Arkiv for kategorien ‘Mediesniksnak’

TV > new years > new themes > news themes > Bill Bailey > TV

tirsdag, 30. december 2008

Jeg skal med det samme beklage den komplet umulige og aldeles ikke-webvenlige rubrik til denne blogpost. Men jeg kunne ikke finde på noget bedre, sorry.

I denne jul har jeg haft tid til at se lidt fjernsyn. Ja, du ved det der rigtige gammelsdags noget med nyheder på faste tidspunkter, radio med lidt billeder og lidt letbenet underholdning, som man kan falde i søvn til.

Det lyder fredeligt – men faktisk er jeg i en tilstand af lettere chok.

Kors i skuret, hvor er det dog dumt. Første advarsel fik jeg, da hele Stein Bagger sagen begyndte at rulle. Nyheden om, at hele IT Factory imperiet var bygget på manipuleret sandhed og finansiel filantropi var sådan set god nok. En god og fængende historie med masser af konsekvens – også for mennesker, jeg kender. Men kort efter fulgte en næsten komplet ligegyldig hjernestilstand med historier som “Hér kørte Stein Bagger i en bil for 20 minutter siden” og “Vi stiller om til den port, hvor Stein Bagger skal køre igennem i morgen” .. Gider nogen lige at klikke på ‘unpause‘?

Så kom jeg til at se lokale TV-nyheder på den regionale TV2-station. Her fulgte den ene mere ligegyldige historie den anden. Toppen var en århundrede lang historie om, hvordan nogle beboere i en landsby var gået sammen om at redde den lokale købmand. 9/10 af historien var én lang voxpop med folk, der basically sagde “Uha, det er så daili’ at ha’ si’ egen brugs”. Intet andet… Ikke nogen borgmester, der kunne fortælle, hvad det i runde tal betyder, at Udbylangtuderup har sin egen brugs… Ikke nogen kommunikationschef for Edeka, der kunne fortælle, hvordan denne redning vil danne ny præcedens hos andre af kædens købmænd osv. osv. – ‘Unpause, please!

Og så i går (29. december 2008)… Her sendte TV2 årets Top-8 over største sportsbegivenheder under den fantasifulde titel ‘Hutlihut 2008‘. Kors i r…. TV2 havde valgt at sætte 8 smukke kvindelige studieværter i studiet på én gang, så man rigtigt kunne stjæle husarernes opmærksomhed væk fra de forrygende sportsresultater, seje, flittige og vedholdende sportsfolk har givet Danmark i 2008. Otte værter på én gang er bare alt, alt for meget. Det burde folk på TV2 vide. Resultatet blev desværre, at de ellers dygtige studieværter kom til at vade verbalt rundt oven i hinanden og samlet set fremstå som kluntede blondiner til en fest på Ibiza. Li’r og lækker make-up… Og forresten et par medaljer til OL, præsenteret totalt blottet for merværdi for den opdaterede sportsfan.

Hvorfor er der ingen, der kræver mere af TV-mediet? Eller er det bare mig, der er sart, når jeg får kvalme af at få en pakke Raffinol presset ned med en brugt lokumsbørste?

Nåmmen… grumpy ol’ man :-) Godt er det, når nogen kritiserer medierne – særligt når vi ved, at det kan gøres bedre.

Til alle jer, der i 2008 har læst og besøgt denne blog – Godt Nytår :-)

Og til de af jer, der sidder på jeres på jeres journalistiske redaktørjob og lurer i min blog uden at lægge kommentarer, mens i stædigt holder fast i, at nyheder skal laves, som de altid er blevet lavet og udkomme i samme format, som på Benjamin Franklins tid…

… Se hurtigst muligt at få købt den ultra musikalske britiske super comedian Bill Baileys show “Part Troll” på DVD ;-)


Fra Bill Baileys show ‘Part Troll’ – optaget i Hammersmith, London

TV > new years > new themes > news themes > Bill Bailey > TV

tirsdag, 30. december 2008

Jeg skal med det samme beklage den komplet umulige og aldeles ikke-webvenlige rubrik til denne blogpost. Men jeg kunne ikke finde på noget bedre, sorry.

