Kenneth Ley Milling

“Jo mere jeg arbejder med WordPress, desto mere elsker jeg det!”

Ordene kom engang ud af munden på min gode blog-buddy, Lars K. Jensen (Medieblogger.dk og Onlineminds.dk). Dengang var WordPress vel i version 1.5 eller måske tidligere, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at knejten måske snart trængte til at komme lidt ud

Men efterhånden er jeg også ved at være der. Forelsket i et stykke software!

Udover at være et formidabelt værktøj til publicering på nettet, så er det også bare lækkert at være tilstede i… Lækkert at arbejde med!

“This makes me look good!” (Will Smith, Men in Black II)

OG… Så er det gratis! (Man kan jo donere lidt til udviklerne, hvis man syn’s).

Ifølge WordPress’ egen blog, er version 2.6 nu klar. Jeg har endnu ikke helt overblik over, hvor mange nye ting WP 2.6 kan. Men Lars gav mig denne lille filmiske præsentation af skidtet. Den lever perfekt op til den journalistiske kardinaldyd – “Show it – don’t tell it!”.

Me love you loooong time

Det er sikkert ikke nyt for dig, der er en ørn til at bruge YouTube. Men for mig er det en halv åbenbaring, at YouTube skaber en unik URL til dine playlister.

Jeg har nu – for eksemplets skyld (og intet andet naturligvis) lavet en lille playliste med numre fra mere kendt britisk band.

http://www.youtube.com/view_play_list?p=C39CFC3C3FCB3883

Det kunne også være en samling af manual-dele til en æske LEGO-klodser, jeg her havde samlet og sendt til min grandnevø Adam.

Er jeg imidlertid HELT tosset og bare må udgive playlisten selv, har YouTube også sørget for det. Som ved enhver anden film, skaber YouTube et stykke kode, som man blot kan Copy-Paste.

Bemærk dog, at YouTube eksempelvis IKKE tager Duran-nummeret ‘What Happens Tomorrow‘ med over. Det skyldes at udgiveren har frabedt sig, at filmen skal kunne embed’es. Det spiller dog ingen rolle for afviklingen af Playlisten – YouTube springer bare over dét nummer og fortsætter, uden du lægger mærke til det.

Jeg læste forleden Scott Karp skrive på sin blog ‘Publishing 2.0′, at Google får sine brugere til at føle sig smarte, og at det var grunden til, at man kommer igen og igen.

Well, hvis det ikke var fordi, at jeg har lovet at installere Google Analytics på UPDATE’s blogs, havde jeg opgivet denne applikation forlængst.

Det er desværre ikke første gang, jeg har bøvlet med Google’s support. På et tidspunkt skulle jeg have fat Google med en YouTube-forespørgsel. Dengang måtte jeg opgive efter at have kæmpet mange dage forgæves (læs: Google bryder sig ikke om kunder)

Min “fejl” denne gang var, at jeg oprettede en konto og kom til at koble en såkaldt webstedsprofil (www.journalist2kommanul.dk) to gange. På oversigten for webstedsprofilen ER der faktisk et link i en tabel, som hedder ‘Delete’ (se min tidligere blogpost “Webstedsprofiler svære at fjerne i Google Analytics“). Hos mig var dette dog ikke link, men blot ikke-klikbar tekst.

Jeg trawlede derfor online-supporten igennem – ja, jeg googlede sågar problemet. Intet svar andet end “Klik på delete”… Som jeg jo ikke kunne, da det hos mig ikke er et link.

Laaaaaangt om længe fandt jeg en formular på websupporten. Her refererede jeg til konto-navnet – update@update.dk. Så fik jeg en auto-mail, at min forespørgsel var modtaget.

Så gik der nogle timer, så fik jeg en ny auto-mail, at min forespørgsel ikke kunne besvares, da MIN e-mail adresse – km@update.dk – ikke er en administrator-adresse??? Hvad det så betyder??.. Og adminitrator… Hos Google?.. Nej, det tror jeg ikke, vel. Jeg finder med nogen søgen ud af, at den adresse, en konto er oprettet i, er en admin-adresse. Altså, update@update.dk er en admin-adresse.

Godt så… jeg sender så en mail til Google (i formularen) fra update@update.dk…. Med en MEGET detaljeret forklaring af mit problem, og hvilke ting, jeg HAR prøvet at gøre… Og får et par dage efter svar… “Use the delete-link”…

Giv mig brandøksen *grrrrrr*

Jeg tæller til ti og sender endnu en venlig forespørgsel med reference til problemet (Bemærk, man kan ikke bare reply’e til svar fra Google).

