Kenneth Ley Milling

Et stykke tid har jeg fulgt verdens mest prestigefyldte havkapsejlads – Volvo Ocean Race – og de strabadser, de deltagende både møder på vejen rundt om planeten Jorden i de 8-9 måneder, ræset tager.

Men hvor jeg tidligere var vant til, at de danske tv-kanaler med jævne mellemrum bragte omsamlinger og sammendrag fra de enkelte etaper, så har jeg denne gang udelukkende måttet følge med online. Vel at bemærke hos Volvo Ocean Race selv.

Paradokset er åbenlyst, når man ser, hvor meget den svenske bilproducent og og de øvrige folk bag konkurrencen har kastet i af ressourcer til tv-dækningen denne gang. Aldrig har der været filmet så meget ombord og under sejladserne, og aldrig har materialet været så fedt og så let tilgængeligt.

Kære Danmarks Radio og TV2 – Danmark har en lang og glorværdig sejltradition med masser af VM- og OL-medaljer. Senest da vores 49′er vandt OL-guld på den sejest tænkelige måde. Danmark havde fra start Stig Westergaard med i Volvo Ocean Race denne gang. Hvor er den danske dækning af denne spektakulære sport, hvor folk, herunder en dansker, sætter livet på spil (en gast omkom sidst de sejlede jorden rundt), mens de fræser over 10-12 meter bølger med hastigheder, der hører hjemme i vandski-sport?

Den spanske båd Telefonica Blue grundstøder ved Marstrand. Bemærk medie-gast Gabriele Olive med kameraet til højre.

Volvo Ocean Race er super-tv-egnet. Og i dette års tur har alle deltagende både egne medie-gaster ombord. Så ud over de fastmonterede kameraer ombord bliver der også filmet, når lokummet brænder og bommen brækker, forstagen sprænger eller som senest, da den spanske båd Telefonica Blue sejlede på grund udfor Marstrand (Sverige) med 15 knob (se skipper Bouwe Bekkings channel på YouTube). En potentiel livsfarlig situation. Samtidig laves der også løbende interviews ombord om alt fra kortlæsning, vejrudsigter og løbende reparationer.

Flere dele af ræset kan man følge live på www.volvooceanrace.tv – resten lægges ud løbende på websitet OG på den officielle Volvo Ocean Race Channel på YouTube.

2D-view over etapen mellem Marstrand og Stockholm

På webstedet www.volvooceanrace.org er der desuden mulighed for at følge kapsejladsen i både en 2D-version, der opdateres cirka en gang hver halve time, og en live-3D-version, hvor man med et lille stykke software kan følge sejlerne sekund for sekund – vist på et Google Map.

DET er cool

Denne udgave af Volvo Ocean Race 2008-9 slutter den 27. juni i St. Petersborg. Så er der tre år til at forberede den næste – også for de danske TV-stationer, der måske skulle starte med at kigge lidt i tv-arkivet på www.volvooceanrace.tv (Race Years).

Med jævne mellemrum møder jeg personer, der – når snakken kommer ind på kongehuset – har travlt med at forklare, hvor usympatisk, udansk arrogant (på en-eller-anden særlig ufin fransk måde) og selvhøjtidelig HKH Prinse Henrik er. Længe har jeg tænkt, at det ved folk, bedre end jeg, for jeg følger jo ikke med i de der kulørte blade.

Men på et tidspunkt – jeg husker ikke helt hvornår – begyndte jeg, at følge den royale ‘nyhedsstrøm’ lidt tættere. Jeg læste lidt i de kulørte blade og diverse formiddagsaviser og så også lidt TV. Uden at ville hænge nogen bestemt journalist eller noget bestemt medie ud må jeg sige, at det er ret fantatisk, at så i grunden få og små historier kan slåes så stort op på så mange forskellige måder.

Første gang jeg rigtig studsede over det, var i 2006, da DSB-magasinet ‘Ud&Se‘ (side 16ff) bragte et særdeles godt skrevet interview (af Kristian Ditlev Jensen) med Prinsen. Heri fornam man hverken arrogance, misundelse eller humørforladt kølighed. Faktisk fik man et usædvanligt sjældent billede af en mand, der både er jovial, humørfyldt, lun og faktisk ydmyg – ikke mindst overfor folk, der er anderledes, end han selv.

