Det hedder ‘Google Buzz‘ og “Ja” – det er kun for sjov (og lidt for at provokere), at
jeg anlægger denne lidt grumpy-ol’-man tilgang til det.

Jeg har naturligvis kastet mig ud i det – koblet mig som follower til alle, jeg kender og næsten-kender og smidt en note ind i mylderet af noter, billeder og videofiler…. Og så sad jeg så og kiggede lidt på den!

Jeg kan ikke heeeeelt se fidusen. Det kan være det kommer, når jeg lige har brugt det lidt.

Facebook bruger jeg mest til privat sniksnak. Personligt overvejer jeg at ‘pensionere’ Facebook, da det faktisk er begrænset, hvad jeg får ud af det. Den allervæsentligste information, JEG får (og søger), er nyheder fra diverse ‘Groups‘ og ‘Pages‘ jeg er medlem af – Fra mit fodboldhold i Brabrand til bandet ‘Carpark North‘.

Fagligt spændende nyhedsstof fisker jeg på Twitter, som er langt hurtigere, langt mere direkte og laaaangt mere overskueligt.

Men hvad så med Google Buzz? Google hævder selv, at Buzz vil give dig mere relevant indhold. Det er i hvert fald ikke synligt fra starten, hvor det bare vælter ind med alt fra den nordlige halvkugles stjernehimmel til dagens fiskepriser i Hirtshals. På torsdage i februar er jeg pænt ligeglad med begge dele.

Men måske kommer det ved lidt længere tids brug. Jeg skal som nørd nok holde lidt øje med Buzz. Men jeg kan omvendt godt forstå, hvis mange stønner: “Åh nej, endnu en ny tjeneste vi skal forholde os til”.

Den gode Lars K. Jensen har på Medieblogger.dk beskrevet Google Buzz lidt bedre. Som han, vil jeg godt efterlyse bedre integration mellem de forskellige servicer. Dér er Facebook stadig langt bedre end Googles nye Buzz (der rimer bekymrende meget på ‘Stress‘).

Ja, det er jo i grunden svært at svare på. For TDC var www.tdc.dk rigtig mange penge værd. Prisen var allerede i 2001 høj, da Thy Data Center (nu: Thy Data) allerede ejede og brugte domænet. Men TDC betalte prisen.

Men hvad med et domænenavn, som IKKE er i brug. Et domænenavn, der blot er registreret uden at være koblet til noget relateret indhold, en et webhotels mange reklamer?

Jeg har et par eksempler på egne oplevelser:

1) Jeg er glad ejer af 2ndblog.net. Her skriver jeg om virtuelle verdner – primært Second Life. Jeg gav 112,50 danske kroner (cirka 23 USD) for det.

2) En af mine andre interesser er musik. Her har jeg en efterhånden god skare af internationale venner, som jeg render i rundt om til koncerter. Derfor vil jeg gerne lave en musik-blog, og fandt at www.latebar.com ville være et godt domæne for mig. Det er titlen på et gammelt B-side nummer med mit favoritband, DuranDuran.

Domænet så imidlertid ikke ud til at at være ledigt (testede det hos One.com). Men det så omvendt ikke ud til at være reelt indhold tilknyttet domænet heller. Den sker ind i mellem, at domæner bliver brugt i en tid og derefter rømmes. Eller folk med gode intentioner registrerer domænenavne, men alligevel ikke får dem brugt.

Sådan så latebar.com ud 24. november 2009.

På www.who.is checkede jeg derfor efter, hvem der mon havde registreret www.latebar.com. Det viste sig at være domæne-udbyderen GoDaddy.com.

Jeg får altid en lidt dårlig smag i munden, når store virksomheder indkøber domænenavne med eneste formål at malke andre for dollars ved et senere salg. Men jeg besluttede mig for, at henvende mig til GoDaddy.com og fremlægge dem mit ærinde.

Først mødes jeg med et krav om, at jeg opretter mig som kunde og betaler 69.99 USD (cirka 350 kroner). Dette beløb skal dække udgiften til at forespørge registranten om et salg.