Svaret bliver nu, at jeg nok er nødt til at slette hele konto’en. Røvguitar… men der er nok ingen anden vej, hvis Google selv foreslår det.

Jeg prøver at slette kontoen, men får straks at vide, at sådan en manøvre kræver aktiv handling fra Google-supporten selv. Man skal sende en anmodning! Med noget mail-pingpong lykkedes det endeligt at få kontoen slettet…. Pyha.. tilbage til start. SÅ kan vi måske komme igang.

Jeg får en klar bekræftelse på, at kontoen er slettet, hvorefter jeg opretter en ny… Med samme navn – update@update.dk… BIG MISTAKE!!!

Den Google-konto, der oprindeligt var tilknyttet dette login, er blevet slettet. Hvis du har oprettet en ny Google-konto ved hjælp af den samme e-mail-adresse, skal du kontakte vores supportteam, så vi kan opdatere dine oplysninger og genoprette adgangen til din konto.

F*** it.. Det gør jeg så.. Linket er et maillink.. Svaret er i min mailboks kort efter:

Hello,

Thanks for contacting us. We aren’t able to directly respond to inquiries submitted to this email address, so please visit our Help Center at http://www.google.com/support/googleanalytics/?utm_id=ar (or click ‘Help’ at the top of any Google Analytics page within your account). Our Help Center provides answers to the most commonly asked questions, and offers information about Google Analytics and all of its features. You can also contact us via the ‘Contact Us’ link found in our Help Center.

If you are looking to get started with Google Analytics, or want to learn about our advanced features, check out the Google Analytics Help Discussion (http://groups.google.com/group/analytics-help?utm_id=ar ) where our users share helpful tips and tricks with one another.

Sincerely,

The Google Team

Kære alle i IT og webbranchen… Lær ikke af Google!!!…

Please, mit hjerte holder ikke til det

Min gode kollega Kristian Strøbech (klimabrev.dk) ved Journalisthøjskolen i Århus, har rundsendt et lille tip om, at den britiske avis The Guardian har lavet en lille lyd-feature til sine online-artikler.

Og jeg må give Kristian ret. Det er en net og brugervenlig feature – her i artiklen “US elections: Jimmy Carter tells Barack Obama not to pick Hillary Clinton as running mate” – som faktisk giver brugeren noget ‘added value’. Man får jo lov til at høre præsident Carters ord fra ham selv.

Som også Kristian bemærkede, så har applikationen en lille ekstra feature. I grafikkens hjørne, kan man klikke og åbne playeren i et nyt vindue. Det er også muligt at linke til lydfilen.

Desuden kan jeg blot tilføje, at The Guardian – i min øjne – har lavet et særdeles lækkert og roligt layout, hvor de vel-valgte web 2.0 features ikke bliver væk i et mylder af forvirrende streger, reklamer og hvad der er endnu værre.

Der er selv for The Guardian meget mere, man kunne gøre. For eksempel gad jeg godt kunne sakse lydklippet med præsident Carter og embedde det på denne blog. Det kan være, at det kommer senere.

Hvad kunne man ellers hitte på?

Min gode ven og kollega, Kim Elmose, har lige vist mig, hvor let det er at uploade sin powerpoint til Google, så den laves om til en fiks lille flash-animation. Ganske som på YouTube og andre steder, så genereres også en stump kode, som man bare smider ind på sin egen blog… Og vupti så er der præsentationen på bloggen.

Du kan se funktionen på Kims blog – Mediehack.

Jeg har oprettet en UPDATE-konto hos Google Analytics, så vi kan få lidt statistik på organisationens blogs.

Ved en fejl har jeg oprettet to såkaldte webstedsprofiler på bloggen ‘Journalist 2.0′. Derfor ville jeg slette den ene, så der ikke går koks i data, og så det ser nogenlunde ordentligt ud, når jeg skal præsentere statistikker for kollegerne senere.

Men det lader sig desværre ikke sådan LIGE gøre, at slette en webstedsprofil. Man kan sagtens logge på sin konto og se, sine forskellige profiler. Men funktionen ‘Slet’, der tydeligvis skulle være placeret på hver af profilerne er blot tekst… Ikke et link/funktion.

Jeg har ledt og ledt hele dagen og aftenen, men må nu kapitulere. Det tætteste jeg er kommet en løsning er at nedlægge hele kontoen. Det kræver endnu engang en kontakt til en af de hemmelige Google-medarbejdere – kontakt man i følge Google selv får via en e-mail adresse, Google ikke ønsker, at nogen skal kende til.

Endnu engang må jeg afslutte min arbejdsdag med en Google-opgave, jeg ikke kunne få løst. Ærgeligt, at Google ikke sætter usability højere på dagsordnen.