Få dage senere så jeg til min store, store forbavselse, at Ekstrabladet havde ‘sakset’ historien totalt. I en bi-sætning i Ud&Se-interviewet fortalte HKH Prinsegemalen, at han på en rejse til Fjernøsten faktisk blev tilbudt hund til en middag. Han blev naturligvis spurgt om, hvorledes det smagte – hvilket han høfligt svarede på. Det var i Ekstrabladet blevet til historien: “Prins Henrik spiser hund“. Det indledes med det lidet manipulerende:

“Der er ikke noget at sige til, at prins Henriks gravhund Evita for nylig måtte opereres for mavesår. Det kan nemlig godt forårsage en seriøs omgang stress for en lille hund at have en ejer, som ynder at sætte sine kongelige tænder i vovsekød”.

Jeg skal ikke kommentere på Ekstrabladets mulige tyveri af Ud&Se’s interview her. Blot konstaterere, at det ikke er så underligt, at danskerne får et dårligt billede af HKH Prinsen, når store dagblade – uden overhovedet at have talt med omtalte person – bringer så fejlbehæftet omtale, blot for at anspore nid og afstandstagen hos flest mulige læsere.

I dagens trykte udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten fortæller journalist Kristian Ditlev Jensen om den sande historie om mødet med Prinsegemalen. Og i går (onsdag d. 10. juni) blev anden journalist, Trine Larsen, interviewet om SIT møde med Prins Henrik. Begge beskriver en velformuleret, lun og intellektuel mand, der faktisk ikke bekymrer sig om rangfølge eller hundespisning, men meget om sin familie og de nære ting.

Så er det jeg tænker… Mon ikke de personer, der HAR mødt HKH Prins Henrik, bedst ved, hvordan han er. Er det mest sandsynlige i grunden ikke, at dagens 75-års fødselar er en dybt sympatisk og højst misforstået mand, hvis største synd er, at han taler dansk med let fransk accent? Måske er det faktisk os danskere, der er arrogante og selvhøjtidelige.

Jeg håber, at jeg får muligheden for at møde HKH Prins Henrik i virkeligheden en dag. Jeg er sikker på, at mine journalistkolleger Trine og Kristian er tættere på sandheden om Danmarks franske prins, end den almindelige dansker, der har dannet sin mening udfra det, han/hun har læst i eksempelvis Ekstrabladet.

Indtil da, kan jeg kun sige:

Deres Kongelige Højhed – Stort tillykke med de 75 år

Fakta: Kongehuset koster Danmark 93 mio. kroner om året. Herudaf skal kongehuset selv finansiere flere besøg samt rejser vedligehold af interiør m.m. Et lille beløb i forhold til det Dansk Industri vurderer, at dansk erhvervsliv tjener på Kongehusets repræsentation af Danmark i udlandet – for ikke at tale om værdien for danske nødhjælpsorganisationer m.v. Til sammenlægning koster Hjemmeværnet 430 mio. kroner årligt. Kirkeministeriets budget lyder på knapt 900 mio. (796 mio. alene til folkekirken) i 2009. Danske museer får over 1 mia. i 2009, mens danske musikere og forfattere samlet modtager 770 mio. kroner i personlig støtte i 2009. Blot for at slå fast – det er IKKE dyrt at have et kongehus med to gravhunde, en hestevogn og et par Bentley’er.

Det dukker op igen og igen. Indikatorer af, at de ledere, der skal føre dansk mediebranche op på et fremadskuende niveau rent webmæssigt, stadig ikke har forstået internettets vigtighed. Eller i det mindste, hvor dygtige, deres dygtige webfolk er.

I hvert fald ikke ifølge den tidligere journalist og jourhavende på Ekstrabladet.dk, Michael Winther-Rasmussen, der i en blogpost på medieblogger.dk retter en klart formuleret kritik af måden flere medieledere disponerer over dygtige ressource-personer på… Eller rettere fravælger at disponere over dem.

I blogposten ‘Spring ud i det‘ skriver Michael Winther-Rasmussen blandt andet:

Ofte flyttes ressourcer, der af den ene eller anden grund er kommet i overskud – i værste fald på tværs – i en anden afdeling. Det er en farlig disposition, der betyder at man måske på papiret opjusterer online, men i praksis risikerer at gøre det stik modsatte. Det kan blive et svigt af den faglige kvalitet på nettet, og dermed ny ild til de kritiske røster, der mener at onlinejournalistik ikke er på højde med “rigtig” journalistik, som det præsenteres i aviserne.

Jeg skal undlade at kommentere dette udsagn med mere end et anerkendende nik

Det skal klart anbefales alle, at få læst Michaels fine post, der også er gjort til dagens anbefalede af bloggens redaktør, Lars K. Jensen.