Det første jeg hører fra GoDaddy.com, er et begrundet forslag til en pris. Det lyder på 724 USD (cirka 3600 kroner). Jeg er måske nærig. Men det ønsker jeg ikke at betale for et domæne til et privat, non-profit formål. GoDaddy.com spørger så (meget klogt), hvad foreslår jeg så selv, og jeg svarer max. 200 USD (cirka 995 kroner).

Så går der nogle dage, så kommer der dette svar tilbage fra GoDaddy.com:

Dear Kenneth,

“We have established communications with the current domain owner, and they have indicated that there is a possible interest in selling the domain. However, the current owner is asking $19,999.00 USD for this domain name. Since this exceeds your maximum, how would you like us to proceed with this matter? We would be happy to tender a counter offer on your behalf. We look forward to your response.

Regards,
Will J.

Sincerely,
Go Daddy(R) Domain Buy Service”

Jeg er mildt sagt rystet. GoDaddy.com har henvendt sig til sig selv, og virksomheden forlanger nu knapt 20.000 USD for domænenavnet www.latebar.com, som ikke har været i brug i over ét år (jeg har skam fulgt med).

De ord, jeg lige nu har lyst til at beskrive GoDaddy med, får ikke lov til at optræde i denne blog. Men tilfreds er jeg bestemt ikke – og 70 USD fattigere.

Hvem har nummeret på Kaptajn Haddock? Jeg skal bruge nogle besværgelser

Efter en del forsøg på både det ene og det andet, har jeg ryddet domænet totalt og installeret WP 2.9 beta på hotellet.

Og se så… En endnu mere mærkelig fejl optræder nu rundt om banneret – i form af en tynd streg, der bestemt ikke skal være der.

Hvad laver den tynde streg rundt om banneret?.. Og hvordan f*(“#(=! fjerner man den?

Anyone? Help!!!

-

Men hvad gør man, når man ikke har prøvet at skrive og formulere en sådan før? Ja, den bedste måde, jeg har set det gjort på, har DONA’s “far”, Ernst Poulsen, for nyligt vist. Han valgte at starte et dokument på Google, som han efterfølgende gjorde offentligt. Så kunne alle, der havde lyst, kunne skrive med på, så Dorthe Toft kunne blive indstillet.

Det har jeg nu efterabet. Hvorfor?… Fordi jeg kan

Jeg syn’s desuden at Berlingske Tidendes tema ‘I lægens hænder‘ er et så fremragende (og desværre stadig sjældent set) eksempel på, hvordan journalistik kan forbedres, fremhæves, udvides på internettet. Oveni er dette projekt netop et supereksempel på, hvordan man får brugere fra alle egne og alle samfundslag til at reagere og ikke mindst involvere sig i journalistikken og i vigtige samfundsforhold.

Dét vil jeg gerne være med til at sætte fokus på… Ja faktisk vil jeg gerne være med til at rejse en stadion-projektør, så alle kan se, hvor vigtigt nettet er for både journalister, for brugere/borgere og for samfundet i det hele taget.

Slutteligt vil jeg også lige slå fast, at det journalistiske håndværk bag ‘I lægens hænder’ er i høj klasse. Historierne er velskrevne og opfylder flere kriterier for god journalistik, såsom ‘Væsentlighed’ og ‘Identifikation’.

Så hjælp mig med at formulere og argumentere for Cavling-indstillingen. Skriv med på det Google Doc, jeg har oprettet. Del evt. den short-URL (http://bit.ly/34LeoV), jeg har lavet, med andre på Twitter m.v.

Husk, at der er deadline for indstillinger den 9. november 2009. Så aftenen inden (den 8. november) lukker jeg dokumentet og sender det til komitéen.

ONA – der står for Online News Association – afviklede 1. til 3. oktober sin årlige kongres i San Francisco. Her blev blandt andet uddelt flere priser. Men den største af dem alle – ‘General Excellence in Online Journalism‘ – tilfaldt Mojave ørkenens største mediehus, Las Vegas Sun, der – siden Rob Curley og hans team ankom for et par år siden – har gennemgået en vældig forandring.

