Indlæg tagget med ‘COP15’

Kofi Annan med musikstjerner i klimakamp

torsdag, 8. oktober 2009

Flere store personligheder kaster sig nu ind i kampen for at få en solid klimaaftale i hus på det store klimatopmøde (COP15) i København til december.

Jeg har tidligere på denne blog skrevet rosende om, at selve konferencen har taget sociale medier som Twitter og Facebook og ikke mindst YouTube til rådighed, for at få folk til at deltage aktivt.

Hos COP15 har statsminister Lars Løkke Rasmussen og klimaminister Connie Hedegaard opfordret folk til at hæve stemmen i kampagnen ‘Raise your voice‘ i håbet om, at folk over hele verden vil presse stats- og regeringsledere til at tiltræde klimaaftalen. De to danske ministre er hjulpet godt på vej af prominente folk, som skuespiller Emma Thompson, ærkebiskop Desmond Tutu og ikke mindst HKH Kronprinsen.

Nu kommer der en solid støtte ind fra venstre, så at sige. En flok internationale organisationer med Global Humanitarian Forum og tidligere FN generalsekretær, Nobelprismodtager Kofi Annan, i spidsen har fået en række musik-, film- og sportsstjerner til at genindspille det gamle Midnight Oil-nummer ‘Beds are burning‘.

Udover Midnight Oil og stor gruppe internationale musikstjerner (ja, også Duran Duran) har blandt andre tennis-ikonet Yannick Noah, skuespillerne Milla Jovovich og Jet Li, filmkomponist Eric Serra og David Letterman’s kapelmester Paul Shaeffer deltaget i den musikalske opfordring til at fokusere på klimaet.

Samlet kaldes initiativet ‘Time for Climate Justice‘ og under sloganet ‘tck, tck, tck’ opfordres brugerne til, at uploade deres egne videosekvenser, hvor de på én eller anden måde ytrer lydordet ‘tck’. Hvert enkelt klip lægges ind i en ongoing-film – ét klippe i sekundet – ét ‘tck’ i sekundet. Det hele smides på eget websted og til sidst på egen YouTube-Channel.

Tak til Simon Le Bon for at smide video’en på sin Facebook-wall, så jeg blev opmærksom på den.

Kronprins Frederik taler for klimaet på YouTube

tirsdag, 22. september 2009

Som et led i skabe øget fokus på den store klimakonference i København i december 2009 har folkene bag konferencen (COP15) nu trukket prominente folk som FN’s Yvo de Boer, statsminister Lars Løkke Rasmussen og ikke mindst HKH Kronprins Frederik ind som fronttalere på konferencens channel på YouTube.

Det vil jeg godt kreditere for her. Det er helt rigtigt at gøre det muligt for os allesammen at sprede viden om klimaændringerne og vigtigheden af, at der kommer en solid klimaaftale på plads i København i december. Det handler om fremtiden, hvorfor HKH Kronprinsen også er den helt rigtige at se på banen her.

Det bedste ved COP15′s YouTube channel er dog, at der muligt for brugerne SELV at uploade egne klimafilm – ja, faktisk opfordrer HKH Kronprinsen ligefrem brugerne til at indsende bidrag. De bedste bidrag vil blive vist på selve konferencen for deltagerne.

COP15 YouTube Channel
Screenshot fra COP15′s channel på YouTube