I denne jul har jeg haft tid til at se lidt fjernsyn. Ja, du ved det der rigtige gammelsdags noget med nyheder på faste tidspunkter, radio med lidt billeder og lidt letbenet underholdning, som man kan falde i søvn til.

Det lyder fredeligt – men faktisk er jeg i en tilstand af lettere chok.

Kors i skuret, hvor er det dog dumt. Første advarsel fik jeg, da hele Stein Bagger sagen begyndte at rulle. Nyheden om, at hele IT Factory imperiet var bygget på manipuleret sandhed og finansiel filantropi var sådan set god nok. En god og fængende historie med masser af konsekvens – også for mennesker, jeg kender. Men kort efter fulgte en næsten komplet ligegyldig hjernestilstand med historier som “Hér kørte Stein Bagger i en bil for 20 minutter siden” og “Vi stiller om til den port, hvor Stein Bagger skal køre igennem i morgen” .. Gider nogen lige at klikke på ‘unpause‘?

Så kom jeg til at se lokale TV-nyheder på den regionale TV2-station. Her fulgte den ene mere ligegyldige historie den anden. Toppen var en århundrede lang historie om, hvordan nogle beboere i en landsby var gået sammen om at redde den lokale købmand. 9/10 af historien var én lang voxpop med folk, der basically sagde “Uha, det er så daili’ at ha’ si’ egen brugs”. Intet andet… Ikke nogen borgmester, der kunne fortælle, hvad det i runde tal betyder, at Udbylangtuderup har sin egen brugs… Ikke nogen kommunikationschef for Edeka, der kunne fortælle, hvordan denne redning vil danne ny præcedens hos andre af kædens købmænd osv. osv. – ‘Unpause, please!

Og så i går (29. december 2008)… Her sendte TV2 årets Top-8 over største sportsbegivenheder under den fantasifulde titel ‘Hutlihut 2008‘. Kors i r…. TV2 havde valgt at sætte 8 smukke kvindelige studieværter i studiet på én gang, så man rigtigt kunne stjæle husarernes opmærksomhed væk fra de forrygende sportsresultater, seje, flittige og vedholdende sportsfolk har givet Danmark i 2008. Otte værter på én gang er bare alt, alt for meget. Det burde folk på TV2 vide. Resultatet blev desværre, at de ellers dygtige studieværter kom til at vade verbalt rundt oven i hinanden og samlet set fremstå som kluntede blondiner til en fest på Ibiza. Li’r og lækker make-up… Og forresten et par medaljer til OL, præsenteret totalt blottet for merværdi for den opdaterede sportsfan.

Hvorfor er der ingen, der kræver mere af TV-mediet? Eller er det bare mig, der er sart, når jeg får kvalme af at få en pakke Raffinol presset ned med en brugt lokumsbørste?

Nåmmen… grumpy ol’ man :-) Godt er det, når nogen kritiserer medierne – særligt når vi ved, at det kan gøres bedre.

Til alle jer, der i 2008 har læst og besøgt denne blog – Godt Nytår :-)

Og til de af jer, der sidder på jeres på jeres journalistiske redaktørjob og lurer i min blog uden at lægge kommentarer, mens i stædigt holder fast i, at nyheder skal laves, som de altid er blevet lavet og udkomme i samme format, som på Benjamin Franklins tid…

… Se hurtigst muligt at få købt den ultra musikalske britiske super comedian Bill Baileys show “Part Troll” på DVD ;-)


Fra Bill Baileys show ‘Part Troll’ – optaget i Hammersmith, London

Danske Dagblades Forening hunderæd for internettet

søndag, 7. december 2008

Jeg troede nærmest ikke mine egne øjne, da min gamle DONA-kollega Lars Michael sendte link til denne historie ud på DONA’s mailingliste:

Dagblade vil forbyde DR-nyheder på nettet

Den handler basalt set om, at Danske Dagblades Forenings administrerende direktør Ebbe Dal mener, at DR skal indstille udgivelsen af nyheder på internettet, fordi de (nyhederne) er konkurrenceforvridende.

DR har statslige midler i ryggen og har dermed en urimelig fordel på nettet i forhold til alle de private medier. Derfor skal nyheder på nettet – med loven i hånden – forbeholdes sidstnævnte.

Altså, jeg vil jo gerne bevare en god tone og høflig adfærd – god netiquette – på nettet og dermed også på denne blog. Men enten er hele Ebbe Dals udfald udtryk for en helt usædvanlig ringe indsigt i nettets natur og DRs formålsparagraf… Eller også har jeg intet som helst forstået af den skjulte dagsorden, der ligger gemt bag DDF’s strategi i denne sag.

Jeg kan i første omgang kun forholde mig til det første. Her rejser sig følgende spørgsmål:

  • Hvad er det Ebbe Dal mener, at DR stjæler? Det er da i hvert fald ikke annoncører.
  • Hvad er det DR stjæler i de små provinsbyer? Folk her betaler jo også skat og medielicens her.
  • Hvorfor skal statens public service forpligtelse ikke gælde over for os, der modtager 95% af vores nyheder på nettet?
  • Har Ebbe Dal ikke selv en PC? Hvad bruger han den til?
  • Ved Ebbe Dal ikke, at avispapir IKKE må smides i pejsen/brændeovnen, men skal slæbes i stakkevis til genbrugsstationer rundt om i landet?

Med den forståelse, jeg foreløbigt har af denne historie, er det umiddelbart en temmelig pinlig sag DDF er ved at rode sig ud i her. Jeg har fuld forståelse for, at de danske dagblade mange steder er pressede på indtjeningen i disse år. Men flere af dem arbejder benhårdt på ny forretningsmodeller, der trækker på blandt andet internettets kvaliteter. Intet er for så vidt nyt her – DR var der dengang, og DR er der også fremover.

Jeg er særdeles glad for den ro både DR’s generaldirektør Kenneth Plummer og medieordfører Henriette Kjær skaber om DR-nyheders eksistens på nettet. Jeg håber bestemt ikke, at Ebbe Dals udfald finder nåde hos nogen i det danske parlament. Så mit råd til DDFs direktør Ebbe Dal skal være, at han stille og roligt lader denne sag ligge.

Så glemmer vi bare den, ik’ :-)

- – -

Lars K. Jensen har også skrevet om emnet på Medieblogger.dk – her er der også nogle gode kommentarer fra kompetente netfolk.

Forrygende Fagfestival 2008

tirsdag, 11. november 2008

To intensive dage med mange gode indlæg og ikke mindst mange gode netværksmøder er nu vel overstået. Og her morgnen efter den første hele, sammenhængende nats søvn (6½ time) er indtrykkene ved at bundfælde sig, efter journalistforbundets Fagfestival 2008.

Det var godt at opleve, at der nu i de danske medier endeligt er nogenlunde konsensus om, at internettet er kommet – ikke bare for at blive – men for at overtage/overhale aviserne, som primær platform.

Et par af festivalens oplægsholdere forsøgt dog at tegne dystopier for fremtiden. Dystopier, der nok ikke får anden realisering, end at Hollywood laver en film med dem som tema.

Andrew Keen (UK), som mente, at journalistik, som vi kender den, er smittet af en dødelig virus, der hedder ‘borgerjournalistik’ eller ‘brugerinddragelse’.

“Basically readers are stupid and wants editors to tell them what’s important and what isn’t”, sagde han i en debat med Mark Briggs (Seattle, USA).

Jeg fik den tanke, at Andrew Keen har gjort det til en levevej at rejse rundt i verden og sige noget kontroversielt og Rasmus-modsat-agtigt :-)

Netop hans modpart i debatten, Mark Briggs, har hjemme i sin hjemby Seattle haft fin succes med at inddrage brugerne.

Der blev også på dette års Fagfestival sat mere fokus på brugervenlighedsdesign (User Experience Design). Nu har vi i et par år talt om brugerdeltagelse, men ikke beskæftiget os så meget med, hvordan brugerne så oplever det, vi som journalister præsenterer for dem.

Danmarks herboende ekspert i ‘User eXperience’ (UX), Børge Kristensen, tog i et proppet mini-auditorium for alvor fat i de ting, der stadigvæk plager langt de fleste danske websteder – dårlig eller mangelfuld testning for brugervenlighed.