Og pudsigt nok er det faktisk ørkenen, der indirekte har været med til at skabe det webprojekt, der nu har bragt redaktør Brian Greenspuns tropper, den fine pris. På sitet ‘Quenching Las Vegas’ thirst‘ kunne brugerne følge den omsiggribende tørke i området i sommer. Flere dele af sitet bestod af forskellige data struktureret i databaser – blandt andet af vandforsyning og -forbrug fra 450.000 af områdets huse. Altsammen vist og illustreret for brugerne i maps, videoer, tekster og tegninger.

Desuden fandt jury’en også, at websitets lille program til udregning af hvert enkelt husstands forbrug – også sat i sammenhæng med det totale forbrug – var med til at øge forståelsen åbenbare alvoren i vandmanglen.

Juryen, der blandt andre talte danske Solana Larsen (Global Voices), begrundede valget således:

“There’s an awesome coordination between map points, graphics and video – That’s innovation.”

Sidste år løb avisen også med den fineste ONA-pris. Og tidligere på året vandt Las Vegas Suns webstab en EPPY-award (Editors&Publishers) som ‘Best overall newspaper-affiliated website‘.

“Vi konstruerer brugere. Vi kan slet ikke lade være. Vi skaber dem, selvom vi aldrig har været ude at møde dem. Dem kalder vi stereotyper – ikke Persona’er. Psykologien arbejder med det fænomen, vi har med at proppe folk i kasser.”

Danmarks førende ekspert inden for emnet ‘Personaer’ er Lene Nielsen (www.personas.dk). 30. september 2009 besøgte hun IT-universitet i København i forbindelse med et totalt udsolgt DONA-seminar.

Persona-ekspert Lene Nielsen ved DONA-seminaret 30. sept. 2009

Mange af deltagerne på seminaret har tidligere arbejdet med persona’er i forbindelse med forskellige projektplaner. Alligevel tror jeg alle gik fra seminaret med en følelse af, at vi kan (og bør) forbedre dette arbejde betragteligt.

Jeg i hvert fald kategorisere mig selv som en soleklar glad amatør, ved siden af Lene Nielsen.

1. Jeg har hidtil selv komponeret 5-6 persona’er til et givent webprojekt, uden at have talt med rigtige brugere først. – Det er helt galt, da man ofte ender med aldeles urealistiske stereotyper og generaliseringer. En god persona er underbygget af virkelige data.
2. Jeg har ind i mellem prøvet at sammenfatte en god persona, ved at tænke, hvordan en typisk bruger kunne se ud. – Det er helt galt, da den typiske bruger er en generalisering/stereotyp. Man skal (som nævnt ovenfor) undersøge/møde brugere i en snævert udvalgt gruppe (ex. kantinemedarbejderne hos ARLA) og lave to eller flere persona’er udfra polerne i gruppen.
3. Jeg har tidligere blot brugt personas til at danne mig af en typisk bruger, når jeg skulle indeksere mine indholdselementer – Det er middelmådig og galt, da en velunderbygget Persona skal indgå som en slags Alfons Åbergs usynlige ven, gennem hele udviklingsprojektet. Man skal på ethvert tidspunkt kunne spørge: “Fint nok, men hvad ville persona-Betina syn’s her?”.

Lene Nielsen har udarbejdet en 10-punkts vejledning til at ‘angribe’ dét, at lave personas.

1. Find brugerne (indsamling af data fra virkeligheden)
2. Dannelse af en hypotese
3. Verifikation
4. Mønsterudformning
5. Definition og konstruktion af Personas
6. Dannelse af eksempler på situationer
7. Validering og buy-in fra organisationen
8. Spredning af viden
9. Senarier
10. Fortsat udvikling og brug

Der er naturligvis en mængde indhold og forklaring under hvert punkt. Men det giver en ret god fornemmelse af, at dét at udarbejde gode, brugbare persona’er er hårdt arbejde og bestemt mere, end vi kan nå at lave på en enkelt formiddag.

