Indlæg tagget med ‘The Hunger Games’

The Hunger Games – hvilken sult taler vi om?

torsdag, 13. september 2012

Jeg har lige fået set den amerikanske filmatisering af den første bog i serien ‘The Hunger Games‘ (bedre sent end aldrig). En nogenlunde vellykket skildring af nogle børn og unge, som sættes til at kæmpe mod hinanden til døden – vel at bemærke på Live-TV, så de, der har alt, kan underholdes.

Wow, et fundamentalt paradoks – eller en sandhed med modifikationer så store, at vi nærmer os en løgn!.. eller?

Men heri ligger filmens både budskab og lysende klare styrke. For lad mig lige slå fast, instruktør Gary Ross, har lavet en god film, og hovedrollen, Jennifer Lawrence, spiller sit livs hidtil bedste rolle. Jeg ser frem til at læse Suzanne Collins‘ bøger (3 stk.), der skulle udpensle denne tankevækkende historie endnu bedre.

For er sandheden ikke, at man har alt (materielt), man behøver i livet, når alt man mangler er… indhold?! At man tiltrækkes af andres liv… af andres ‘indhold?’ Når ens eget indhold i livet er eller har været at skaffe sig ting, man ønsker sig, og man så når tilstrækkeligt tæt på at være i mål – hvad gør man så?

Puha, pludseligt ser hudløst-ærlige-mig værten for Hunger Games-showet (spillet af Stanley Tucci) inde i spejlet!

Link til Official WebsiteSkuespillerinde Jennifer Lawrence i sit livs hidtil største rolle, som Katniss Everdeen i ‘The Hunger Games’.

I ‘The Hunger Games‘ bruges det morbide TV-show både politisk og som undertrykkende underholdning – både af de excentriske rige dekadenter og de fattige minearbejdere ude i distrikerne. Showet lever højt på at adskille verden i et ‘os og dem’. Lidt lige som nogle af vore dages danske politikere gør det. Så har man nogle at kæmpe imod, og dermed noget, der kan aktivere vores krybdyrhjerne og give os indhold i tilværelsen. Er det så simpelt?

Kontrasten blev helt uoverskuelig klar, da vi efter filmen, kom forbi en TV-kanal med et reality-show kørende. Her blev deltagerne stillet over for et valg:

Lad en sød, lille og fuldstændig rask hund aflive og modtag 5000 kr. og dermed vind en konkurrence, eller lad dyret leve og sig farvel til pengene.

Det mest groteske er egentlig ikke, at TV-stationen (ja, den er dansk) stiller forslaget. Det mest vanvittige er, at gruppens deltagere reagerer kraftigt på et åbenlyst falsk dilemma. For naturligvis ville ingen dansk TV-station kunne overleve den mediestorm, der ville komme, hvis man virkeligt lod dyret aflive for åben skærm. Gruppen i udsendelsen var splittet – nogle græd, som var deres mor død, mens andre klart tilkendegav, at det jo gælder om at vinde – om det så koster andre livet.

Summasummarum -> The Hunger Games er måske ikke så fjern og futuristisk, som den måske faktisk selv ønsker at være.

Jeg så det allerførste afsnit af ‘Robinson Ekspeditionen‘ for mange, mange år siden. Og så så jeg finalen (eller hvad det nu hedder) af ‘Paradise Hotel‘ i 2011… eller var det 2010. Og så har jeg iøvrigt sporadisk fået proppet højdepunkter af diverse Reality Show ind over mine nyhedsmedier, hvor jeg i oplysningens navn har søgt information om verdens rigtige ‘reality’. Ikke meget har egentlig ændret sig fundamentalt, og jeg undres stadig.

1) Tænk sig, der er nogle, som er så desperate efter indhold i livet, at de er villige til at udstille egen overflod og enfoldighed for åben skærm?!
2) Tænk sig, der er mange, som er så desperate efter indhold i livet, at de er villige til at planlægge deres liv efter at se andres enfoldige liv OG overflod udstillet for åben skærm?!
3) Tænk sig, at der stadig er mange i verden, der ikke kan se Reality-TV med enfoldige mennesker, fordi de selv har travlt med at løbe fra granat-regnen, redde syge og døende børn eller blot finde føden og rent drikkevand i en forurent eller uddød ørken?

Jeg spørger bare helt åbent, og som den enfoldige dansker, jeg er: Hvordan får vi skaffet os selv livsindhold – ikke kun individuelt men også som befolkning? Kan TV-dokumentarer fra Bangladesh, Somalia, Haiti eller andre steder ikke gøres lige så fængende, som Paradise Hotel? Noget som samtidigt kunne opmuntre/opfordre folk til at gøre noget, som igen kunne skabe livsindhold for både os danskere, der globalt set har alt, og for de, som kæmper for livet?

Kunne vi lave et fængende TV-show med arbejdstitlen: “Skab indhold for livet”. Noget der kunne give seerne inspiration og/eller anvisninger til, hvordan man faktisk kan hjælpe krigsramte i Syrien, sultne børn i Afrika eller måske bare syge, børn eller ældre i Danmark

Nu bliver jeg sgu nok sat i bås som frelst og bezzerwizzer. Så er jeg også lettere at cope med, bevars :-)

Men inden du affejer mig som gakket filantrop, så spørg dig selv, om dit liv bare er en vinduesplads fra Fødsel Station til Dødens Hovedbanegård? En tur, hvor du undervejs bliver serveret mad, mens du underholdes af en opstillet virkelighed på et farverigt TV – uden at sanse de gule kornmarker på den anden side ud af vinduet?

Der er en dør, du ved. Du KAN faktisk komme ud!

Eller foretrækker du, som Cypher i filmen ‘The Matrix‘, TVX’s reality og ignorere verdens ‘REALITY’!

“Ignorance is bliss!”

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather