Arkiv for kategorien ‘Sociale medier’

DONA-listen på flyttes til Google Groups

mandag, 23. marts 2009

Et ønske om, at åbne DONA’s mailingliste til omverdnen samt at sikre en bedre oppe-tid – og dermed bedre stabilitet – har fået DONA’s (foreningen Danish Online News Association) bestyrelse til at beslutte at flytte den populære listes aktiviteter over på Google Groups.

I en mail til listens brugere fra foreningens formand, Kim Elmose, hedder det:

Det sker for at gøre det nemmere for os selv og alle andre at linke til de gode ting, der bliver skrevet på DONA-listen.

Dette er med til at brande vores forening og netværk bedre samt skabe opmærksomhed omkring de tips, synspunkter og lignende, der bliver udsendt på listen.

Reelt er den største synlige ændring for brugerne, at e-mail-adressen til listen nu bliver:

donalisten@googlegroups.com

DONA-listen er et netværk af folk, som arbejder med web og kommunikation/journalistik på den ene eller anden måde. Næsten dagligt er der forespørgsler på konkrete problemer eller efterlysninger af software – user2user.

Så vidt jeg ved, er der over 1100 mailadresser tilknyttet DONA-listen.

Carpark North: Tag kamera med til koncert

onsdag, 4. februar 2009

Det århusianske band Carpark North benytter sig endnu en gang af web 2.0′s ‘share’-kultur. På bandets websted svømmer bandet igen mod strømmen og bryder med den gamle konvention om, at det er forbudt at tage billeder etc. til koncerterne.

Bandet beder nu alle sine fans om at tage digitale kameraer med til koncerterne på den igangværende tour, og skyde så mange billeder de orker, hvis de bare lover at dele dem med omverdenen. Således vil bandet overveje at benytte billederne på en musikvideo.

På webstedet www.carparknorth.dk er der derfor nu lavet en side med en funktion, hvor fans kan lægge sine koncertbilleder op.

Jeg bliver mere og mere vild med det band :-)

Tak til Johannes Mikkelsen fra Fermaten i Herning, der postede dette på Facebook.

Er du ikke bekendt med Carpark North? Så kig her:

Video’en er embedded fra bandets egen kanal på YouTube – www.youtube.com/user/carparknorthvideo

Værs’go – Help yourself share our stuff!

Kære Carpark North – vi siger mange tak og keep it up *thumbs up* vi deler også gerne VORES materiale med JER. Hvis det kan bruges, så saks gerne fra mit Carpark North-set på Flickr.com.

Facebook for usikkert til lukkede events

tirsdag, 28. oktober 2008

Det var med stor fortrydelse, at jeg få timer efter at have oprettet en lukket event – UPDATEs årlige julefrokost – kunne konstatere, at Facebooks forståelse af ordet ‘Secret’ er det modsatte af min.

Jeg oprettede i eftermiddags event’en ‘Julefrokost 2008‘ under UPDATEs gruppe. Jeg sikrede mig, at checkbox’en, hvor der står ‘Secret Event – only admins can invite‘ og ‘this will not show in your profile‘ var checked.

Som det også fremgår af opslaget ER arrangementet faktisk kategoriseret som ‘Secret’ (en lukket fest).

Tarvelig 'bug' i Facebook

Tarvelig 'bug' i Facebook

Jeg inviterede (håndplukkede) straks de vel cirka 20 UPDATE-ansatte, der har Facebook-profil, og loggede derefter af.

En håndfuld timer senere begyndte jeg at få mails fra venner, bekendte… og aldeles UBEKENDTE:

Tak for invitationen, men er det ikke en lukket firmafest?” (Svaret er: Jo!)

Så er det, at jeg bliver en smule klam i hænderne. Hvad fanden har taget Facebook? Jeg kan jo for f***** ikke have inviteret folk, jeg ikke kender og som ikke er på min venneliste.

Hermed denne advarsel – drop Facebook til lukkede arrangementer, indtil der kommer en garanti for, at det er sikkert at bruge!

Jyske Bank kunne blive min favorit tv-kanal

onsdag, 1. oktober 2008

Ja, det lyder som noget volapyk. Men enhver, der har fuldt medieudviklingen de seneste par år ved, at noget af det, der rykker mest i det ellers komplet stillestående tv-medie (kun mængden af nonsens-reality-meta-følelses-junk stiger) er niche-tv-kanaler med specialiseret indhold til særlige målgrupper.

Ifølge Thomas Stokholm (Carlsbergs partofthegame.tv) – der 2. april 2008 talte til UPDATE’s store webtv-konference – kommer niche-kanaler til at overtage de store kendte broadcastkanalers markedsandele i en ikke så fjern fremtid. Det tror jeg 100% på!