Jeg vil slutte med at råbe-citere endnu et uddrag af posten, hvor Michael advarer ledere om at lade hånt om deres dygtige og ofte meget dedikerede webjournalister:

Disse onlineeksperter bliver ikke i deres arbejde, hvis de i det daglige oplever, at deres arbejde udvandes. Hvis opjusteringer i virkeligheden betyder et fald i kvalitet og deres kompetencer bliver mødt med mistillid.

Tak til Michael for en både god, sober og ikke mindst velplaceret kritik, der kommer i helt rette tid Godt begået!

Jeg har fået et link til en artikel udgivet på jp.dk. Den handler om, at en yoga-skole i København får 600.000 kroner i offentlig støtte, og at det er åh-så-forargeligt, når det nu viser sig, at nogle af skolens lærere har deltaget i pornofilm.

Præmissen om, at kommunale kroner i København bruges på produktion af porno er købt…. Hvis den bare blev dokumenteret… Og det gør den ikke.

I artiklen “Offentlig støtte til folk bag sex-sekt” proklamerer avisen:

“Morgenavisen Jyllands-Posten kan i dag dokumentere, hvordan flere af den københavnske yogaskoles lærere har tjent eller tjener penge på bl. a. stripshows og pornofilm angiveligt som led i en spirituel udvikling, men ifølge kritikere for at tjene penge til sekten.”

Sammenhængen mellem lærerne og filmproduktionen dokumenteres… Men den sammenhæng til yogaskolen og det offentlige tilskud mangler totalt.

Jyllands-Posten forsøger så at linke yoga-centrets bagmand til prostitution og kvindehandel, og DET er naturligvis en alvorlig sag. Men det må vel være en sag mellem den anklagede person og kommunen. Igen – linket til at offentlige midler skulle finansiere denne kvindehandel og/eller prostitution mangler også helt.

Den århusianske avis lader så en sognepræst udtale sig om sagen, hvilket jo er cirka ligeså værdifuldt for sagen, som hvis man havde Anders And, Dick Turpin eller Maren-i-kjæret udtale sig. Sognepræster plejer ikke at være så vilde med alternativer til Jesus, hvilket Yoga med sin buddist-hindu-baggrund jo er (nogle af os vil måske kalde det et sundt supplement).

Filmen knækker helt for Jyllands-Posten, syn’s jeg, i artiklen “Fra yogaskole – til sex og porno“. Her bringer Jyllands-Posten først fakta-oplysningen:

“Natha Yoga Center har til huse på Ndr. Fasanvej 230 i København. Nathas officielle hjemmeside fortæller alene om yogakurserne.”

Ja?… Det er jo et Yoga-Center, er det ikke?

Bagefter bringes en stribe links til sider, hvor indholdet er helt eller delvist pornografisk (har ikke set dem ved selvsyn endnu, men jeg skal nok). Og til sidst – som kronen på værket – får vi så linket til et sted, hvor vi som læsere kan købe en pornofilm.

Tak for det JP.dk – det skal nok booste salget af den film

Altså… Hvis det kan dokumenteres, at det Yoga-center (eller andre for den sags skyld) får offentlig tilskud til at lave porno, skal det naturligvis stoppes. Det er i mine øjne IKKE dokumenteret endnu. Indtil da, er de omtalte artikler bare en historie om, at nogle mennesker laver porno i fritiden eller som bi-beskæftigelse.

Det er da en anelse uinteressant som nyhed, er det ikke?

Det er en ‘ommer’ kære Jyllands-Posten. Og pleeeeease, fald ikke for fristelsen til at lave underlødige historier om sex, porno og patter bare for at sælge aviser. JP er langt, langt bedre end det.

Den danske TV-station TV2 er faldet i unåde hos en voksende andel af de danske bloggere, netjournalister og brugere af det verdenskendte leksikon Wikipedia.

I udsendelsen Go’morgen Danmark forsøgte værterne Cecilie Frøkjær og Anders Breinholt at bevise, hvor dårligt wikipedia fungerer, og hvor utroværdigt leksikonet er, da alle og enhver kan skrive og bidrage til indholdet.

(tak til Dorte Toft for linket til indslaget på YouTube)

En usædvanlig dårlig research betød, at de to værter Anders Breinholt og Cecilie Frøkjær i stedet – for åben skærm – ristede med fejlagtige oplysninger og eksempler, der faktisk modbeviste det, de selv sad og fremførte som dokumentation.