Kort for inden havde de to Seismonaut-stiftere Christian Lausten og Anders Mogensen givet alle fremmødte et wake-up-call med en frisk, jovial og kun lettere provokerende fremstilling af avisen 2018. Her er fællesnævneren nemlig også, at have brugeren i centrum. Brugeren skal have den information, brugeren vil have, når hun vil have det og på den måde, hun foretrækker at modtage det. Samt mulighed for dialog, når hun har lyst – og ikke som nu, når afsenderen har lyst/tid. De to talte om ‘kontekstuel sammenhæng’. I deres optik kan hele forretningsmodellen hænges på den knag. Således forudser de faktisk endnu større indtjeningsmuligheder, hvis også annoncemarkedet realiseres på den måde.

For første gang (så vidt jeg husker) var GeoTagging og GeoJournalistikken med på årets festival. Jesper Ishøj, TV2|Fyn, og Peter Brodersen, Findvej.dk, fortalte både på workshop og efterfølgende indlæg om, hvordan de har brugt gratis kortmateriale fra blandt andre Google Maps og Kort- og Matrikelstyrelsen og parret det med store og små databaser og derved skabt en langt stærkere og mere forståelig tilgang til måske svære og ellers uoverskuelige artikler.

Peter Brodersen
Peter Brodersen gav en how-to-workshop i Google Maps på årets Fagfestival i Odense. I baggrunden Abelone Glahn og Lars K. Jensen.

Det og meget, meget mere. Jeg har blandt andet samlet en del af noterne i et par poster på UPDATE’s blog ‘Journalist 2.0‘ under tag’et ‘Fagfestival08′.

BT tror på Barack Obama

tirsdag, 4. november 2008

Jeg skal ikke kunne sige hvorfor – jeg havde desværre ikke mulighed for at nå at læse avisen i dag. Men på min vej på jobbet fra en konference kom jeg forbi dagens (4. november 2008) BT’s-spiseseddel på Århus Hovedbanegård.

Uden at tage munden for fuld, lader den vist ikke meget tvivl stå tilbage om, hvilket af de to kæmpende amerikanske præsidentkandidater avisen tror på. En anelse modigt, er det ikke, at lade hele plakaten fylde helt af et billede af den demokratiske Barack Obama med rubrikken “Mr. President”.

Lad os se om dagens plakat bliver morgendagens forside :-)

BTobamapresident041108

Flot bog om danske jøder i Theresienstadt

mandag, 27. oktober 2008

Jeg har brugt et par uger til lige at lade fotojournalist Mads Greves bog ‘Man kan ikke engang græde‘ synke lidt ind. Jeg har faktisk nu været igennem den fire gange.

Det er bare en knaldgod udgivelse! :-)

Man kan ikke engang græde

Mads, der til daglig er lektor og underviser på Journalisthøjskolen, har været en tur i byen Terezin (tidligere Theresienstadt) i Tjekkiet. Her har han fotograferet byen, som den ser ud i dag. Billederne er brugt i bogen, hvor de fungerer som elegant support en række interview med danske jøder, der fortæller om, hvordan det var, at være krigsfanger i byens alt for kendte KZ-lejr. Mads Greve har også begavet os med at interviewe nogle af efterkommerne til de danske fanger. Den kombination er både usædvanlig og interessant. Selv kan jeg kun svagt sætte mig ind i, hvordan det må være at vokse op med bevidstheden om, at mine højtelskede forældre/bedsteforældre har været udsat for så massiv uretfærdighed og umenneskelighed.

På en-eller-anden totalt udramatisk og stille måde giver ‘Man kan ikke engang græde‘ mig en klump i halsen. Titlen rammer præcist det, jeg føler, når jeg læser bogen – og som jeg følte, da jeg stod i porten til en tysk KZ-lejr på en studietur i min gymnasietid. Man har lyst til at græde… Men kan ikke, da omfanget og smerten bare er for uoverskuelig.

I Morgenavisen Jyllands-Posten har en anmelder givet Mads og bogen 5 af 6 stjerner. Det er simpelthen ikke nok!