Den fremtid rykkede et stort skridt tættere på i dag, da Jyske Bank åbnede jyskebank.tv. Nu er det slut med finansnyheder på TV2 eller TV2-NEWS. Nyhederne får jeg nu på bankens egen tv-kanal – da man jo må forvente, at de sidder pænt tættere på markedet en TV2′s journalister gør.

Baggrundshistorierne, hvor der mere kildekritisk gås bagom et givent tema eller større historie, kan jeg måske få hos TV2 eller Børsen. Men ikke kun. Hvem siger, at Jyske Bank ikke bruger sin racerdyre TDC-broadcast-forbindelse omvendt – altså i stedet for at bruge den FRA Silkeborg TIL København (som når bankens eksperter skal interviewes til DR eller TV2) inviterer andre eksperter i et lille studie i hovedstaden til at diskutere med Jyske Banks eksperter i studiet i Silkeborg?

Så får vi nuanceret billedet på jyskebank.tv og er dermed ikke bundet af bestemte sendetider på en broadcast-kanal. Følger den midtjyske bank så ellers lidt med i, hvad brugerne skriver i kommentarfeltet, kunne spørgsmål her jo følges op og besvares i nye indslag.

Jeg ved ikke med dig, men jeg interesserer mig både for min egen økonomi, mine lån og min pension, udviklingen i boligmarkedet og såmænd også i den nationale og internationale økonomi. Så jeg kunne sagtens være fristet af at trække et RSS-feed fra jyskebank.tv.

… Eller… lad mig omformulere. Jeg har smidt feedet i min feedreader ;-)

Som jeg tidligere på dagen også skrev på Medieblogger.dk, så den ny webtv-kanal fra Silkeborg tæt på at være perfekt (altså på 2008 niveau). Derfor er det også muligt for mig at embed’e eksempler her på bloggen. Og lad mig gå forrest med newsyoucanuse… sådan da :-)

Lidt i den lette afdeling, kanske. Men jo tankevækkende nok. Ville du hellere have set heavy-finans-nyt, kan du bare selv gå ombord. Der er masser – og med permalinks. Så det løber ingen steder.

Andre omtaler:
DR – P1 – Mennesker og Medier (26. sept. 2008)
dSeneste,dk – “Jyskebank.tv er årets nye medie” (1. okt. 2008)
DR – TV-Avisen kl. 21 (1. okt. 2008)
TV2 – TV2|Østjylland 19:30 (1. okt. 2008)

(rettelse 2/10 – frame omkring video justeret)

Carpark North er ‘Band 2.0′ på nettet

torsdag, 18. september 2008

Jeg var med, da Århus’ innovations pionérer – Innovation Lab – åbnede sit domicil ‘House of Horizon‘ i den virtuelle verden Second Life. Dengang spillede det århusianske band Carpark North – vistnok som det første danske orkester – i Second Life, hvilket naturligvis gjorde, at nogle af os web 2.0 geeks spidsede ører ekstra meget.

Og det viser sig at være velbegrundet. Jeg har just erhvervet mig bandets seneste album ‘Grateful‘, som må kandidere kraftigt til at blive årets danske udgivelse. Jeg er den type, der elsker at bladre i booklet’en og læse creditlister og derefter tjekke eventuelle tourplaner etc. etc. og her er det så, at jeg finder ud af, at Lau, Søren og Morten er længere fremme i web 2.0 skoene end “bare” Second Life.


Århusianske Carpark North (pressebillede fra Facebook)

Et tjek på carparknorth.dk illustrerer bandets synkronisering med nutidens medier, og den ydmyghed vi alle skal tilgå webbrugerne (dem, der jo ér internettet) med. I bedste 90′er stil er homesitet nu konverteret tilbage til et banalt visitkort, hvor der – bortset fra den seneste musikvideo (superlækkert produkt iøvrigt) og en kort tourplan – linkes direkte ud til bandets MySpace-profil og Facebook-gruppe.

RESPEKT, RESPEKT, RESPEKT!!!

Man skulle tro at bandet havde haft besøg af Danmarks blogmama Trine-Maria Kristensen (hovedpaabloggen.dk), der jo igennem flere år har advaret virksomheder og medier mod at blive “på bjerget” og vente på at brugerne (formerly known as ‘kunderne’) kommer til dem. Det drejer sig om at gå ud blandt brugerne og være dér, hvor DE er.

Det er SÅ rigtigt et træk – i min optik – at flytte alle nyttige informationer ud til community’et. Særligt Facebooks grupper er gode til netop dette, da de også fastholder fans ikke bare til bandet, men til hinanden. Jeg er selv meldt til gruppen, hvor jeg i bedste RSS-stil får nyhederne bragt. Igen ikke kun, når bandet har noget at sige… men også når brugerne har noget.