Alene den påstand værterne fremførte, at: “Der er ingen, der verificerer, om det man nu skriver er korrekt” er simpelthen lodret forkert.

Den formastelige historie har nu fået flere af landets førende mediebloggere op i det røde felt. Både i Medieblogger.dk, Mediehack, Hovedetpaabloggen, The Brand Blog og ikke mindst Dorte Tofts ‘Bizzen – IT & Business‘ er der sænkede øjenbryn. Sidstnævnte giver en fin gennemgang af skandalens indhold.

På Overskrift.dk er der samlet en efterhånden lang liste af indlæg og kommentarer om det, der er blevet kaldt tv2wikigate.

Herudover er emnet nu også beskrevet på Wikipedia og har fået egen gruppe på Facebook.

Med en massiv udskiftning på ledelsesniveau hos verdens vel nok mest kendte lokalavis, Washington Post, er gamle sædvaner og konservativ tænkning under opbrud. Flere end 200 af avisens knapt 700 skrivende journalister er allerede nu efteruddannet/opkvalificeret til at arbejde med foto, video og mobiltelefoner, og flere står i kø til næste kursus. Avisens næste naturlige skridt ligger lige for – at fusionere papiravis og netavis.

Washington Post er en avis, der bor i hjertet af Washington DC. Washingtonpost.com er en webavis, der har til huse i Arlington, Virginia, på den anden side af the Potomac River, der bugter sig rundt om DC.

Nu skal de to huse flytte sammen – eller rettere – Washingtonpost.com flytter efter alt at dømme ind på 15th Street hos den gamle papiravis inden 2009 er omme.

Ifølge journalist og redaktør Chet Rhodes fra Washingtonpost.com vil han og de cirka 300 ansatte i Arlington begynde flytningen i løbet af sommeren. Onsdag den 18. februar 2009 besøgte han Danmarks Journalisthøjskole, hvor han blandt andet delte ud af sin viden om webtv til skolens 7. semester studerende.

Chet Rhodes på Journalisthøjskolen (foto skudt med Nokia N95).

Han henviste til, at der i det forgangne år har været en opbrydning i gamle vaner og faggrænser på den gamle Watergate-avis, og at accelerationen i antallet af “gamle” journalister, der vil have sparket liv i karrieren har været markant. Avisen bevæger sig med stormskridt mod en mere fuldblod-netavis, med alle de faciliteter, der følger med.

Tillykke til Washington Post herfra. Det er sgu sejt, at de har folk som Chet Rhodes, der har arbejdet for denne stille revolution hos ‘The Post’ i årevis.

En af mine helt store web-mentorer og gode ven Kim Elmose skal fra 1. marts 2009 være ny webredaktør for Ingeniørforenings websted – www.ida.dk.

Dermed er en af Danmarks mest web- og blogkyndige mennesker tabt for Politiken.dk, hvor Kim har udviklet og passet husets blogmiljø, som blogredaktør.

Spørger du mig, er det et stort scoop for IDA, at de har fået Kim overtalt til at udvikle foreningens websted. Er supporten og modet til at favne morgendagens web tilstede i IDA’s ledelse, kan vi alle se frem til et funktionelt, flot og først og fremmest kommunikerende websted med rig mulighed for vidensudveksling og dialog.

Jeg skylder Kim en stor del af æren for det, jeg kan og ved om nettet og om, hvordan man skaber samtale via nettet. Mange kloge råd og gode ideer er gået over bordet – særligt gennem vores tid i foreningen DONA, hvor Kim i et års tid, har været formand.

Stort tillykke til IDA Og dobbelt thumbs-up til mr. Elmose. You’r da man!!!

NB: Også Lars K. Jensen har på medieblogger.dk ytret sin begejstring for det annoncerede jobskifte.

Der er vel næppe noget dagblad i Danmark, hvor Cavling-prisen er mere kærkommen i disse år end hos ‘tante Berlingeren‘.

I 2009 går den ifølge journalisten.dk til fire gode håndværkere på rigets ældste dagblad (siden 1749) – Morten Frich (journalist), Morten Crone (journalist), Jesper Woldenhof (journalist) og Erik Refner (fotograf) for deres flermedielle artikelserie ‘Forbrydelsen‘, der kort fortalt handler om mangler i landets seneste politireform.

Fortjente vindere, helt afgjort – stor respekt til de fire og også til den avis, der troede på dem og deres ide (det glemmer vi ofte).

