Indlæg tagget med ‘Lars K. Jensen’

Ashins Forår giver indsigt i livet i Burma

fredag, 13. juli 2012

På dagen, hvor BBC annoncerer, at den amerikanske udenrigsminister nok engang vil besøge det tidligere så lukkede land, Burma, vender jeg den sidste side i journalist Christina Lund Sørensens bog ‘Ashins Forår‘.

Ashins Forår - Christina Lund Sørensenklar anbefaling af min ven og online journalist-kollega, Lars K. Jensen, købte jeg forleden den ene af de blot to udgaver af bogen, Koldings vel nok største boghandel, Arnold Busck, har købt hjem *tsk, tsk*

Lund Sørensen har i flere perioder opholdt sig i det diktatur-plagede Burma, hvor hun overvejende har logeret hos og sammen med den buddhistiske munk, “Ashin”.

Det er der kommet en indsigtsfuld fortælling ud af, som – uden at tage det fristende parti for den tydeligt undertrykte befolkning – guider os gennem et massivt munkeoprør og deraf følgende voldsovergreb fra et totalitært militær-regime, en alt-ødelæggende naturkatastrofe og juntaens skandaløse negligering af tusinder af omkomne og over to millioner hjemløse, nobelprismodtager Aung San Suu Kyis fængsling og senere frigivelse, samt det, der bliver bogens egentlige klimaks, – “Ashins Forår” – det første frie valg i Burmas historie.

Bogen byder også på en beskrivelse af forfatterens møde med netop Aung San Suu Kyi. Dette formidles så levende og ærligt, at jeg som læser selv sad og blev helt nervøs og ydmyg og samtidig lidt stolt over, at jeg har en ung dansk journalistkollega, der har fået den eksklusive mulighed, at møde én af verdens absolut mest indflydelsesrige og vigtige nulevende kvinder.

På godt gammelt dansk: “Det er fand’mer sejt – godt gået, Christina!”

Lund Sørensen formår at trænge ind, så man husker – husker både hovedpersonen og munkevennen, Ashin, hvis følelsesliv også berøres i flere omgange, men også husker de næsten uforståelige og umenneskelige kvaler det ludfattige asiatiske lands befolkning har lidt og tålt i det forgangne halve århundrede. Det er stærkt!

Man behøver ikke have ret stort forudgående kendskab til Burma og Burmas historie for at forstå ‘Ashins Forår’. Jeg vil næsten vende det om og sige – det får du ved at læse bogen.

Jeg vil, som Lars K. Jensen, anbefale bogen som sommerlæsning. Skal du over Atlanten eller til Fjernøsten, så tag den med i flyet. Du kan givetvis nå at læse de 190 særdeles velskrevne og letlæste sider, inden du er fremme.

I samme åndedrag vil jeg også opfordre mine kolleger i journaliststanden til ikke at glemme Burma, blot fordi Aung San Suu Kyi ér løsladt, og det første frie valg ér afviklet i ro og orden. Som jeg forstår på både BBC og organisationen Assistance Association for Political Prisoners er demokratiet stadig meget nyt og meget skrøbeligt i Burma. Styret holder stadig talrige politiske fanger (henved 1000) skjult i fængsler under mere eller mindre ukendte forhold, og vold og overgreb foretaget af politi/militær mod civile finder stadig sted.

Jeg håber, at Christina Lund Sørensen forsat har lyst til og mulighed for at rejse til Burma og give os fortsættelsen på den historie, der langt fra synes at være færdig endnu.

Bogen ‘Ashins Forår’ er udgivet på Turbine Forlaget og kan købes flere steder – blandt online hos William Dams Boghandel. Her koster den i skrivende stund knapt 200 kroner (Arnold Busck tager 250 kroner).

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Danmark har fået et borgerjournalistisk manifest

tirsdag, 13. maj 2008

Det kan lyde en anelse akademisk højpandet at lave ‘et manifest’. Jeg husker, da en overdrevet selvfed intellektuel elite engang (for 10-12 år siden) lavede ‘Humanistisk Manifest’, hvor målet vist var, at kun de 2% mest intelligente danskere skulle forstå det skrevne indhold af elite-gruppens tidsskrift. Jeg var bestemt for dum til det :-)

Det borgerjournalistiske manifest – som er nu er forfattet – har faktisk det modsatte sigte, hvilket jeg som gennemsnitlig dum/klog dansk journalist bifalder meget.

