Det kan lyde en anelse akademisk højpandet at lave ‘et manifest’. Jeg husker, da en overdrevet selvfed intellektuel elite engang (for 10-12 år siden) lavede ‘Humanistisk Manifest’, hvor målet vist var, at kun de 2% mest intelligente danskere skulle forstå det skrevne indhold af elite-gruppens tidsskrift. Jeg var bestemt for dum til det :-)
Det borgerjournalistiske manifest – som er nu er forfattet – har faktisk det modsatte sigte, hvilket jeg som gennemsnitlig dum/klog dansk journalist bifalder meget.
‘Borgerjournalistik’ er et af de nye trendy begreber inden for den danske medieverden. Som så meget andet nyt, rynkede folk i starten på næsen – “Håbløst idioti!”. Så var der nogle, som begyndte – og særligt i udlandet – fik succes med det, til idag, hvor mange medier bedriver borgerjournalistik…. Eller de tror, de gør.
For faktisk har mange ikke rigtigt forstået, hvad dette begreb ‘borgerjournalistik’ egentlig dækker over. Eller vendt helt på hovedet – der er nogen, der ikke rigtigt har fået defineret, HVAD borgerjournalistik er.
Den sidste del har journalisterne Lars K. Jensen, Kim Elmose, Lisbeth K. Larsen og Mads Kristensen samt jeg selv nu taget hul på at få gjort noget ved.
En samtale i januar 2008 mellem Lars K. Jensen og Mads Kristensen udviklede sig, og kimen til ‘Det borgerjournalistiske manifest‘ blev skabt.
Det er ikke lavet med den hensigt, at alle andre journalister skal klappe hælene sammen og sige “yessir!”. Lært af erfaringen har vi ikke lavet noget eviggyldigt, uforanderligt skriv, da vi jo godt ved, at ting og tider og ikke mindst teknologi skifter og ændrer vores adfærd.
Manifestet skal blot prøve at fremme processen mod at nå frem til en fælles forståelse af begrebet “borgerjournalistik”, som med hjørnesten og udgangspunkt i brugerne er noget af det bedste, der er sket for mit fag i min journalistiske karriere… Peroid!
Manifestet kan læses flere steder på nettet, men ‘bor’ hos Lars K. Jensen, der holder det dynamisk dokument.
Ellers:
Det borgerjournalistiske manifest
Indledning
Et spøgelse går gennem redaktionsgangene – borgerjournalistikkens spøgelse. Mange kræfter i det gamle mediebillede har sluttet sig sammen til en klapjagt på dette spøgelse, mens andre søger at integrere det under andre former.
I det danske mediebillede mangler der en klar definition af begrebet ‘borgerjournalistik’.
I den ene lejr ser man borgerjournalistik som en oplagt mulighed for at lade borgerne komme til orde ved at gøre dem til deltagere i produktionen af medieindhold frem for passive forbrugere. I den anden lejr ser man borgerjournalistik som en mulighed for at bedrive undersøgelser og målrettet markedsføring.
Med denne tekst søger vi at bringe klarhed omkring, hvad det præcist indebærer at være et borgerjournalistisk medie med borgere som journalister.
De 11 teser
- Et borgerjournalistisk medie lytter lige så meget, som det spørger.
- Et borgerjournalistisk medie sætter den lokale dagsorden, fordi det tager udgangspunkt i borgerne selv.
- Et borgerjournalistisk medie definerer væsentlighed ud fra nærhed til borgernes liv og dagligdag.
- Et borgerjournalistisk medie er mere end spørgsmål og afstemninger.
- Et borgerjournalistisk medie er afhængig af artikler og indhold leveret af borgerne.
- Et borgerjournalistisk medie lader borgerne skildre begivenhederne, som de ser dem, men tilstræber sig objektivitet.
- Et borgerjournalistisk medie giver tilbage til det samfund, det er udsprunget af.
- Et borgerjournalistisk medie kan både være baseret på geografi og/eller emner/kategorier.
- Et borgerjournalistisk medie kan ikke forceres til at opstå, det skal opstå med udgangspunkt i deltagerne.
- Et borgerjournalistisk medie har plads til niche-journalistik
- Et borgerjournalistisk medie bekender sig til de klassiske journalistiske idealer med tilstræbt objektiv dækning af et emne, hvor alle parter søges hørt – og de journalistiske produkter ikke alle er subjektive indlæg i samfundsdebatten.