Desværre er der i min optik lidt malurt i bægeret. Og igen er det selve Cavling-komiteen, der giver min mangojuice en småbitter eftersmag. Endnu en gang kan ikke den ikke nære sig for at værdilade sine ord i begrundelsen.

Sætninger som:

“…påvist store mangler i den ‘ellers stort opreklamerede’ politireform.”

og

“..og dermed ‘tvinge’ regeringen til en række ændringer af reformen.”

Begge udsagn for det til at lyde lidt som om, at komiteen fra start har fundet politireformen (eller selve regeringen) dum, og derfor giver den til Berlingskes dygtige journalister og fotografer af den grund.

Det syn’s jeg er en skam og en mindre hån af både den salige Henrik Cavling og de fire ansatte ved Berlingeren.

Desuden stiller jeg spørgsmåltegn ved følgende udsagn i begrundelsen:

“det er eksempelvis gjort til et krav, at politiet skal komme, når borgere ringer efter hjælp.”

Dét vil jeg bestemt huske næste gang, min kat kravler for højt op i pæretræet, eller et barn bliver væk i Bilka

Kære Cavling-komité – I er ved at komme til at lyde som TV2-news.

Skal vi – som journalister og fotografer – ikke formidle virkelighed så nøgternt og objektivt, som vi kan? Eller var det kun i gamle dage, vi skulle det? Og er Cavling-komitéen undtaget dette?

Nå.. Tillykke til Morten, Morten, Jesper og Erik (og til ‘Tanten‘). Og tak fordi i også inddrog borgene/læserne i skabelsen af jeres værk. Det varmer et web2.0-hjerte meget. Jeg håber, det kan være med til at skabe en trend, der betyder mere god journalistik ad den vej.

Bravo ☼

Jeg skal med det samme beklage den komplet umulige og aldeles ikke-webvenlige rubrik til denne blogpost. Men jeg kunne ikke finde på noget bedre, sorry.

I denne jul har jeg haft tid til at se lidt fjernsyn. Ja, du ved det der rigtige gammelsdags noget med nyheder på faste tidspunkter, radio med lidt billeder og lidt letbenet underholdning, som man kan falde i søvn til.

Det lyder fredeligt – men faktisk er jeg i en tilstand af lettere chok.

Kors i skuret, hvor er det dog dumt. Første advarsel fik jeg, da hele Stein Bagger sagen begyndte at rulle. Nyheden om, at hele IT Factory imperiet var bygget på manipuleret sandhed og finansiel filantropi var sådan set god nok. En god og fængende historie med masser af konsekvens – også for mennesker, jeg kender. Men kort efter fulgte en næsten komplet ligegyldig hjernestilstand med historier som “Hér kørte Stein Bagger i en bil for 20 minutter siden” og “Vi stiller om til den port, hvor Stein Bagger skal køre igennem i morgen” .. Gider nogen lige at klikke på ‘unpause‘?

Så kom jeg til at se lokale TV-nyheder på den regionale TV2-station. Her fulgte den ene mere ligegyldige historie den anden. Toppen var en århundrede lang historie om, hvordan nogle beboere i en landsby var gået sammen om at redde den lokale købmand. 9/10 af historien var én lang voxpop med folk, der basically sagde “Uha, det er så daili’ at ha’ si’ egen brugs”. Intet andet… Ikke nogen borgmester, der kunne fortælle, hvad det i runde tal betyder, at Udbylangtuderup har sin egen brugs… Ikke nogen kommunikationschef for Edeka, der kunne fortælle, hvordan denne redning vil danne ny præcedens hos andre af kædens købmænd osv. osv. – ‘Unpause, please!‘

Og så i går (29. december 2008)… Her sendte TV2 årets Top-8 over største sportsbegivenheder under den fantasifulde titel ‘Hutlihut 2008‘. Kors i r…. TV2 havde valgt at sætte 8 smukke kvindelige studieværter i studiet på én gang, så man rigtigt kunne stjæle husarernes opmærksomhed væk fra de forrygende sportsresultater, seje, flittige og vedholdende sportsfolk har givet Danmark i 2008. Otte værter på én gang er bare alt, alt for meget. Det burde folk på TV2 vide. Resultatet blev desværre, at de ellers dygtige studieværter kom til at vade verbalt rundt oven i hinanden og samlet set fremstå som kluntede blondiner til en fest på Ibiza. Li’r og lækker make-up… Og forresten et par medaljer til OL, præsenteret totalt blottet for merværdi for den opdaterede sportsfan.

