Indlæg tagget med ‘Jyske Bank’

Fin dækning af Skanderborg Festival på Jyskebank.tv

mandag, 10. august 2009

“Det er da komplet åndssvagt at Jyske Bank skal lave tv på Skanderborg Festival”

Jeg har mødt en del, der med slet skjulte rynker på næsen har ytret sig – ofte en anelse negativt – om Jyskebank.tv‘s tilstedeværelse på årets smukke fest i Skanderborg. En bank skal passe sin bankforretning, og i disse krisetider, skal man ikke rende og “spilde” penge på den slags fis og ballade – blot for at tækkes de unge (hvem ‘de unge’ så er).

Altså, jeg kan ikke se, hvorfor Jyske Bank – eller en anden – IKKE skulle producere tv fra Skanderborg Festival. Jeg mener ikke, der er en pind forskel på, om man hedder Jyske Bank og sender fra en festival, eller om man hedder Volvo og sender fra verdens største havkapsejlads.

Plussiden efterlader ingen argumenter for kritikken:

  1. Det er gratis for alle at se – man behøver ikke være kunde i banken

  2. Det bliver liggende online
  3. Det kan frit embed’des og linkes til af alle (Det kan man vist ikke på DR og TV2)
  4. Videokvaliteten er relativt god
  5. Indholdet på jyskebank.dk er tematiseret og informationsarkitekturen er god
  6. Overordnet er det fedt, at nettet er frit for særlige formater – det udnytter Jyskebank.tv

Jeg har langtfra set alle bankens indslag – der er pænt mange – men jeg har set nok til at sige ‘thumbs up’. Den eksamen er sgu bestået!

Faktisk vil jeg opfordre til, at flere virksomheder kigger med. Det er bestemt noget at lære.

Jeg kan sagtens se en fremtid, hvor Tuborg selv sender fra Grøn Koncert, Vestas webcaster fra kapsejladsen Fyn Rundt eller Greenpeace sender fra klimatopmødet i København.

Skanderborg er sommer – og Sommer, det er Skanderborg :-)

Både han og Jyske Bank kan for min skyld godt komme igen i 2010.

Logica rækker ud efter webtv

onsdag, 8. juli 2009

Den britiske IT-konsulent-gigant, Logica, er nu også at finde på listen over virksomheder, der tør favne opgaven med at lave tv.

I midten af juni 2009 kunne man se en veloplagt CEO Andy Green fortælle om tankerne bag Logica.tv. Det handler blandt andet om, at komme i tættere kontakt med brugerne af Logicas produkter og servicer.

Og det ser ud til, at de gode intentioner virkeligt bliver forsøgt ført ud i livet. I hvert fald giver virksomheden brugerne mulighed for både at dele, embedde og rate udsendelserne. Interaktionsdesignet er godkendt og featuren med, at man kan oprette sin egen playlist er ny i forhold til mange andre webtv-tiltag rundt om (du kender den sikkert fra YouTube).

Overordnet udgiver Logica.tv i to spor: Transformation og Innovation

Det er ikke helt klart i interaktionsdesignet, hvad forskellen på de to “kanaler” er. Her skal man se introduktions- og velkomstvideoen med Andy Green på forsiden for at forstå meningen. Uagtet at Andy Green faktisk gør en rigtig god figur på tv, så er det på sigt nok noget Logica skal have justeret lidt på.

En anden lille detalje, der nok skal kigges på, er brugerprofiler. Som det er nu, skal man både oprette en bruger-profil til ‘Innovation’-kanalen og én til ‘Transformation’-kanalen. Dét går ikke!

Men ellers har jeg kun roser til Logica.tv. ‘Transformation’ er næsten helt leksikal, hvor man kan få forklaret nye begreber som Cloud Computing og Intelligent Traffic og meget mere, mens ‘Innovation’ giver et bud på, hvad fremtiden vil bringe. For eksempel videreudvikling af din webbank – nemlig bank via din mobiltelefon.

Det kunne være Jyske Bank skulle kigge lidt med her. Banken, der har den formentlig sværeste (og sikreste) adgang til sin webbank af alle banker, kunne måske bruge Mobile Banking til noget. Så kunne Jyske Bank måske vise Logica, hvordan man laver super-lækker design til en webtv-station og streamer, så brugerne ikke skal vente 25 år på at se de embed’ede. Logica.tv har stadig et par knaster at slibe lidt ned.

Det kunne da blive en win-win :-)

Jyske Bank anbefaler bog af Dalai Lama

onsdag, 8. april 2009

Hans Hellighed Dalai Lama har sammen med den hollandske managementkonsulent Laurens van der Muyzenberg skrevet en ny og anderledes bog om ledelse. ‘Lederens vej’ handler for en gangs skyld ikke om systemer eller politiske beslutninger, som de skyldige bag den igangværende finanskrise.

