Fis & Ballade

Washington DC svømmer i frivilligt arbejde

Det er slående som mange af de store turistattraktioner i den amerikanske hovedstad, Washington DC, der drives med store grupper af frivillige. Det virker både ædelt, rigtigt og en anelse patriotisk (Washington DC tilhører jo netop alle de amerikanske stater, selvom jorden/arealet til byen kommer fra bl.a. Virginia og Maryland).

En tur i byens Zoo – The Smithsonian National Zoo – er fænomenet særligt udtalt. Ved næsten alle bure og indhegninger, grotter og huse står en eller flere frivillige – klar til at fortælle om dyrene, de steder de lever og hvor truede, de er. Blandt andet mødte jeg Judith Heartgold nede hos invertebraterne (typerne uden rygrad… nogle mener, at jeg vist hører med der). Mens hun ihærdigt at fodre en sovende otte-armet sprutte fortalte hun løs om det at være frivillig, og hvor glad hun var for det. Så vidt jeg kunne forstå, er det en fin måde for mange pensionister, at holde sig igang på efter arbejdslivet.

Andre igen har bare en passion for dyr, som de kan udleve i weekenderne – studerende, lærerer og endda en embedsmand (-kvinde), der til dagligt arbejder i selveste senatets kontorer. Hun var naturligvis ‘parkeret’ ved buret med ‘the american bald eagle’, som jo er den amerikaske nationalfugl (de to ørne parken har, er indleveret med skader – henholdsvist skud- og trafikskade – da det ellers er strengt forbudt at have kræene i fangeskab).

Efterhånden som historierne fra de frivillige folder sig ud, undres jeg påny. Hvorfor er der mon så lidt frivilligt arbejde af den slags i Danmark? Jeg mener, vi har mange trænere og ledere til sport og spejder. Men hvad ville der ske, hvis horder af danskere tilbød sig som gratis arbejdskraft på landets museer, zoologiske haver, parker eller andre offentlige eller halvoffentlige turistattraktioner? Ville det hele ikke lynhurtigt ende i en arbejdskonflikt med fagforeningerne brølende i gaderne?

Well, nevermind. Det er en fornøjelse at bruge 5-6 timer i en flot dyrepark med SÅ mange dedikerede og vidende mennesker.


(Se også billederne hos flickr.com)

4 Comments

  • avatar

    Mads Kristensen

    Hej Kenneth,

    USA har en helt anden tradition for frivilligt arbejde og privat velgørenhed end Danmark. Mit eget bud er, at det skyldes meget store huller i deres socialsystem samt en lav skat, der gør, at mange trods alt føler, de bør gøre et eller andet der, hvor de kan give en hånd med. At fænomenet nu også er nået til zoologiske haver understreger for mig bare, hvor udbredt det er.

  • avatar

    Kenneth Ley Milling

    Jeps, og i Danmark er folk jo vant til at staten tager sig af alting, så vi kan koncentrere os om at slappe af med familien. På den måde undgår vi også at komme for meget i snak med hinanden ;-)

  • avatar

    Gitte Tibert

    Ja, man kan undrer sig meget… Jeg har virkelig lyst til at (og har overskud) til at yde et stykke arbede ub. Har skrevet til alt der kan kravle og gå, men ikke så meget som en mail retur???????????
    Håber snart at vores foreninger herhjemme vågner op, da de åbenbart søger om frivillige men ikke gir´ lyd når man tilbyder sig`??

    Måske snart der lyder fra et at vores dyr som ønsker hjælp…

  • avatar

    Kenneth Ley Milling

    Hej Gitte

    Ja, det er lidt skidt med dine erfaringer for at komme til at yde frivilligt arbejde. Det lyder helt usædvanligt. For du har jo ret – mange foreninger rundt om i Danmark mangler hænder til at løfte. Rigtig mange gange hænger 90% af arbejdet på én ildsjæl, der en dag brænder ud…

    “Og så dør baby”.. Eller foreningen m.a.o. :-)

    Kun få steder er det frivillige arbejde koordineret, så man virkeligt får noget fra hånden, og de frivillige kan se resultater af anstrengelserne.

    /Kenneth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.