Kenneth Ley Milling

Jeg faldt lidt i staver over et lidt anderledes indlæg på Lars Kolinds blog – kolindkuren.dk. Det handler kort fortalt om en øjenåbner, den kendte erhvervsleder har fået af Stig Åvall Severinsen – én af verdens allerbedste fridykkere.

Det giver sig selv, at en fyr som Stig er rigtig, rigtig god til at holde vejret. Men det, der synes at imponere Lars Kolind, er rent faktisk Stigs evne til at trække vejret – og faktisk gøre det så godt, at han nu også underviser i det.

Jeg deler 100% Lars Kolinds begejstring

Det handler nemlig om, at kunne trække vejret… RIGTIGT!.

Af kommentarerne kunne det godt se ud som om, at ikke alle er enige i dette, eller i det hele taget ved, hvor meget mere man kan få ud af sig selv, sit liv, sin karriere osv. ved at gøre det formentlig allermest simple et levende væsen kan udføre – at trække vejret.

Èn benytter sågar anledningen til at lede tankerne i retning af ekstremisme og personer, der gennem historien har dyrket noget ud i ekstremiteter og kommet helt galt afsted.

Anyway, om man tror på god og dårlig vejrtrækning eller ej, så kan jeg af egen erfaring sige, at træning i god vejrtrækning har hjulpet mig med at:

1) Arbejde bedre fordi mit blod – og dermed hjerne – iltes bedre, når jeg trækker vejret rigtigt.
2) Slapper mere af i skuldre og nakke, når jeg trækker vejret rigtigt. Det har konkret udmøntet sig i færre kiropraktor-regninger.
3) Jeg falder bedre i søvn om aftenen og sover dermed bedre hele natten.

Summasumarum… God vejrtrækning giver overskud til at være bedre og være mere – særligt over for min familie.

Og så er det jeg tænker; Af alle de ting, man kan købe og betale i dyre domme for til højnelse af livskvalitet. Hvorfor ikke starte med noget, der varer hele dit liv og som ikke kræver dyrt udstyr?!

Ikke at du skal sælge din cykel…

Tips:
- Breathe right and win (Lee Frank @ Viewzone)

Det dukker op igen og igen. Indikatorer af, at de ledere, der skal føre dansk mediebranche op på et fremadskuende niveau rent webmæssigt, stadig ikke har forstået internettets vigtighed. Eller i det mindste, hvor dygtige, deres dygtige webfolk er.

I hvert fald ikke ifølge den tidligere journalist og jourhavende på Ekstrabladet.dk, Michael Winther-Rasmussen, der i en blogpost på medieblogger.dk retter en klart formuleret kritik af måden flere medieledere disponerer over dygtige ressource-personer på… Eller rettere fravælger at disponere over dem.

I blogposten ‘Spring ud i det‘ skriver Michael Winther-Rasmussen blandt andet:

Ofte flyttes ressourcer, der af den ene eller anden grund er kommet i overskud – i værste fald på tværs – i en anden afdeling. Det er en farlig disposition, der betyder at man måske på papiret opjusterer online, men i praksis risikerer at gøre det stik modsatte. Det kan blive et svigt af den faglige kvalitet på nettet, og dermed ny ild til de kritiske røster, der mener at onlinejournalistik ikke er på højde med “rigtig” journalistik, som det præsenteres i aviserne.

Jeg skal undlade at kommentere dette udsagn med mere end et anerkendende nik

Det skal klart anbefales alle, at få læst Michaels fine post, der også er gjort til dagens anbefalede af bloggens redaktør, Lars K. Jensen.

Jeg vil slutte med at råbe-citere endnu et uddrag af posten, hvor Michael advarer ledere om at lade hånt om deres dygtige og ofte meget dedikerede webjournalister:

Disse onlineeksperter bliver ikke i deres arbejde, hvis de i det daglige oplever, at deres arbejde udvandes. Hvis opjusteringer i virkeligheden betyder et fald i kvalitet og deres kompetencer bliver mødt med mistillid.