Det britiske band DuranDuran har et særdeles aktivt community på Facebook, der også arrangerer ting og sager uden om bandet. Således er har fraktionen SBS (Sing Blue Silver) eksempelvis indkaldt til en jubilæumsfest/kongres i Holland i starten af 2009. Bevars, er Nick, Simon, Roger og John (bandet) inviteret med, men fangruppen holder fest alligevel. I dette community er der også løbende medlemmer, der hjælper hinanden med at finde sjældne udgivelser, plakater og fangear og meget mere.

Og jaja, selvfølgelig skal jeg med til SBS’ 25 års jubilæum i Holland :-)

Facebook-grupper laver charity event

tirsdag, 2. september 2008

Rækken af ting, den sociale netværkstjeneste Facebook efterhånden bruges til, er jo endeløs.

Nu bliver der så også arrangeret en kæmpe netværks-charity-fest sammen med Kræftens Bekæmpelse – planlagt til afvikling den 7. februar 2009.

Det er grupperne ‘Facebook Århus‘ og ‘Facebook Vejle‘ (samme bagmand), der har taget det sympatiske initiativ. Under rubrikken ‘Februar-Festival i den gode sags tjeneste‘ kan man nu læse:

I samarbejde med begivenhedsbureauet, GROUP ROMEO og Kræftens Bekæmpelse arbejder Facebook Århus med hastige skridt imod målet om; at kunne rejse en Februar-Festival den 7. februar for facebookbrugere i Århus og omegn, i den gode sags tjeneste. Vi har derfor brug for netop DIN hjælp, og håber med denne mail, at kunne stjæle et par minutter af din tid.

Visionen er, at vi et givent sted i Århus stiller an med en stribe bar og boder i bedste festivalstil – indendøre naturligvis – vi er jo trods alt i februar. Samt selvfølgelig en scene med et husorkester i verdensklasse, en Dj der rammer hele spektret og ikke mindst en lille vifte af af tidens upcoming, samt allerede etablerede, musikere/bands til at koge stemningen op. Vi tænker, at lørdag den 7. februar kunne være en fin dato for en festival i hjertet af Århus.

Da vi vil feste i den gode sags tjeneste, skal overskuddet selvfølgelig gå ubeskåret til Projekt Milliondollar Baby under Kræftens Bekæmpelse – det kan du læse mere om herunder.

Milliondollar Baby er en travhest, der samler penge ind til Kræftens Bekæmpelse igennem salg af anparter til både private og virksomheder. Den 31. December 2009 sælges hesten og alle de penge der er solgt anparter for, pengene som hesten har løbet ind, det hun bliver solgt for – og så naturligvis overskuddet fra festivallen – vil gå til Kræftens Bekæmpelse’s livsvigtige forskningsarbejde i brystkræft.

Men da et projekt som dette både koster kroner og hårdt benarbejde, er vi netop nu på jagt efter sponsorer, ildsjæle, idéer, praktisk hjælp og en hulens masse andet. Vi håber og satser derfor meget på din hjælp. Arbejder du i en virksomhed, som kunne ha’ interesse i at bakke op om det gode initiativ, hvadenten det er økonomisk eller sparringsmæssigt? Har du bare lyst til at gi’ en hånd med? Er du musiker, kok, dørmand, bartender eller festarrangør? Tøv ikke med at kontakte os på: prebstardk@gmail.com – al den hjælp og konstruktiv kritik du kan bidrage med, modtages med kyshånd.

Dette projekt er blevet til i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og med deres godkendelse.

Vi håber at høre fra Jer!

Mvh.

Facebook Århus / Facebook Vejle
Preben Steen Nielsen (prebstardk@gmail.com)

&

GROUP ROMEO
Julie Malmros (jm@group-romeo.com)
Julie Gjerulff

Ideen er sikkert set udført før. Det er bare første gang, jeg lige ser den på Facebook.

Danmarks Down’s ambassadører rykker på Facebook

tirsdag, 26. august 2008

Selv for en garvet webbruger dukker der ind i mellem ting op, hvor man bare må sige ‘WOW!’. Faktisk syn’s jeg oftere og oftere det sker.

Jeg sad og rodede med nogle gruppe-funktioner den sociale netværkstjeneste Facebook, da jeg pludseligt stødte på en gruppe for de to fodboldglade Martin Jørgensen og Thomas Helveg-fans, Morten og Peter (kendt fra Nick Horups tv-udsendelser ‘Er jeg helt gak mor’).

Og her kommer så lige en indikator af, hvor populære de to smittende livsglade gutter er:

I skrivende stund har fangruppen ‘Morten og Peter‘ 60.106 medlemmer…

Værsgo!… Sig bare ‘WOW!’