Start med at observere virkelige brugere:

1. Arbejdsområde
2. Arbejdsmåde
3. Holdning til IT of det pågældende system
4. Personlighed
5. Repræsentation af en type

Udarbejd med udgangspunkt i dine data en (eller flere) Persona(er):

1. Et kropsligt udtryk
2. En psyke
3. En baggrund (uddannelse, hvor vi kommer fra etc.)
4. Nuværende følelser (hvordan har du det i dag.. igår)
5. Mere end ét karaktertræk (stereotyper har kun ét)

Lene Nielsen (th) coacher en studerende ved ITU

I det hele taget viste det sig, at to timer til et seminar er alt, alt for lidt, hvis man virkeligt skal forstå omfanget og virkningen af arbejdet med persona’er. Lene Nielsen er én af de få i verden, der har udarbejdet en Ph.D. inden for området. Det giver sig selv, at 4 års studier ikke kan pakkes til to fyldestgørende timer. Men det gav bestemt publikum smag for mere. Og dét er i den grad positivt.

DONA-formand Kim Elmose har skrevet indlægget ‘Lene Nielsen: Personas skal bryde stereotyperne‘ på dona.dk. Her kan man se Lene Nielsens PowerPoint samt et mere fyldigt referat af seminaret.

NB: Flere af deltagerne var på Twitter undervejs. Indlæggene kan du se under tag’et – #LNdona

NASA’s websted er udover lækkert design og god struktur fyldt med indgange til sociale medietjenster som Twitter, Facebook osv. osv.

I første omgang er det et superlækkert design, der springer i øjnene. Jeg havde lige fulgt Lars Kolinds indlæg på Twitter om ‘Persuasive Design‘ og på nasa.gov får man virkeligt lyst til at gå på opdagelse med bevidstheden om, at dét emne vist også har været inde over udviklingen af NASAs websted.

14.626 brugere på Facebook er allerede medlem af NASAs FB-gruppe. Men på webstedet finder du også adgange til LinkedIn, diverse blogs og wiki’er samt digitale workspaces m.m.m – og på toppen har NASA så langt sin egen webtv-kanal, der naturligvis er bakket op af en lækker YouTube-channel.

Det er simpelthen et studie i lækker formidling. Der er stadig ting, der kan forbedres. Eksempelvis syn’s jeg ikke, deres videoafvikling på sitet er ret godt (tror det er Windows Media Player). Jeg foretrækker selv YouTube-afviklingen. Men overordnet er det på flere parametre et rigtig fedt site.

Persuasive Design – joo, det kan man vist godt godkende her

Lad mig med det samme fastslå, at jeg var MEGET fristet, da jeg fornyligt alligevel skulle skifte operatør. Men prisen på de mellem 5500 og 6000 kroner for det første halvår fik mig til at afstå.

Men flere og flere informationer får mig nu til at blive glad for, at jeg for en gangs skyld ikke bliver kaldt en ‘first-mover’.

Det faktum, at telefonen var udsolgt hos de tre operatører – 3, Telia og Telenor – allerede inden salget var startet, tyder på pænt dårlig markedsfornemmelse hos dem alle tre. Alle tre har med det samme skudt skylden på Apple… Og så har vi starten på mudderkastnings-konkurrencen, man ellers kun ser i politiske partier, som ér ude over afgrundens rand.

Men direkte opstruktioner fra teleselskabet OG Apple mod udnyttelse af applikationer i telefonen, har nu fået onlineskribent på TechCrunch, Michael Arrington til at forlade Apple og iPhone efter mange år som tro kunde.

I sin blogpost “I Quite the iPhone” fortæller han om sine genvordigheder gennem årene med iPhone – alle de mangler og problemer han har lært at leve med, som han udtrykker det.

Dét, der nu har fået bægret til at flyde over, er, at Apple og AT&T forsøger at blokere for brugen af Google Voice. Det handler basalt set om, at Google forsøger at løse et vis-nummer-problem, der er hos Google selv… Og det vil Apple og AT&T ikke have bliver løst. Da de ikke kan bestemme over Google, forsøger de to tilsyneladende at genere kunderne i stedet.

