Kenneth Ley Milling

Flere store personligheder kaster sig nu ind i kampen for at få en solid klimaaftale i hus på det store klimatopmøde (COP15) i København til december.

Jeg har tidligere på denne blog skrevet rosende om, at selve konferencen har taget sociale medier som Twitter og Facebook og ikke mindst YouTube til rådighed, for at få folk til at deltage aktivt.

Hos COP15 har statsminister Lars Løkke Rasmussen og klimaminister Connie Hedegaard opfordret folk til at hæve stemmen i kampagnen ‘Raise your voice‘ i håbet om, at folk over hele verden vil presse stats- og regeringsledere til at tiltræde klimaaftalen. De to danske ministre er hjulpet godt på vej af prominente folk, som skuespiller Emma Thompson, ærkebiskop Desmond Tutu og ikke mindst HKH Kronprinsen.

Nu kommer der en solid støtte ind fra venstre, så at sige. En flok internationale organisationer med Global Humanitarian Forum og tidligere FN generalsekretær, Nobelprismodtager Kofi Annan, i spidsen har fået en række musik-, film- og sportsstjerner til at genindspille det gamle Midnight Oil-nummer ‘Beds are burning‘.

Udover Midnight Oil og stor gruppe internationale musikstjerner (ja, også Duran Duran) har blandt andre tennis-ikonet Yannick Noah, skuespillerne Milla Jovovich og Jet Li, filmkomponist Eric Serra og David Letterman’s kapelmester Paul Shaeffer deltaget i den musikalske opfordring til at fokusere på klimaet.

Samlet kaldes initiativet ‘Time for Climate Justice‘ og under sloganet ‘tck, tck, tck’ opfordres brugerne til, at uploade deres egne videosekvenser, hvor de på én eller anden måde ytrer lydordet ‘tck’. Hvert enkelt klip lægges ind i en ongoing-film – ét klippe i sekundet – ét ‘tck’ i sekundet. Det hele smides på eget websted og til sidst på egen YouTube-Channel.

Tak til Simon Le Bon for at smide video’en på sin Facebook-wall, så jeg blev opmærksom på den.

Foreningen DONA’s amerikanske søsterorganisation, ONA, har netop udpeget nyhedssitet lasvegassun.com til det bedste i USA.

ONA – der står for Online News Association – afviklede 1. til 3. oktober sin årlige kongres i San Francisco. Her blev blandt andet uddelt flere priser. Men den største af dem alle – ‘General Excellence in Online Journalism‘ – tilfaldt Mojave ørkenens største mediehus, Las Vegas Sun, der – siden Rob Curley og hans team ankom for et par år siden – har gennemgået en vældig forandring.

Og pudsigt nok er det faktisk ørkenen, der indirekte har været med til at skabe det webprojekt, der nu har bragt redaktør Brian Greenspuns tropper, den fine pris. På sitet ‘Quenching Las Vegas’ thirst‘ kunne brugerne følge den omsiggribende tørke i området i sommer. Flere dele af sitet bestod af forskellige data struktureret i databaser – blandt andet af vandforsyning og -forbrug fra 450.000 af områdets huse. Altsammen vist og illustreret for brugerne i maps, videoer, tekster og tegninger.

Desuden fandt jury’en også, at websitets lille program til udregning af hvert enkelt husstands forbrug – også sat i sammenhæng med det totale forbrug – var med til at øge forståelsen åbenbare alvoren i vandmanglen.

Juryen, der blandt andre talte danske Solana Larsen (Global Voices), begrundede valget således:

“There’s an awesome coordination between map points, graphics and video – That’s innovation.”

Sidste år løb avisen også med den fineste ONA-pris. Og tidligere på året vandt Las Vegas Suns webstab en EPPY-award (Editors&Publishers) som ‘Best overall newspaper-affiliated website‘.

Det er ikke nogen stor historie – bevars. Men skal man bruge et eksempel, hvor nytten af brugergenereret indhold illustreres godt og simpelt kan man kigge med her.