Til sammenligning har:

Givskud Zoo har fået tv-kanal på nettet

søndag, 10. august 2008

Flere og flere institutioner, organisationer og virksomheder kaster sig ud i at bruge TV på nettet. for de flestes vedkommende er der ikke tale om fullgrown webtv med de 2.0-muligheder, det kræver – blot små og store tv-produktioner, der er lagt op på eget websted eller ud på nettet et sted.

Men Givskud Zoo HAR – med ‘ZooTV‘ – faktisk taget det første spæde skridt i retning af ægte webtv.

  1. For eksempel er det allerede nu muligt at sende en given film til vennerne på Facebook.
  2. Man kan som gæst i Givskud selv skyde film og lægge op hos Givskud Zoo. Det gøres på fanebladet ‘Gæste klip’ i skærmens højreside for oven.
  3. Når nu nogen begynder at smide egne film op, ser det ud til, at der dannes et XML-dokument, så man kan abonnere på nye dyrefilm i sin RSS-reader.

Altsammen fede features. Men Givskud Zoo kan sagtens drive det langt længere. For eksempel:

  1. Vil jeg da gerne have et RSS-feed til havens egne tv-produktioner. Særligt når der nu produceres indslag hver eller hveranden dag.
  2. Det kunne være sejt med en lille editor, så man kunne redigere sine egne tv-udsendelser med klip fra biblioteket og evt. selv speake nye indslag. Så kunne lille Lise – sammen med mor og far – lave sin egen Givskud film og sende til mormor og morfar.
  3. Så mener jeg naturligvis også, at en ‘embed‘-funktion hører til en rigtig webtv-kanal.
  4. Funktioner til rating hører også hjemme på en webtv-side. Og den har Givskud Zoo allerede taget halvvejs i brug ved at lægge tre favoritfilm frem *thumbs up*
  5. Når man lægger egne film op, skal det naturligvis være muligt at indeksere sin film. F.eks. under ‘dyr’. En lille AJAX-applikation kunne sikkert hjælpe alle os, der ikke kan stave til ‘Zebramanguster’ (var det rigtigt stavet?).
  6. Sidst men absolut ikke mindst. En kommentarfunktion under filmene, hvor man måske kan stille spørgsmål og få svar i sammenhæng med filmen ville også være oplagt.

Men overall – stor, stor ros til Givskud Zoo fra mig. Jeg syn’s det er drønsejt at lave ZooTV, og det fastholder Zoo som helt central formidler af information om og ambassadør for de truede dyr verden over.

P.S.: Hvis du ikke allerede ér venner med ‘Samson fra Givskud‘ på Facebook, så er du bare totalt utjekket ;-)

Behold ‘Suggest friends’ i Facebook?

tirsdag, 29. juli 2008

Af en eller anden besynderlig grund, er applikationen ‘Suggest friends‘ kun tilgængelig første gang, en ny profil/ven vises på det sociale netværksmedie Facebook.

Det har egentligt irriteret mig lidt, så jeg satte mig for at genfinde funktionen, der jo sagtens kan bruges igen og igen – også til gamle venner.

Det viste sig, at være lidt en opgave at finde en løsning på. Men jeg fandt det på bloggen ‘Muzik Souldjah‘ – og den er så let, så man har lyst til at skrige.

Klik dig ind på en brugers profil og tilføj et ‘&suggestfriends‘ til URL’en og klik så ‘Enter‘. Så kan du igen foreslå venner til dine venner.

På bloggen OnlineMinds.dk har jeg beskrevet, hvordan du gør og klistret et par illustrationer på – Show don’t tell :-)

Ny WordPress 2.6 er state-of-art

tirsdag, 15. juli 2008

“Jo mere jeg arbejder med WordPress, desto mere elsker jeg det!”

Ordene kom engang ud af munden på min gode blog-buddy, Lars K. Jensen (Medieblogger.dk og Onlineminds.dk). Dengang var WordPress vel i version 1.5 eller måske tidligere, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at knejten måske snart trængte til at komme lidt ud ;-)

Men efterhånden er jeg også ved at være der. Forelsket i et stykke software!

Udover at være et formidabelt værktøj til publicering på nettet, så er det også bare lækkert at være tilstede i… Lækkert at arbejde med!

“This makes me look good!” (Will Smith, Men in Black II)

OG… Så er det gratis! (Man kan jo donere lidt til udviklerne, hvis man syn’s).

Ifølge WordPress’ egen blog, er version 2.6 nu klar. Jeg har endnu ikke helt overblik over, hvor mange nye ting WP 2.6 kan. Men Lars gav mig denne lille filmiske præsentation af skidtet. Den lever perfekt op til den journalistiske kardinaldyd – “Show it – don’t tell it!”.

Me love you loooong time :-)