig, at stolerækken bag mig (vi sad på række 4 fra scenekanten) var delvist tom. Just da koncerten startede, kom en stribe folk, hvor Chrissy, Peter og Ian straks genkender forsanger Simon le Bons hustru og datter med venner. Ved siden af Ian og jeg stod to af bassisten John Taylors bedste venner fra Los Angeles. Jeg anede selvsagt ingenting… Men da parret pludseligt stak mig visitkort og inviterede mig til LA med kommentaren:

“Yeah, we’ll invite John to come over..”

.. begyndte noget at lysne i øst :-)

Både venner og familie blev hentet af security-folk under ekstranummeret ‘Rio’.

En fantatisk koncert med en Simon le Bon i absolut superhumør, der med friske bemærkninger og stort humør gjorde en gigantkoncert intim og direkte. Det skal bare opleves!

2 Comments

  • avatar

    Steen

    Lyder da for fedt. Skønt du har haft så god en oplevelse.
    Jeg tager afsted om lidt- skal se dem i aften i Nottingham og i deres hjemby Birmingham imorgen.

  • avatar

    Kenneth Ley Milling

    Hey, hvis du ser dette, så ring. Vi er også både i Nottingham i aften og i Birmingham i morgen.

    Jeg hører spændende rygter om noget særligt i Birmingham.

    En slat af Duranierne holder en “hviledag” i dag og kommer ikke til Nottingham. Der kommer til gengæld nye forstærkninger i aften fra blandt flere Tyskland og et par italienere, som også bliver til Birmingham koncerten.

    Kun to spaniere skal ikke med til hjembyen.. Så DÉR kan jeg vist godt love, at der bliver fest bagefter.

    God tur

    Kenneth – 40 46 92 13

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.