Kort fortalt handler denne historie om, at en feriehytte ved Rønbjerg Feriecenter (DanParcs Feriecentre) ved Løgstør nær Limfjorden brændte ned. I den iøvrigt ultra korte tekst/notits ‘Stor brand i feriecenter‘ (man kan vel iøvrigt diskutere, om en brand i en lille hytte er en ‘STOR’ brand) fremgår det, at brand formentlig startede i en ovn, men at den 7. klasse, der boede i hytten var ude at bowle, da branden opstod.

Ikke så interessant… men det bliver det

Under historien har en række skoleelever nemlig kommenteret historien – skoleelever, der var med på turen til Rønbjerg.

Her fremgår det hurtigt, at der faktisk at tale om en 8. klasse – ikke en 7. klasse. Den slags betyder skam noget. Særligt hvis man går i 8. klasse.

Længere nede fremgår det også, at det nok IKKE kan være ovnen, der er skyld i branden. Den har eleverne nemlig konstateret slukker, når man starter opvaskemaskinen… Hvilket igen ville være en ret naturligt efter endt aftenmåltid.

Lad mig lige gentage – dette er naturligvis ikke nogen stor sag. Men det er stadig vigtigt, at have fakta i orden. Har man ikke det, bliver man rettet af brugerne.

Velkommen til virkeligheden 2009

(Tak til søster-Christina for tippet)

Som et led i skabe øget fokus på den store klimakonference i København i december 2009 har folkene bag konferencen (COP15) nu trukket prominente folk som FN’s Yvo de Boer, statsminister Lars Løkke Rasmussen og ikke mindst HKH Kronprins Frederik ind som fronttalere på konferencens channel på YouTube.

Det vil jeg godt kreditere for her. Det er helt rigtigt at gøre det muligt for os allesammen at sprede viden om klimaændringerne og vigtigheden af, at der kommer en solid klimaaftale på plads i København i december. Det handler om fremtiden, hvorfor HKH Kronprinsen også er den helt rigtige at se på banen her.

Det bedste ved COP15′s YouTube channel er dog, at der muligt for brugerne SELV at uploade egne klimafilm – ja, faktisk opfordrer HKH Kronprinsen ligefrem brugerne til at indsende bidrag. De bedste bidrag vil blive vist på selve konferencen for deltagerne.

Screenshot fra COP15′s channel på YouTube

Det er efterhånden ved at være lang tid siden, jeg første gang mødte det amerikanske mediehus Gannett’s Vice President for Digital Content, Mackenzie Warren.

Dengang i vel 2007 havde Peter From (nyjournalistik.dk) inviteret ham til København for at fortælle os danskere om ‘Collecters and Connectors’ – to nye titelbegreber han havde fået indført på en lokal redaktion i Fort Myers i Florida.

Omdrejningspunktet er MoJo’s – mobile journalister – der i stedet for en skrivebord med en fastnettelefon får en bil, en laptop og en trådløs mobilconnection til internettet. Så kan de (journalisterne) skrive og uploade historierne fra marken.

Den korte historie kort – projektet i Fort Myers blev så stor en success, at Mackenzie blev hevet til Gannett’s hovedkvarter for at udbrede konceptet til flere af husets andre aviser og mediehuse.

Det er det sidste han kommer til Danmark, for at fortælle om!

Hvordan er det gået? Hvilke nye erfaringer har han gjort sig om det, at lave og uploade journalistik på farten? Og ikke mindst, hvordan får man MoJo og forretning til at gå hånd i hånd.

29. september 2009 kan man møde Mackenzie Warren hos Berlingske Tidende i København på UPDATE-seminaret ‘Hvad kommer efter Mojos?‘. Jeg kan KUN anbefale, at kigge forbi. Mackenzie Warren er både fagligt og personligt et møde og et godt bekendtskab værd.

Via en bi-sætning på Kim Elmoses blog ‘Mediehack‘ blev jeg opmærksom på, at verdens mest kendte lokalavis Washington Post 1. september 2009 lukkede sit højt profilerede hyperlokale nyhedssite – Loudounextra.com.

