IT og web

WordPress 2.5 er ikke helt uden ‘knas’

Så er softwaren bag kenley.dk opdateret til WordPress 2.5 – det nyeste skud på WP-stammen, der i de senere år fuldstændigt har domineret blogosfæren. Og aldeles velfortjent, hvis du spørger mig.

Der er ingen tvivl om, at WordPress ér det bedste blogværktøj på nettet, og version 2.5 – der netop idag er frigivet i en dansk udgave (tak til Rene ‘Shevy’ og Lars K) – lader bestemt ikke konkurrenterne komme tættere på.

Meeen, som danskere skal vi jo liiige brokke os lidt :-)

Der er stadigt lige et lille stykke til, at jeg vil sige, at alle-og-enhver problemfrit kan oprette en WP-blog og selv styre design og funktionalitet med plugins osv. osv.

Jeg har ikke så megen erfaring med den udgave, som WP hoster FOR bloggerne. Men for os, der hoster selv (eller på et webhotel ude i byen) er der stadig altid lidt kode-fægteri, når vi skal opgradere versioner.

Idag blev kenley.dk opgraderet til WP2.5 (dansk version) og 2ndblog.net ligeså (engelsk version). Med to forskellige resultater. Den engelske gik fuldstændigt smertefrit og uden problemer, men den danske straks gave mere knas. Også min gode buddy Kim Elmose havde lidt små-problemer med springet fra version 2.3.3 til 2.5 (2.4 udgik jo tidligere på året).

For min part var det stylesheetet der drillede. Alle mine særlige småjusteringer og egen-indstillinger blev overskrevet og slettet. Og alle datostempler var i engelsk layout – ikke dansk. Efter lidt boksen frem og tilbage fik Rene ‘Shevy’ problemet fikset, ved at tage en kopi af default-temaet (default theme) og omdøbe det ‘kenley’. Derefter foretog jeg selv en række hard-kodede ændringer, der for eftertiden IKKE vil gå tabt i forbindelse med opdateringer.

Men bøvl – det var der. Naturligvis slet ikke så meget, så jeg kunne blive træt af WP. Aldrig :-)

Men som Kim Elmose skriver på bloggen ‘Mediehack‘, så er WordPress stadig ikke (desværre) for de helt grønne
nybegyndere.

Ellers…. WordPress 2.5 rocks :-)

2 Comments

  • avatar

    Lisa Risager

    Udover Renés to regler (vælg standardtemaet og deaktiver alle plugins) skal du også huske ikke at bruge standardtemaet til dine egne tilretninger. Men det har du så lært på den hårde måde :-(

    Jeg håber du er kommet godt hjem til Århus, tak for i dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.