Tak til Michael for en både god, sober og ikke mindst velplaceret kritik, der kommer i helt rette tid Godt begået!

Bevars, en lidt bombastisk rubrik. Men på en let provokerende måde, syn’s jeg faktisk, at jeg selv kan bruge den som et mantra.

Jeg har igennem længere tid skulle arbejde og kæmpe mere og mere, for at finde arbejdsglæden. Mange forskellige ting er prøvet, og mit centrale omdrejningspunkt har været humoren. En dyb indånding, en kort pause eller at hente kage, som man deler med en god kollega – altsammen gode og mentalt sunde ting, der dog kun er symptombehandling. Det kan jeg godt se nu!

Den ene dag har taget den anden, og inden man ved af det, er arbejdsglæden og overskuddet helt væk, og man sidder fast. Nogle bliver bitre og gamle alt for hurtigt, mens andre bliver langtidssyge med stress.

Men det hjælper at tale om det. Ikke noget med brok og råberi – men en handlingsorienteret og konstruktiv snak med kolleger og familie og til sidst en moden og ansvarsbevidst chef, kan bane vejen for noget bedre.

Men man skal SELV handle på det – man har selv ansvaret! – hvis det ikke virker, så flygt… kom væk i en fart!

Det blev jeg mindet om i dag, da jeg på JP Blog kunne læse Alexander Kjerulfs indlæg: “Arbejdsglæde til alle“.

Jeg vil bede dig, der sidder og læser dette, om lige at bruge din næste arbejdspause på at læse Alexanders skriv. Det er både konstruktivt og særdeles motiverende skrevet – og først og fremmest indlysende rigtigt.

Alexander Kjerulf er forfatter af bloggen ‘Positive Sharing‘, hvor han sammen med 100-vis af læsere fra hele verden deler arbejdsglæde ud og diskuterer, hvordan man finder arbejdsglæden, plejer den og bevarer den.

Jeg fristes til at fyre to citater af:

“If something is too hard to do, it’s not worth doing”
(citat: Homer Simpson)

“Ethvert minut uden bold, er et spildt minut”
(citat: Michael Laudrup om fodboldtræning af børn)

Den sidste kan man sagtens overføre til arbejdslivet – bare byt ‘bold’ ud med ‘arbejdsglæde’

Mange tak til Alexander Kjerulf for en fin øjenåbner.
Mange tak til Anne Mette Kærgaard for at tippe mig med linket til Kjerulfs blog.

Hans Hellighed Dalai Lama har sammen med den hollandske managementkonsulent Laurens van der Muyzenberg skrevet en ny og anderledes bog om ledelse. ‘Lederens vej’ handler for en gangs skyld ikke om systemer eller politiske beslutninger, som de skyldige bag den igangværende finanskrise.

Ifølge Dalai Lama handler det om at tage udgangspunkt i sig selv. At tøjle egen grådighed.

Bogen bliver anmeldt og rost hos Jyske Bank, hvor professor Steen Hildebrandt har taget bogen med hjem til nærmere granskning. Det er ikke bare interessant, fordi Steen Hildebrandt er intellektuel og veltalende – det er også interessant, at Jyske Bank vælger også at bruge tid og kapital på at producere en god anmeldelse i en lækker tv-mæssig indpakning – en anmeldelse om en helt anderledes ledelses-tilgang fra verdens nok mest populære leder.

“Dalai Lama og hans medforfatter taler om lederens vej på så stille og dyb en måde, som det næppe er set tidligere. Og når man kommer sig over den første overraskelse eller undren, så må man vel erkende, at selvfølgelig må lederen Dalai Lama skrive en bog om ledelse – hvem ellers?”

Man kunne jo fristes til at tro, at både professor Hildebrandt og ledelsen i Jyske Bank er enig i HH Dalai Lamas betragtninger.

I et hav af bøger om korrekt ledelse og vejen til rigdom og succes, er HER faktisk en bog, der – efter Steen Hildebrandts anmeldelse – kunne friste mig.

Har du allerede læst denne bog, så smid en note her på bloggen