Projektet fik i 2007 verdens opmærksomhed, da web-rebellen Rob Curley blev ansat til at genføde den fagligt set stærkt konservative avis, Washington Post, i en ny digital verden. Rob tog med en solid stab af primært unge og initiativrige (og smadderdygtige) journalister og teknikere straks fat fra bunden og indførte det specialudviklede CMS-system ‘Ellington‘ – et system som er udviklet af mediefolk til mediefolk, og som bl.a. Scripps Howard-koncernen har indført overalt.

Efter en lyn-implementering fremlagde Rob Curley og hans folk projektet Loudounextra.com – et hyperlokalt website a la de websites han tidligere var prisbelønnet for flere steder i USA (Naples News i Florida samt aviserne i Topeka og Lawrence, Kansas). Washington Post gav sin velsignelse, men det viste sig hurtigt sværere at lykkes med, end særligt Curley havde været vant til.

På Watergate-avisen fandt Robs team hurtigt en del bagstræberi og misundelse. Særligt fra den skrevne papiravis. Jeg har forsøgt at få Rob selv til at uddybe nærmere, hvad det var, han blev mødt med af papiravisen – men han har behændigt og høfligt snakket udenom. Rob forsøgte imidlertid at forstærke sit hold, ved at indkalde sin gode ven og fotojournalist-legende, Bill Snead, der ellers var gået på semi-otium. Men det hjalp kun lidt – for da det kom til stykket var avisen på 15. gade i Washington DC alligevel ikke klar til at støtte op.

Bare halvandet år efter sin ankomst til ‘The Post’ forlod Rob og hele teamet Washington og tog til Las Vegas Sun, der ikke bare ønskede at have endnu et navn på trofæ-hylden, men rent faktisk VILLE forandring og samtidigt gav plads til den ofte utålmodige Rob Curley.

Summasummarum – efter Rob og teamet forlod Washingtonpost.com, har ingen kunnet/villet løfte det potente og i mine øjne gode projekt at lave hyperlokale websteder i Washingtons forstæder. Fra 1. september lægges Loudounextras indhold ind på en underside på Washingtonpost.com, og i alt 4 projekter i pipeline – herunder Fairfaxextra – smides i skraldespanden. I stedet for et flot flagskib har Washington Post, der i forvejen er økonomisk trængt, fået sig endnu en fiasko.

Vil du læse mere om lukningen, har både PaidContent og BrandRepublic omtalt lukningen.

Jeg er oprigtigt ærgerlig over, at projektet i Washington ikke blev en succes.

“Det er da komplet åndssvagt at Jyske Bank skal lave tv på Skanderborg Festival”

Jeg har mødt en del, der med slet skjulte rynker på næsen har ytret sig – ofte en anelse negativt – om Jyskebank.tv‘s tilstedeværelse på årets smukke fest i Skanderborg. En bank skal passe sin bankforretning, og i disse krisetider, skal man ikke rende og “spilde” penge på den slags fis og ballade – blot for at tækkes de unge (hvem ‘de unge’ så er).

Altså, jeg kan ikke se, hvorfor Jyske Bank – eller en anden – IKKE skulle producere tv fra Skanderborg Festival. Jeg mener ikke, der er en pind forskel på, om man hedder Jyske Bank og sender fra en festival, eller om man hedder Volvo og sender fra verdens største havkapsejlads.

Plussiden efterlader ingen argumenter for kritikken:

1. Det er gratis for alle at se – man behøver ikke være kunde i banken

2. Det bliver liggende online
3. Det kan frit embed’des og linkes til af alle (Det kan man vist ikke på DR og TV2)
4. Videokvaliteten er relativt god
5. Indholdet på jyskebank.dk er tematiseret og informationsarkitekturen er god
6. Overordnet er det fedt, at nettet er frit for særlige formater – det udnytter Jyskebank.tv

Jeg har langtfra set alle bankens indslag – der er pænt mange – men jeg har set nok til at sige ‘thumbs up’. Den eksamen er sgu bestået!