Mads Greve har begået en stille og for så vidt ydmyg bog, hvor de interviewede personer – sammen med billederne – udramatisk selv fortæller historierne. Ikke noget blod, kranier og døde kroppe – dem har vi set. Bogen handler om de, som lever og som får bogen til at lyse klart og smukt.

Jeps, jeg er meget imponeret. Hvornår får Mads Greve sin egen fangruppe på Facebook :-)

Jyske Bank kunne blive min favorit tv-kanal

onsdag, 1. oktober 2008

Ja, det lyder som noget volapyk. Men enhver, der har fuldt medieudviklingen de seneste par år ved, at noget af det, der rykker mest i det ellers komplet stillestående tv-medie (kun mængden af nonsens-reality-meta-følelses-junk stiger) er niche-tv-kanaler med specialiseret indhold til særlige målgrupper.

Ifølge Thomas Stokholm (Carlsbergs partofthegame.tv) – der 2. april 2008 talte til UPDATE’s store webtv-konference – kommer niche-kanaler til at overtage de store kendte broadcastkanalers markedsandele i en ikke så fjern fremtid. Det tror jeg 100% på!

Den fremtid rykkede et stort skridt tættere på i dag, da Jyske Bank åbnede jyskebank.tv. Nu er det slut med finansnyheder på TV2 eller TV2-NEWS. Nyhederne får jeg nu på bankens egen tv-kanal – da man jo må forvente, at de sidder pænt tættere på markedet en TV2′s journalister gør.

Baggrundshistorierne, hvor der mere kildekritisk gås bagom et givent tema eller større historie, kan jeg måske få hos TV2 eller Børsen. Men ikke kun. Hvem siger, at Jyske Bank ikke bruger sin racerdyre TDC-broadcast-forbindelse omvendt – altså i stedet for at bruge den FRA Silkeborg TIL København (som når bankens eksperter skal interviewes til DR eller TV2) inviterer andre eksperter i et lille studie i hovedstaden til at diskutere med Jyske Banks eksperter i studiet i Silkeborg?

Så får vi nuanceret billedet på jyskebank.tv og er dermed ikke bundet af bestemte sendetider på en broadcast-kanal. Følger den midtjyske bank så ellers lidt med i, hvad brugerne skriver i kommentarfeltet, kunne spørgsmål her jo følges op og besvares i nye indslag.

Jeg ved ikke med dig, men jeg interesserer mig både for min egen økonomi, mine lån og min pension, udviklingen i boligmarkedet og såmænd også i den nationale og internationale økonomi. Så jeg kunne sagtens være fristet af at trække et RSS-feed fra jyskebank.tv.

… Eller… lad mig omformulere. Jeg har smidt feedet i min feedreader ;-)

Som jeg tidligere på dagen også skrev på Medieblogger.dk, så den ny webtv-kanal fra Silkeborg tæt på at være perfekt (altså på 2008 niveau). Derfor er det også muligt for mig at embed’e eksempler her på bloggen. Og lad mig gå forrest med newsyoucanuse… sådan da :-)

Lidt i den lette afdeling, kanske. Men jo tankevækkende nok. Ville du hellere have set heavy-finans-nyt, kan du bare selv gå ombord. Der er masser – og med permalinks. Så det løber ingen steder.

Andre omtaler:
DR – P1 – Mennesker og Medier (26. sept. 2008)
dSeneste,dk – “Jyskebank.tv er årets nye medie” (1. okt. 2008)
DR – TV-Avisen kl. 21 (1. okt. 2008)
TV2 – TV2|Østjylland 19:30 (1. okt. 2008)

(rettelse 2/10 – frame omkring video justeret)

Fotografer vil ikke på Poynter Sommerskole 2008

torsdag, 19. juni 2008

Der er tilsyneladende noget galt, når en af de mest smittende begejstrede, visuelt tænkende mennesker i verden, ikke kan smitte af på … danske fotografer?!

Det undrer i hvert fald UPDATE’s Peter From, der på bloggen Proffotograf.dk prøver at ‘ringe op’ til blandt andre landets fotografer, der tilsyneladende ikke finder, at en uge sammen med Poynter Institutes visuelle innovator, Kenny Irby, kan gavne dem i deres arbejde. Peter skriver blandt andet:

Du skal ikke regne med et kursus i basis-teknik. Til gengæld vil Kenny Irby med garanti fyre op under din indre fortæller og give dig ny energi og viden til at gå hjem og afprøve nye måder at arbejde med dine visuelle talenter på. Med garanti!

