Kenneth Ley Milling

Som jeg bloggede om forleden i indlægget ‘Farvel til glødepæren giver nye problemer‘, er det ikke helt problemløst, når politikerne i EU har bestemt at de gamle glødepærer skal udfases (pr. 1. september 2009).

En beslutning, der naturligvis signalerer en ambition om at nedbringe væksten i CO2 i atmosfæren. Politikerne er selv så begejstrede for beslutningen, at de rent glemmer at informere ordentligt om de negative sider, der er, ved at skifte glødepærerne ud med el-sparepærer.

Skal man tage cand.mag. Asger Liebst ord for pålydende, er der flere små og store nærmiljø-konsekvenser ved at bruge elsparepærer. Desuden en masse forholds- og hjemlige sikkerhedsforanstaltninger, man skal huske på, når man sætter elsparepæren op i eksempelvist børneværelset. Jeg er oprigtigt glad for, at Asger skriver om disse. Men omvendt kolossalt skuffet over, at politikerne ikke informerer mig tydeligt om disse vigtige fakta.

Asger Liebst skrev 1. september 2009 på KForum indlægget ‘Staten sparer vildt på kommunikation om sparepærer‘. Ifølge Asger har både Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen betænkeligheder ved sparepærerne. Mængden af kviksølv er åbenbart så stor, at hvis en sparepære bliver knust, skal der luftes godt ud i minimum 30 minutter, førend man igen opholder sig i rummet. Er pæren knust på/i et møbel, skal også dét hives ud til luftning i 30 minutter.

Også lysdæmpere kan have en hvis effekt på nogle af sparepærerne. Således forklarer Asger, at de skulle kunne forårsage brand.

Og hvad med udtjente pærer? Hvor mange danskere ved, at en sparepære fremover skal behandles som et cadmium-batteri – tages med på genbrugsstationen?

Disse ting ville jeg da gerne have at vide? Hvem ved at man skal kigge hos sundhedsstyrelsen, når man tager en ny elpære i brug?

Asger Liebst har derfor en rigtig god pointe! Hvorfor fortæller staten os ikke tydeligt og højtråbende i kampagner, hvordan vi skal håndtere nye kviksølvholdige produkter i vores hjem? Eller i det mindste… Hvorfor får vi ikke at vide, at elsparepærerne indeholder kviksølv?

Miljøstyrelsens råd ‘når sparepæren går itu‘ kan du finde på styrelsens eget websted. Men du skal jo vide, at du skal lede, ik’.

Hos Sundhedsstyrelsen anbefaler jeg på det kraftigste, man henter og læser de to PDF-dokumenter ‘Notat om brug af sparepærer‘ og ikke mindst ‘Notat om afskaffelse af sparepærer‘ (skulle nok have heddet ‘bortskaffelse’, men lad det nu ligge).

Philips EcoClassic30-pære, der p.t. er det bedste alternativ til de farverigere glødepærer. (foto: Philips.com)

Lad mig slutte af med endnu en gang at slå et slag for Phililps EcoClassic serie af Halogenpærer (se ovenfor). De kan købes hos Silvan, giver langt mere varmt og farverigt lys, de er overraskende billige OG…

Halogenpærer indeholder IKKE kviksølv

Tak til Karen Mardahl for linket til KForum og Asgers indlæg *thumbs up*

Fra i dag – 1. september 2009 – er det slut med at producere og sælge 100W-glødepærer. Det har EU bestemt. Over de kommende fire år bliver de resterende glødepærer på 75W og 40W også faset ud.

Det er en beslutning, der er truffet for at lave en CO2-besparelse. Men det er ikke nødvendigvis KUN af det gode. Man har nemlig forbudt glødepæren uden at have et ligeværdigt alternativ.

Som det fremgår af DR-P1′s ‘Orientering‘ d. 24. august 2009 – ‘Koldere lys forude‘ – så har el-sparepærerne markante mangler i forhold til den gamle glødepærerne.

Blandt andet er farvegengivelsen i el-sparepærerne meget ringere, end i de gamle glødepærer. Det betyder, ifølge lysekspert Lisbeth Mansfeld (der interviewes i ovennævnte udsendelse), at vores mad mister en del farve – tomater er eksempelvis ikke længere så røde. Da de fleste menneskers madoplevelser også indeholder et visuelt element, vil fornøjelsen ved et måltid omkring stuebordet forringes for mange mennesker.

Den ringe farverigdom i el-sparepærerne vil også få en betydning for nordboernes oplevelse af sig selv i spejlet – særligt om vinteren. Huden bliver nemlig markant mere grå og mat, da de små farvenuancer og konturer ikke kan gengives.

Også museerne har ytret stærke bekymringer om forbuddet mod de gamle glødepærer. Glødepærer indeholder et langt mere farverigt lys (1300 farver) end elsparepærerne (9 farver), hvilket markant vil forrige oplevelsen/farvegengivelsen på malerier og andre kunstværker. Til Kristeligt Dagblad udtaler museumsdirektør, Lars Kærulf Møller (Farvel til farverne på landets museer):

“En sparepære er reelt bare et sammenkrøllet lysstofrør, og det giver et langt dårligere lys end en klassisk glødepære, og jeg tror faktisk ikke, at man har gjort sig klart, hvor dårlig lyskvalitet man får ud af en sparepære.”

Man kan naturligvis diskutere, om ikke udledning af CO2 er vigtigere end røde tomater og grå hud på badeværelset. Men hvad EU-flertallet bag forbuddet måske ikke har tænkt på er, at mennesket har brug for lys. Jo rigere lys, des færre sygedage. Både krop og sjæl har brug for lys – helst sollys – for at trives og overleve. I de sydeuropæiske lande er man priviligeret med rigtig meget sollys. Det kniber derimod i Norden, hvor solen er helt eller delvist væk det meste af vinterhalvåret. Det ringe og meget fattige lys i el-sparepæren KAN – kort fortalt – få betydelige negative konsekvenser for livskvaliteten i særligt de nordiske lande.

I artiklen “Brug pæren” gennemgår Trine Jørgensen (med baggrund i bl.a. rapporten “Helbredseffekter fra indendørsbelysning” af cand.scient. Nikolaj Holtermann) hvorledes lyset påvirker os. Hun skriver blandt andet:

“Det er lige så vigtigt med ordentligt lys, som det er med god, nærende mad. De senere år har forskning belyst, hvordan mange mennesker lider ikke blot af fejlernæring, men også af fejlbelysning.”

Trine Jørgensen arbejder meget med fuldspektrumlys, som det, der kommer fra solen. Hun bruger bl.a. eksempler på, hvordan udskiftning af farve- og energifattigt lys til fuldspektrumlys i skoler i USA har forbedret ikke bare elevernes præstationer, men også deres sundhed.

Slutteligt – El-sparepærer indeholder kviksølv. Det gør glødepæren ikke. Hvilken pære sætter du op i børneværelset?

Kære EU – vi skal bruge et energirigtigt alternativ med fuldspektrumlys og uden kviksølv før vi fjerner glødepæren. Det må være et minimumskrav!

I Danmark vil et totalt skifte til elpærer blot nedsætte CO2-emissionen med sølle 7%. Hvor meget flere vinterdepressioner, indlæringsvanskeligheder hos børn og ringere livskvalitet m.v. modsat kommer til at koste, ved vi først om nogle år.