Faktisk vil jeg opfordre til, at flere virksomheder kigger med. Det er bestemt noget at lære.

Jeg kan sagtens se en fremtid, hvor Tuborg selv sender fra Grøn Koncert, Vestas webcaster fra kapsejladsen Fyn Rundt eller Greenpeace sender fra klimatopmødet i København.

Skanderborg er sommer – og Sommer, det er Skanderborg

Både han og Jyske Bank kan for min skyld godt komme igen i 2010.

På Medieblogger.dk har journalist Michael Winther-Rasmussen just bragt indlægget “Så svar dog“. Det handler kort fortalt om, hvordan de fleste danske journalister og redaktører stadig undlader at svare på spørgsmål og kritik fra læserne. Og de, der svarer, sender ofte en vrissent og affærdigende svar tilbage igen.

Det handler i bund og grund om service – hvilket Michael også pointerer midtvejs i sin blogpost.

Jeg vil imidlertid godt brede den ud. Det er nemlig IKKE kun journalister, der (ind i mellem) yder utilgivelig dårlig service med katastrofal badwill for virksomheden til følge.

Det kendes fra desværre alt for mange virksomheder, organisationer og ikke mindst i detailhandlen, hvor man jo også møder kunderne face-to-face (hvilket jo teoretisk set burde give den allerbedste kommunikation).

Konkret hører jeg ofte om folk, der køber tv- og audioudstyr, video- og fotoapparater samt mobiltelefoner, og som efter kort tid (sommetider dagen efter købet) må indlevere varerne igen, da de ikke virker. Disse kunder skal ofte vente længe (ofte måneder) på at få en vare, der virker. Pengene beholder forhandleren naturligvis i mens.

I denne post er det sådan set lige meget, hvad produktet er… Det handler om god service!

DSB er efter mange, mange år ved at være der. Oftest er der god ‘handling’ ved aflysninger og forsinkelser. Personlige servicemeddelelser ved svære togskifter osv. osv. … i skrivende stund sidder jeg i et IC-tog og venter, fordi vi er kommet for tidligt til Århus og derfor ikke kan komme til perron endnu.

Allerbedst service har jeg selv fået hos webhotellet One.com. Her har man en online-chat-support, der enten er dansk eller engelsk – den engelske er åben 24-7. Hos One.com får du altid et svar. Hos One.com tager din supporter hånd om dig og dit problem – enten ved at løse problemet selv eller selv bære problemet til den rette osv. osv.

Men vigtigst af alt – Hos One.com er supporterne altid venlige og betragter hver kunde, som en unik del af virksomheden. Det føler man altid som kunde.

Listen and learn, folks!!!

Summasummarum – det er så let at være venlig og yde god service, at det er mig en gåde, hvorfor så mange IKKE yder det.

Så kære alle – Brugerne taler sammen, som aldrig før. Yder du dårlig service, er du færdig. Så luk din biks nu – og spar dig selv for ydmygelsen ved at blive dårligt omtalt af alle dine brugere.

Til One.com – Keep it up *thumbs up*

Og så det åbne spørgsmål: “Hvor på nettet findes der et service barometer, hvor man kan se, hvem der yder god og dårlig service?”

Den britiske troldmand og superhelt Harry Potter (eller rettere forfatter J.K. Rowling) anklages nu af bl.a. MediaWatch for at undergrave journalisters troværdighed. Det fremgår af artiklen ‘Harry Potter er skidt for journalistikken‘ d. 3. august 2009. Og online-magasinet bakkes op af Didde Elnif hos Journalistforbundet, der på twitter erklærede Harry Potter krig (håber imidlertid, det var for sjov, Didde).

I MediaWatch, der har sakset artiklen fra United Press International, fremgår det blandt andet:

Når den unge troldmand Harry Potter drager på eventyr i de populære bøger, møder han ikke bare drager, flyvende koste og trolde. Der er også aviser og journalister i troldmandsverdenen, og de bliver fremstillet så usympatisk, at det risikerer at påvirke unge menneskers opfattelse af journalistik i negativ retning.