Som jeg også har skrevet på UPDATE’s blog – journalist 2.0 – så har en af mine forbilleder, Rob Curley, nu forladt sit pingvinfyldte hjørnekontor i Arlington (Washington DC) for sidste gang (i denne omgang). Efter bare 1½ år, er det slut hos WPNI (Washington Post Newsweek Interactive).

En lang række mere eller mindre direkte forespørgsler foråret igennem fra avisen The Las Vegas Sun, resulterede til sidst i, at Rob lod sig overtale til at flytte familien, sig selv og hele crew’et med til den store spilleby i Nevada. Inden det kom så vidt, havde han faktisk allerede løst en del “konsulent”-opgaver for mediehuset – herunder en relancering af webstedet lasvegassun.com.

Jeg skulle kende Rob meget dårligt, om ikke han også her har implementeret CMS’et ‘Ellington‘. Et system, der er udviklet hos den lille avis Lawrence Journal-World i Kansas – dér, hvor Rob for alvor startede sin karriere som webinnovatør.

Med sig til Las Vegas kommer nogle af mine nye bekendtskaber Cara McCoy og Tim Richardson. De to har i næsten et år været redaktionelle tovholdere på det hyper-lokale nyheds-websted loudounextra.com, som Washington Post lancerede kort efter Robs ansættelse i 2006. Siden sommeren 2007 har de to – Cara og Tim – sideløbende også stået for opbygningen af et lignende hyper-lokalt websted for naboamtet Fairfax, som er mere end fire gange så stort.

Rob Curley har selv skrevet en del om skiftet til Las Vegas på sin blog – www.robcurley.com

Det sker på en-eller-anden måde altid for mig. Man rejser ud og kommer klogere hjem. Min netop overståede tur til den amerikanske hovedstad er bestemt ingen undtagelse.

Fire af mine dage brugte jeg hos Washingtonpost.com (WPNI) – et slags satellit-mediehus til den verdenskendte lokalavis – Washington Post (Watergate og alt det der). Det kan synes en anelse skørt, at jeg bruger ferietid på noget så i grunden arbejdsrelateret… Men ‘Hey, sådan er vi så forskellige’.

På WPNI (Washington Post Newsweek Interactive) mødtes jeg bl.a. med et par legender – en gammel og en helt ny. Mine to lange samtaler med fotojournalist-legenden Bill Snead gav en helt masse perspektiv til det, jeg render og laver. Man er nogle gange så forhippet på, at det skal være smart og web2.0 – og jeg erklærer mig helt skyldig i momentane blackouts af begejstring.

“But what about content? Have you thought of that?” Bill nærmest slog i bordet. Trods sine over 70 år er han at finde på nettet flere steder… også på Facebook. Han har som få i sin alder taget den ny teknologi totalt til sig. Men modsat de fleste af sine 300 kolleger på WPNI sætter han en ære i at møde sine kilder face-to-face – på god gammeldaws manér.

“Most of these guys in there (peger ind i redaktionslokalet) never see the sun. They never leave this place – doing all their stuff on the phone”.

En forrygende fyr, jeg bestemt kan anbefale alle at møde, mens tid er. Bill Snead satte en helt masse ting i perspektiv med sin mange, mange års erfaring – både som leder og som journalist. Han favner alt det nye, men har måske bedre end de fleste husket, at indholdet skal i midten.

Det lykkedes mig også at bruge noget tid med et af mine egne forbilleder, Rob Curley. Og jeg tror det langt om længe lykkedes mig helt at forstå, hvordan han får umiddelbart umulige ting til at lykkes alligevel. Han dodger simpelthen sine chefer!!! Det kan lyde lidt stramt og lidt unfair… Og det er det nok også. Men Rob er ikke typen, der spørger om lov… Han gør bare tingene.. Og betaler eventuelt af egen lomme, hvis det er nødvendigt. Han sikrer sig dog retten til det, han laver. Samtidigt støvsuger han enhver redaktion han “besøger” for gode medarbejdere, der drages mod hans smittende høje humør, og evne til at få ting lavet, inden de drukner i snak i mødelokaler. Folk omkring ham er bare glade for det, de laver… og det smitter!

Mit møde med Robs ‘wingman’ Tim Richardson og dennes makker, Cara McCoy, var også forrygende. De to er bare uhyggelige. Arbejdsdage på 10-12 timer eller mere, er ikke usædvanlige. Tilgengæld sørger Rob for, at de får en løn, der vist ikke trækker dem nogen andre steder hen foreløbigt. Tim har været med Rob i otte år og er dermed den “ældste” i slænget.