I en tid, hvor efterspørgslen efter folk i mediebranchen, der kan tænke kreativt og visuelt, er stigende, kan det da også synes mærkeligt, at fotografer og andre visuelt begavede og begejstrede danskere ikke bare siger ‘haps’.

Når det drejer sig om opkvalificering og efteruddannelse af mediebranchens fotografer, hører man af og til fotografer udtrykke savn af flere tilbud til netop deres faggruppe. ‘Journalisterne og kommunikationsfolkene løber med det hele,’ lyder det.

Well, en uge sammen med Kenny Irby lyder da som en bonus, man ikke skal sige nej til. Jeg brugte selv en uge med web-krudtuglen Rob Curley i april. Det var bestemt IKKE kedeligt… Vel at bemærke i USA.

Kenny kommer til Danmark og bliver i en hel uge :-)

Kenny Irby er leder af Poynter Institutes Visual Journalism Group og har stor ekspertise i, hvordan man igangsætter og producerer solide multimedie-projekter til medier. Han er i Danmark for at undervise på årets Poynter Sommerskole, der afvikles i august – nord for København.

Publishing 2.0: Derfor fejler din webavis

onsdag, 11. juni 2008

Jeg har et stykke tid haft bloggen ‘Publishing 2.0‘ i min reader. Dog har jeg kun læst den sporadisk. Men det tror jeg liiiige, at jeg skal have ændret på.

Scott Karp har i en stribe forrygende poster – og med gode eksempler (blandt andet Washington Post, som jeg jo har fulgt lidt ekstra tæt) – prøvet at give nogle både gode og ofte også lidt ironisk-morsomme bud på, hvor mange traditionelle papiraviser stadig har så uendeligt svært ved at trænge igennem på web.

There are no stupid users, only inadequate designs!

Og her taler han ikke bare om at ‘se godt ud’, men om at bygge logisk struktur, så brugeren altid får, det han/hun leder efter med det samme.

Google is obsessed with making sure its users never fail, no matter how “stupid” they are. Google makes users feel smart. That’s why they keep coming back.

Jeg elsker, når jeg finder webfolk, der kan formulere sig kort og præcist (Jeg er selv en klovn til det). Det er simpelthen så… simpelt… I hvert fald i teorien, som er den ende, JEG sidder i. Inden jeg nu bliver rullet i tjære og fjer som bezzerwizzer, så lad mig lige foreslå de seneste tre poster hos Scott og Publishing 2.0.

Hvis du ikke har Scott på blogroll’en endnu, så gør det nu :-)

Fiks lydapplikation hos The Guardian

torsdag, 5. juni 2008

Min gode kollega Kristian Strøbech (klimabrev.dk) ved Journalisthøjskolen i Århus, har rundsendt et lille tip om, at den britiske avis The Guardian har lavet en lille lyd-feature til sine online-artikler.

Og jeg må give Kristian ret. Det er en net og brugervenlig feature – her i artiklen “US elections: Jimmy Carter tells Barack Obama not to pick Hillary Clinton as running mate” – som faktisk giver brugeren noget ‘added value’. Man får jo lov til at høre præsident Carters ord fra ham selv.

Som også Kristian bemærkede, så har applikationen en lille ekstra feature. I grafikkens hjørne, kan man klikke og åbne playeren i et nyt vindue. Det er også muligt at linke til lydfilen.

Fiks lydapplikation hos Guardian

Desuden kan jeg blot tilføje, at The Guardian – i min øjne – har lavet et særdeles lækkert og roligt layout, hvor de vel-valgte web 2.0 features ikke bliver væk i et mylder af forvirrende streger, reklamer og hvad der er endnu værre.

Fikse ikoner hos The Guardian

Smart interaktivitet hos Guardian i England

Der er selv for The Guardian meget mere, man kunne gøre. For eksempel gad jeg godt kunne sakse lydklippet med præsident Carter og embedde det på denne blog. Det kan være, at det kommer senere.

Hvad kunne man ellers hitte på?