Hvorfor er der ingen, der kræver mere af TV-mediet? Eller er det bare mig, der er sart, når jeg får kvalme af at få en pakke Raffinol presset ned med en brugt lokumsbørste?

Nåmmen… grumpy ol’ man Godt er det, når nogen kritiserer medierne – særligt når vi ved, at det kan gøres bedre.

Til alle jer, der i 2008 har læst og besøgt denne blog – Godt Nytår

Og til de af jer, der sidder på jeres på jeres journalistiske redaktørjob og lurer i min blog uden at lægge kommentarer, mens i stædigt holder fast i, at nyheder skal laves, som de altid er blevet lavet og udkomme i samme format, som på Benjamin Franklins tid…

… Se hurtigst muligt at få købt den ultra musikalske britiske super comedian Bill Baileys show “Part Troll” på DVD

Fra Bill Baileys show ‘Part Troll’ – optaget i Hammersmith, London

Jeg skal med det samme beklage den komplet umulige og aldeles ikke-webvenlige rubrik til denne blogpost. Men jeg kunne ikke finde på noget bedre, sorry.

I denne jul har jeg haft tid til at se lidt fjernsyn. Ja, du ved det der rigtige gammelsdags noget med nyheder på faste tidspunkter, radio med lidt billeder og lidt letbenet underholdning, som man kan falde i søvn til.

Det lyder fredeligt – men faktisk er jeg i en tilstand af lettere chok.

Kors i skuret, hvor er det dog dumt. Første advarsel fik jeg, da hele Stein Bagger sagen begyndte at rulle. Nyheden om, at hele IT Factory imperiet var bygget på manipuleret sandhed og finansiel filantropi var sådan set god nok. En god og fængende historie med masser af konsekvens – også for mennesker, jeg kender. Men kort efter fulgte en næsten komplet ligegyldig hjernestilstand med historier som “Hér kørte Stein Bagger i en bil for 20 minutter siden” og “Vi stiller om til den port, hvor Stein Bagger skal køre igennem i morgen” .. Gider nogen lige at klikke på ‘unpause‘?

Så kom jeg til at se lokale TV-nyheder på den regionale TV2-station. Her fulgte den ene mere ligegyldige historie den anden. Toppen var en århundrede lang historie om, hvordan nogle beboere i en landsby var gået sammen om at redde den lokale købmand. 9/10 af historien var én lang voxpop med folk, der basically sagde “Uha, det er så daili’ at ha’ si’ egen brugs”. Intet andet… Ikke nogen borgmester, der kunne fortælle, hvad det i runde tal betyder, at Udbylangtuderup har sin egen brugs… Ikke nogen kommunikationschef for Edeka, der kunne fortælle, hvordan denne redning vil danne ny præcedens hos andre af kædens købmænd osv. osv. – ‘Unpause, please!‘

Og så i går (29. december 2008)… Her sendte TV2 årets Top-8 over største sportsbegivenheder under den fantasifulde titel ‘Hutlihut 2008‘. Kors i r…. TV2 havde valgt at sætte 8 smukke kvindelige studieværter i studiet på én gang, så man rigtigt kunne stjæle husarernes opmærksomhed væk fra de forrygende sportsresultater, seje, flittige og vedholdende sportsfolk har givet Danmark i 2008. Otte værter på én gang er bare alt, alt for meget. Det burde folk på TV2 vide. Resultatet blev desværre, at de ellers dygtige studieværter kom til at vade verbalt rundt oven i hinanden og samlet set fremstå som kluntede blondiner til en fest på Ibiza. Li’r og lækker make-up… Og forresten et par medaljer til OL, præsenteret totalt blottet for merværdi for den opdaterede sportsfan.

Hvorfor er der ingen, der kræver mere af TV-mediet? Eller er det bare mig, der er sart, når jeg får kvalme af at få en pakke Raffinol presset ned med en brugt lokumsbørste?

Nåmmen… grumpy ol’ man Godt er det, når nogen kritiserer medierne – særligt når vi ved, at det kan gøres bedre.

Til alle jer, der i 2008 har læst og besøgt denne blog – Godt Nytår

Og til de af jer, der sidder på jeres på jeres journalistiske redaktørjob og lurer i min blog uden at lægge kommentarer, mens i stædigt holder fast i, at nyheder skal laves, som de altid er blevet lavet og udkomme i samme format, som på Benjamin Franklins tid…

… Se hurtigst muligt at få købt den ultra musikalske britiske super comedian Bill Baileys show “Part Troll” på DVD

Fra Bill Baileys show ‘Part Troll’ – optaget i Hammersmith, London