Ifølge Dalai Lama handler det om at tage udgangspunkt i sig selv. At tøjle egen grådighed.

Bogen bliver anmeldt og rost hos Jyske Bank, hvor professor Steen Hildebrandt har taget bogen med hjem til nærmere granskning. Det er ikke bare interessant, fordi Steen Hildebrandt er intellektuel og veltalende – det er også interessant, at Jyske Bank vælger også at bruge tid og kapital på at producere en god anmeldelse i en lækker tv-mæssig indpakning – en anmeldelse om en helt anderledes ledelses-tilgang fra verdens nok mest populære leder.


Professor Steen Hildebrandt anmelder ny ledelsesbog af HH Dalai Lama.

“Dalai Lama og hans medforfatter taler om lederens vej på så stille og dyb en måde, som det næppe er set tidligere. Og når man kommer sig over den første overraskelse eller undren, så må man vel erkende, at selvfølgelig må lederen Dalai Lama skrive en bog om ledelse – hvem ellers?”

Man kunne jo fristes til at tro, at både professor Hildebrandt og ledelsen i Jyske Bank er enig i HH Dalai Lamas betragtninger.

I et hav af bøger om korrekt ledelse og vejen til rigdom og succes, er HER faktisk en bog, der – efter Steen Hildebrandts anmeldelse – kunne friste mig.

Har du allerede læst denne bog, så smid en note her på bloggen :-)

Jyske Bank kunne blive min favorit tv-kanal

onsdag, 1. oktober 2008

Ja, det lyder som noget volapyk. Men enhver, der har fuldt medieudviklingen de seneste par år ved, at noget af det, der rykker mest i det ellers komplet stillestående tv-medie (kun mængden af nonsens-reality-meta-følelses-junk stiger) er niche-tv-kanaler med specialiseret indhold til særlige målgrupper.

Ifølge Thomas Stokholm (Carlsbergs partofthegame.tv) – der 2. april 2008 talte til UPDATE’s store webtv-konference – kommer niche-kanaler til at overtage de store kendte broadcastkanalers markedsandele i en ikke så fjern fremtid. Det tror jeg 100% på!

Den fremtid rykkede et stort skridt tættere på i dag, da Jyske Bank åbnede jyskebank.tv. Nu er det slut med finansnyheder på TV2 eller TV2-NEWS. Nyhederne får jeg nu på bankens egen tv-kanal – da man jo må forvente, at de sidder pænt tættere på markedet en TV2′s journalister gør.

Baggrundshistorierne, hvor der mere kildekritisk gås bagom et givent tema eller større historie, kan jeg måske få hos TV2 eller Børsen. Men ikke kun. Hvem siger, at Jyske Bank ikke bruger sin racerdyre TDC-broadcast-forbindelse omvendt – altså i stedet for at bruge den FRA Silkeborg TIL København (som når bankens eksperter skal interviewes til DR eller TV2) inviterer andre eksperter i et lille studie i hovedstaden til at diskutere med Jyske Banks eksperter i studiet i Silkeborg?

Så får vi nuanceret billedet på jyskebank.tv og er dermed ikke bundet af bestemte sendetider på en broadcast-kanal. Følger den midtjyske bank så ellers lidt med i, hvad brugerne skriver i kommentarfeltet, kunne spørgsmål her jo følges op og besvares i nye indslag.

Jeg ved ikke med dig, men jeg interesserer mig både for min egen økonomi, mine lån og min pension, udviklingen i boligmarkedet og såmænd også i den nationale og internationale økonomi. Så jeg kunne sagtens være fristet af at trække et RSS-feed fra jyskebank.tv.

… Eller… lad mig omformulere. Jeg har smidt feedet i min feedreader ;-)

Som jeg tidligere på dagen også skrev på Medieblogger.dk, så den ny webtv-kanal fra Silkeborg tæt på at være perfekt (altså på 2008 niveau). Derfor er det også muligt for mig at embed’e eksempler her på bloggen. Og lad mig gå forrest med newsyoucanuse… sådan da :-)

Lidt i den lette afdeling, kanske. Men jo tankevækkende nok. Ville du hellere have set heavy-finans-nyt, kan du bare selv gå ombord. Der er masser – og med permalinks. Så det løber ingen steder.

Andre omtaler:
DR – P1 – Mennesker og Medier (26. sept. 2008)
dSeneste,dk – “Jyskebank.tv er årets nye medie” (1. okt. 2008)
DR – TV-Avisen kl. 21 (1. okt. 2008)
TV2 – TV2|Østjylland 19:30 (1. okt. 2008)

(rettelse 2/10 – frame omkring video justeret)