‘Borgerjournalistik’ er et af de nye trendy begreber inden for den danske medieverden. Som så meget andet nyt, rynkede folk i starten på næsen – “Håbløst idioti!”. Så var der nogle, som begyndte – og særligt i udlandet – fik succes med det, til idag, hvor mange medier bedriver borgerjournalistik…. Eller de tror, de gør.

For faktisk har mange ikke rigtigt forstået, hvad dette begreb ‘borgerjournalistik’ egentlig dækker over. Eller vendt helt på hovedet – der er nogen, der ikke rigtigt har fået defineret, HVAD borgerjournalistik er.

Den sidste del har journalisterne Lars K. Jensen, Kim Elmose, Lisbeth K. Larsen og Mads Kristensen samt jeg selv nu taget hul på at få gjort noget ved.

En samtale i januar 2008 mellem Lars K. Jensen og Mads Kristensen udviklede sig, og kimen til ‘Det borgerjournalistiske manifest‘ blev skabt.

Det er ikke lavet med den hensigt, at alle andre journalister skal klappe hælene sammen og sige “yessir!”. Lært af erfaringen har vi ikke lavet noget eviggyldigt, uforanderligt skriv, da vi jo godt ved, at ting og tider og ikke mindst teknologi skifter og ændrer vores adfærd.

Manifestet skal blot prøve at fremme processen mod at nå frem til en fælles forståelse af begrebet “borgerjournalistik”, som med hjørnesten og udgangspunkt i brugerne er noget af det bedste, der er sket for mit fag i min journalistiske karriere… Peroid!

Manifestet kan læses flere steder på nettet, men ‘bor’ hos Lars K. Jensen, der holder det dynamisk dokument.

Ellers:

Det borgerjournalistiske manifest

Indledning
Et spøgelse går gennem redaktionsgangene – borgerjournalistikkens spøgelse. Mange kræfter i det gamle mediebillede har sluttet sig sammen til en klapjagt på dette spøgelse, mens andre søger at integrere det under andre former.

I det danske mediebillede mangler der en klar definition af begrebet ‘borgerjournalistik’.

I den ene lejr ser man borgerjournalistik som en oplagt mulighed for at lade borgerne komme til orde ved at gøre dem til deltagere i produktionen af medieindhold frem for passive forbrugere. I den anden lejr ser man borgerjournalistik som en mulighed for at bedrive undersøgelser og målrettet markedsføring.

Med denne tekst søger vi at bringe klarhed omkring, hvad det præcist indebærer at være et borgerjournalistisk medie med borgere som journalister.

De 11 teser

  1. Et borgerjournalistisk medie lytter lige så meget, som det spørger.

  2. Et borgerjournalistisk medie sætter den lokale dagsorden, fordi det tager udgangspunkt i borgerne selv.
  3. Et borgerjournalistisk medie definerer væsentlighed ud fra nærhed til borgernes liv og dagligdag.
  4. Et borgerjournalistisk medie er mere end spørgsmål og afstemninger.
  5. Et borgerjournalistisk medie er afhængig af artikler og indhold leveret af borgerne.
  6. Et borgerjournalistisk medie lader borgerne skildre begivenhederne, som de ser dem, men tilstræber sig objektivitet.
  7. Et borgerjournalistisk medie giver tilbage til det samfund, det er udsprunget af.
  8. Et borgerjournalistisk medie kan både være baseret på geografi og/eller emner/kategorier.
  9. Et borgerjournalistisk medie kan ikke forceres til at opstå, det skal opstå med udgangspunkt i deltagerne.
  10. Et borgerjournalistisk medie har plads til niche-journalistik
  11. Et borgerjournalistisk medie bekender sig til de klassiske journalistiske idealer med tilstræbt objektiv dækning af et emne, hvor alle parter søges hørt – og de journalistiske produkter ikke alle er subjektive indlæg i samfundsdebatten.
Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather