Kenneth Ley Milling

Jeg skrev for nyligt om, hvordan Danmarks Radio havde rodet lidt rundt i en historie om en brand på DanParcs Rønbjerg – ‘Elever fra 8. klasse retter DR‘ – og i kommentarfeltet blev rettet af de skoleelever, der rent faktisk havde været vidner til branden.

Nu er jeg stødt på det igen. Denne gang er det britiske journalister, der ikke har paratviden i orden.

Nok en gang er det kanske en lille – og for de fleste ligegyldig – historie. Men der gælder vel de samme principper.

I magasinet ‘InStyle‘ fortælles om nyeste skrig i Londons modeverden. Butikken Juicy Couture er tilsyneladende den første af sin slags i London. Artiklen om butikken indledes med:

It was an all-star turn out at the opening of London’s first ever Juicy Couture store last night. Gela Nash-Taylor, Juicy Couture founder and rock God wife (she’s married to none other than John Nash of Duran Duran fame) looked every inch the Juicy girl in a Union Jack skirt with train, thigh-high Christian Louboutin boots and a top hat to finish the look.

Der er en pæn stor faktuel fejl i denne artikel – den (fejlen) vender jeg lige tilbage til.

I den britiske avis ‘The Mirror‘ fortælles der også om åbningen af den nye butik. Her står blandt andet:

Juicy Couture, founded by Duran Duran band member Roger Taylor’s wife Gela Nash-Taylor, is a brand you will all know very soon. If you don’t know it already.

Den skarpe læser, begynder nu at kunne se, hvor man skal lede efter faktafejlen. Men en læser/bruger, der KUN læser disse to medier, er faktisk STADIG misinformeret.

Det handler om, hvem der i grunden er gift med grundlæggeren af Juicy Couture – Gela Nash-Taylor. Enten er det John Nash, eller også er det Roger Taylor – begge verdenskendte superstjerner fra bandet Duran Duran…. Men!

Fakta er bare, at Duran Duran aldrig har haft et bandmedlem, som hedder John Nash… Og Gela Nash-Taylor er IKKE gift med trommeslager Roger Taylor. Hos the The Mirror er fejlen rettet af en vågen læser. Gela er gift (på 10. år) med Duran Durans bassist, John Taylor.

… Og hvad så? :-|

Gela Nash-Taylor med Duran bassist John Taylor – foto: Kim Blessings

Tja, fakta skal vel altid være i orden. På Journalisthøjskolen lærer man i hvert fald, at fakta død og kritte skal være i orden. Men jeg kom alligevel til at tænke på, om ikke det i grunden er meget sundt for medierne, at brugerne kan bringe rettelser. Her tænker jeg ikke på, at man skal dunke journalister i låget, hvis de laver en fejl. Men det kunne måske være med til, at journalister kommer lidt ned fra piedestalen og synes mere i øjenhøjde (set fra brugernes synsvinkel).

Sat på spidsen – Ville det være godt for journalistikken, hvis folk så journalister som almindelige mennesker, og ikke smukke jetset-agtige omvandrende orakler ud alverdens spørgsmål? Hvad mon der sker med befolkningens syn på journalisterne, når befolkningen “skriver med”?

(Thanks to Peter Jones for entertaining me with flaws in british media)

Det er ikke nogen stor historie – bevars. Men skal man bruge et eksempel, hvor nytten af brugergenereret indhold illustreres godt og simpelt kan man kigge med her.

Kort fortalt handler denne historie om, at en feriehytte ved Rønbjerg Feriecenter (DanParcs Feriecentre) ved Løgstør nær Limfjorden brændte ned. I den iøvrigt ultra korte tekst/notits ‘Stor brand i feriecenter‘ (man kan vel iøvrigt diskutere, om en brand i en lille hytte er en ‘STOR’ brand) fremgår det, at brand formentlig startede i en ovn, men at den 7. klasse, der boede i hytten var ude at bowle, da branden opstod.

Ikke så interessant… men det bliver det :-)

Under historien har en række skoleelever nemlig kommenteret historien – skoleelever, der var med på turen til Rønbjerg.

Her fremgår det hurtigt, at der faktisk at tale om en 8. klasse – ikke en 7. klasse. Den slags betyder skam noget. Særligt hvis man går i 8. klasse.

Længere nede fremgår det også, at det nok IKKE kan være ovnen, der er skyld i branden. Den har eleverne nemlig konstateret slukker, når man starter opvaskemaskinen… Hvilket igen ville være en ret naturligt efter endt aftenmåltid.

Lad mig lige gentage – dette er naturligvis ikke nogen stor sag. Men det er stadig vigtigt, at have fakta i orden. Har man ikke det, bliver man rettet af brugerne.

Velkommen til virkeligheden 2009 :-)

(Tak til søster-Christina for tippet)

Hvordan kan man lave lidt om på gode, gamle procedurer uden at forringe dem? Et spørgsmål enhver, der ønsker at blive i business, bør stille sig selv ind i mellem.

Hos det amerikanske flyselskab Southwest Airlines har fly-steward David Holmes valgt at peppe den sædvanlige og i øvrigt ofte dødsyge gennemgang af sikkerhedsprocedurer lidt op.

I bedste web2.0 stil har han valgt at inddrage og engagere brugerne – i dette tilfælde passagererne – i den lovpligtige gennemgang af sikkerheden inden afgang.

Det er simpelthen til et gammeldaws 13-tal :-)

Steward David Holmes rapper sig gennem sikkerhedsproceduren.

Tak til Jyllands-Posten for hintet.

- CNN har lavet et lille indslag om David Holmes.
- Også Viralblog har blogget om Southwest.

Det kan lyde en anelse akademisk højpandet at lave ‘et manifest’. Jeg husker, da en overdrevet selvfed intellektuel elite engang (for 10-12 år siden) lavede ‘Humanistisk Manifest’, hvor målet vist var, at kun de 2% mest intelligente danskere skulle forstå det skrevne indhold af elite-gruppens tidsskrift. Jeg var bestemt for dum til det :-)

Det borgerjournalistiske manifest – som er nu er forfattet – har faktisk det modsatte sigte, hvilket jeg som gennemsnitlig dum/klog dansk journalist bifalder meget.

‘Borgerjournalistik’ er et af de nye trendy begreber inden for den danske medieverden. Som så meget andet nyt, rynkede folk i starten på næsen – “Håbløst idioti!”. Så var der nogle, som begyndte – og særligt i udlandet – fik succes med det, til idag, hvor mange medier bedriver borgerjournalistik…. Eller de tror, de gør.

For faktisk har mange ikke rigtigt forstået, hvad dette begreb ‘borgerjournalistik’ egentlig dækker over. Eller vendt helt på hovedet – der er nogen, der ikke rigtigt har fået defineret, HVAD borgerjournalistik er.

Den sidste del har journalisterne Lars K. Jensen, Kim Elmose, Lisbeth K. Larsen og Mads Kristensen samt jeg selv nu taget hul på at få gjort noget ved.

En samtale i januar 2008 mellem Lars K. Jensen og Mads Kristensen udviklede sig, og kimen til ‘Det borgerjournalistiske manifest‘ blev skabt.

Det er ikke lavet med den hensigt, at alle andre journalister skal klappe hælene sammen og sige “yessir!”. Lært af erfaringen har vi ikke lavet noget eviggyldigt, uforanderligt skriv, da vi jo godt ved, at ting og tider og ikke mindst teknologi skifter og ændrer vores adfærd.

Manifestet skal blot prøve at fremme processen mod at nå frem til en fælles forståelse af begrebet “borgerjournalistik”, som med hjørnesten og udgangspunkt i brugerne er noget af det bedste, der er sket for mit fag i min journalistiske karriere… Peroid!

Manifestet kan læses flere steder på nettet, men ‘bor’ hos Lars K. Jensen, der holder det dynamisk dokument.

Ellers:

Det borgerjournalistiske manifest

Indledning
Et spøgelse går gennem redaktionsgangene – borgerjournalistikkens spøgelse. Mange kræfter i det gamle mediebillede har sluttet sig sammen til en klapjagt på dette spøgelse, mens andre søger at integrere det under andre former.

I det danske mediebillede mangler der en klar definition af begrebet ‘borgerjournalistik’.

I den ene lejr ser man borgerjournalistik som en oplagt mulighed for at lade borgerne komme til orde ved at gøre dem til deltagere i produktionen af medieindhold frem for passive forbrugere. I den anden lejr ser man borgerjournalistik som en mulighed for at bedrive undersøgelser og målrettet markedsføring.

Med denne tekst søger vi at bringe klarhed omkring, hvad det præcist indebærer at være et borgerjournalistisk medie med borgere som journalister.

De 11 teser

1. Et borgerjournalistisk medie lytter lige så meget, som det spørger.

2. Et borgerjournalistisk medie sætter den lokale dagsorden, fordi det tager udgangspunkt i borgerne selv.
3. Et borgerjournalistisk medie definerer væsentlighed ud fra nærhed til borgernes liv og dagligdag.
4. Et borgerjournalistisk medie er mere end spørgsmål og afstemninger.
5. Et borgerjournalistisk medie er afhængig af artikler og indhold leveret af borgerne.
6. Et borgerjournalistisk medie lader borgerne skildre begivenhederne, som de ser dem, men tilstræber sig objektivitet.
7. Et borgerjournalistisk medie giver tilbage til det samfund, det er udsprunget af.
8. Et borgerjournalistisk medie kan både være baseret på geografi og/eller emner/kategorier.
9. Et borgerjournalistisk medie kan ikke forceres til at opstå, det skal opstå med udgangspunkt i deltagerne.
10. Et borgerjournalistisk medie har plads til niche-journalistik
11. Et borgerjournalistisk medie bekender sig til de klassiske journalistiske idealer med tilstræbt objektiv dækning af et emne, hvor alle parter søges hørt – og de journalistiske produkter ikke alle er subjektive indlæg i samfundsdebatten.