Jeg mødte naturligvis mange, mange flere. Jeg missede dog Jennifer Crandall, der er hjernen bag ‘OnBeing‘, der er noget af det bedste webtv, jeg nogensinde har set. Hende må jeg have en klo i, næste gang jeg kommer til Washington DC. Eller også må UPDATE invitere hende over.

Well… En masse indtryk satte sig også fra en storby, der vist ikke helt er så kedelig, som jeg havde proklameret. Washington DC er meget, meget let at blive dus med. Folk er flinke og vejret i april/maj er vidunderligt. Løbeturen fra Hotel Helix til Lincoln Memorial hver morgen var i hvert fald super.

Men det er ikke en storby folk snakker så meget om. Alle snakker LA, New York eller måske Miami og San Francisco. Med 5,5 mio. indbyggere er DC jo ikke nogen bette by. Og som det fremgår af en tidligere post er turistattraktionerne fine, kæmpestore og smadder interessante. Men jeg kender ikke så mange, der har besøgt hovedstaden i verdens mægtigste land. Jeg kender sgu flere, der har været i Delhi, Cairo eller Bangkok end Washington *haha*

Sååeh, jeg er nødt til at trække mine udtalelser tilbage – Washington DC er IKKE USA’s kedeligste storby. Nåja, og så var det en stor fornøjelse at lege med Nokia’s lille vidunder ‘N95′, der laver både fine billeder og fine små film, som kan sendes direkte på YouTube-konti og Flickr-konti. Som denne nedenfor.

Én koncert i KB-hallen den 22. juni 2008 og én koncert i Folkeparken i Hjørring dagen før. Duran Duran gæster påny Danmark – denne gang i forbindelse med udgivelsen af bandets seneste albumudgivelse: Red Carpet Massacre (som jo blandt andet er produceret af Justin Timberlake og Timbaland).

Jeg kan ligeså godt sige det, som det er… Jeg glæder mig helt vildt

Og uden at lyde hoverende eller på anden måde bezzerwizzer-agtig, så er jeg nødt til at sige, at min tyske Second Life-ven og store, store Duran Duran-fan, Chrissy Welinder, har inviteret mig som VIP-gæst i KB-hallen. Jeg har næsten svært ved at tro det.

Anyways, hvis du ikke er bekendt med, hvordan Birminghams fineste musikere lyder nutildags, så aktiver lige nedenstående:

Så er softwaren bag kenley.dk opdateret til WordPress 2.5 – det nyeste skud på WP-stammen, der i de senere år fuldstændigt har domineret blogosfæren. Og aldeles velfortjent, hvis du spørger mig.

Der er ingen tvivl om, at WordPress ér det bedste blogværktøj på nettet, og version 2.5 – der netop idag er frigivet i en dansk udgave (tak til Rene ‘Shevy’ og Lars K) – lader bestemt ikke konkurrenterne komme tættere på.

Meeen, som danskere skal vi jo liiige brokke os lidt

Der er stadigt lige et lille stykke til, at jeg vil sige, at alle-og-enhver problemfrit kan oprette en WP-blog og selv styre design og funktionalitet med plugins osv. osv.

Jeg har ikke så megen erfaring med den udgave, som WP hoster FOR bloggerne. Men for os, der hoster selv (eller på et webhotel ude i byen) er der stadig altid lidt kode-fægteri, når vi skal opgradere versioner.

Idag blev kenley.dk opgraderet til WP2.5 (dansk version) og 2ndblog.net ligeså (engelsk version). Med to forskellige resultater. Den engelske gik fuldstændigt smertefrit og uden problemer, men den danske straks gave mere knas. Også min gode buddy Kim Elmose havde lidt små-problemer med springet fra version 2.3.3 til 2.5 (2.4 udgik jo tidligere på året).

For min part var det stylesheetet der drillede. Alle mine særlige småjusteringer og egen-indstillinger blev overskrevet og slettet. Og alle datostempler var i engelsk layout – ikke dansk. Efter lidt boksen frem og tilbage fik Rene ‘Shevy’ problemet fikset, ved at tage en kopi af default-temaet (default theme) og omdøbe det ‘kenley’. Derefter foretog jeg selv en række hard-kodede ændringer, der for eftertiden IKKE vil gå tabt i forbindelse med opdateringer.

Men bøvl – det var der. Naturligvis slet ikke så meget, så jeg kunne blive træt af WP. Aldrig

Men som Kim Elmose skriver på bloggen ‘Mediehack‘, så er WordPress stadig ikke (desværre) for de helt grønne
nybegyndere.

Ellers…. WordPress 2.5 rocks