Her henvises til figuren Rita Skeeter i bøgerne. Hun er en stærkt manipulerende sladderblads-journalist for et blad , The Daily Prophet, der med hendes ansættelse i bog nr. 4 kommer til at minde om en munter karikatur af en af de britiske tabloidaviser.

Nu skal man jo ikke gøre denne sag større, end nødvendigt er…

Men den er jo lige præcis dokumentation for, at J.K. Rowling og Harry Potter-bøgerne har ret. Journalister, der manipulerer, ER usympatiske og kan forvolde stor personlig smerte og ulykke for andre mennesker. Og den slags journalister findes jo!

MediaWatch manipulerer strengt taget selv artiklen. Og underviser Amanda Sturgills (fra Baylor University) analyse bringes unuancert.

Alle Harry Potter-fans (og også os, der bare har læst bøgerne) ved, at alle “de gode” i Harry Potter-universet læser avisen ‘The Quibbler‘, hvor objektivitet og god journalistik fremhæves som en dyd.

‘The Quibbler’ er en yderst troværdig avis, der i bedste Børge Outze stil udkommer i svære tider (magthaverne og den “mørke side” ønsker den lukket).

Dét gør Amanda Sturgills også selv opmærksom på i et citat i Waco Tribune-Herald, hvor hun forklarer, at der jo også er eksempler på god journalistik i Harry Potter-universet:

There was an example here and there of positive portrayals of journalists, but those mostly involve The Quibbler, a tabloid that doesn’t really represent mainstream media.

Faktisk er der i den seneste film ‘Harry Potter og halvblodsprinsen’ en scene, hvor figuren Luna Lovegood omdeler ‘The Quibbler’ til alle i passagererne i toget.

Jeg syn’s, at MediaWatch bringer en ensidig og derfor manipulerende historie uden videnskabligt grundlag. MediaWatch anklager i min optik indirekte en vore dages mest succesfulde forfattere – J.K. Rowling – for noget, ingen – slet ikke Amanda Sturgill – har påvist eller kan dokumentere.

Hvis nogen skal skal være bekymrede for at skade journalisters ry og rygte… Så er det vist os selv, journalisterne. Os, der faktisk får løn for at “udvælge” den del af sandheden, som VI syn’s almindelige borgere som J.K. Rowling har brug for.

At lange ud efter Harry Potter (og Rowling) på denne måde er manipulation og yderst usympatisk!

Notér venligst: MediaWatch slutter sin artikel af med:

Det er bekymrende, da unge dermed får en opfattelse af, at journalistik er et korrupt og vildledende fag og et dårligt karrierevalg, når de læser bøgerne, mener Amanda Sturgill.

I Waco Tribune-Herald er Amanda Sturgill citeteret:

Do I think JK Rowling is responsible for the decline of American journalists today? Of course not.

Ét spørgsmål tilbage:

Hvorfor vælger MediaWatch bare at sakse en artikel fra United Press International, når interviewet med Amanda Sturgill findes i artiklen hos Waco Herald-Tribune?

Lad mig så for en god ordens skyld lige slutte af med det, MediaWatch VIRKELIGT mangler -> et link til Amanda Sturgills analyse: “Harry Potter and Children’s Perception of News Media”

Læs selv, og dan din egen mening om den sag

Her et lille og kort pip.

Min gode ven og tidligere kollega på UPDATE, journalist Peter From Jacobsen, er nu tilstede i blogosfæren med sin helt egen personlige blog.

‘Ny Journalistik‘ hedder den, og det kommer til at handle om, hvordan medierne (særligt de journalistiske) klarer forandringer og nye markedsvilkår uden at tabe det journalistiske håndværk i processen.

Peter From bruger en del tid på at følge med hos uddannelsesinstitutioner og forskningscentre i hele verden og har samtidigt god kontakt til flere interessante personer i den amerikanske medieindustri.

Min korte anbefaling er, at hvis du interesserer dig for udviklingen af nyhedsmedier, så er ‘Ny journalistik’ nok en blog, du bør have i din RSS-reader.