Kan journalistelever ikke li’ nettet?
torsdag, 13. marts 2008I en sædvanligvis moderat men spidsvinklet tone rusker webjournalist Lars K. Jensen (eb.dk) i dag en god andel af de danske journaliststuderende (Jeg tror hovedsagligt det drejer sig om dem på Journalisthøjskolen i Århus) i kraven.
I blogposten “Debat: Er journalister for konservative?” angribes det old-nordiske syn på netmediet, som nogle journalistelever stadig bærer rundt på. Nemlig, at rigtige journalister ikke behøver at kunne arbejde med nettet som platform (sat lidt på spidsen, bevars) – endsige med sociale medier.
En i grunden særdeles interessant diskussion, der – hvis ellers eleverne vil være med til at blogge diskussionen – kunne være med til at afdække, hvor stedmoderligt eleverne i grunden forholder sig til nettet.
Jeg er i hvert fald spændt. Særligt fordi jeg netop troede, at alle nutidens journalistelever nærmest levede et 24-7-onlineliv