Jeg skrev for få timer siden indlægget “Yd god service – det kan KUN betale sig” på denne blog. Her er en historie, der eksemplificerer glimerende, hvad jeg mener om at mange virksomheder glemmer at sætte kunden/brugeren i centrum og yde god service.

Der er i skrivende stund 787 kommentarer til Arringtons indlæg på TechCrunch. Ved et hurtigt blik ned over dem, ser det ud til, at mange giver ham ret i kritikken – flere forsøger endda at forklare, hvordan man ‘looper’ sig uden om den slags problemer. Andre igen anbefaler i stedet Blackberry eller andre løsninger og andre operatører.

Jeg afventer en forklaring fra Apple – It’d better be good

I midten af juni 2009 kunne man se en veloplagt CEO Andy Green fortælle om tankerne bag Logica.tv. Det handler blandt andet om, at komme i tættere kontakt med brugerne af Logicas produkter og servicer.

Og det ser ud til, at de gode intentioner virkeligt bliver forsøgt ført ud i livet. I hvert fald giver virksomheden brugerne mulighed for både at dele, embedde og rate udsendelserne. Interaktionsdesignet er godkendt og featuren med, at man kan oprette sin egen playlist er ny i forhold til mange andre webtv-tiltag rundt om (du kender den sikkert fra YouTube).

Overordnet udgiver Logica.tv i to spor: Transformation og Innovation

Det er ikke helt klart i interaktionsdesignet, hvad forskellen på de to “kanaler” er. Her skal man se introduktions- og velkomstvideoen med Andy Green på forsiden for at forstå meningen. Uagtet at Andy Green faktisk gør en rigtig god figur på tv, så er det på sigt nok noget Logica skal have justeret lidt på.

En anden lille detalje, der nok skal kigges på, er brugerprofiler. Som det er nu, skal man både oprette en bruger-profil til ‘Innovation’-kanalen og én til ‘Transformation’-kanalen. Dét går ikke!

Men ellers har jeg kun roser til Logica.tv. ‘Transformation’ er næsten helt leksikal, hvor man kan få forklaret nye begreber som Cloud Computing og Intelligent Traffic og meget mere, mens ‘Innovation’ giver et bud på, hvad fremtiden vil bringe. For eksempel videreudvikling af din webbank – nemlig bank via din mobiltelefon.

Det kunne være Jyske Bank skulle kigge lidt med her. Banken, der har den formentlig sværeste (og sikreste) adgang til sin webbank af alle banker, kunne måske bruge Mobile Banking til noget. Så kunne Jyske Bank måske vise Logica, hvordan man laver super-lækker design til en webtv-station og streamer, så brugerne ikke skal vente 25 år på at se de embed’ede. Logica.tv har stadig et par knaster at slibe lidt ned.

Det kunne da blive en win-win

I hvert fald ikke ifølge den tidligere journalist og jourhavende på Ekstrabladet.dk, Michael Winther-Rasmussen, der i en blogpost på medieblogger.dk retter en klart formuleret kritik af måden flere medieledere disponerer over dygtige ressource-personer på… Eller rettere fravælger at disponere over dem.

I blogposten ‘Spring ud i det‘ skriver Michael Winther-Rasmussen blandt andet:

Ofte flyttes ressourcer, der af den ene eller anden grund er kommet i overskud – i værste fald på tværs – i en anden afdeling. Det er en farlig disposition, der betyder at man måske på papiret opjusterer online, men i praksis risikerer at gøre det stik modsatte. Det kan blive et svigt af den faglige kvalitet på nettet, og dermed ny ild til de kritiske røster, der mener at onlinejournalistik ikke er på højde med “rigtig” journalistik, som det præsenteres i aviserne.

Jeg skal undlade at kommentere dette udsagn med mere end et anerkendende nik

Det skal klart anbefales alle, at få læst Michaels fine post, der også er gjort til dagens anbefalede af bloggens redaktør, Lars K. Jensen.

Jeg vil slutte med at råbe-citere endnu et uddrag af posten, hvor Michael advarer ledere om at lade hånt om deres dygtige og ofte meget dedikerede webjournalister:

Disse onlineeksperter bliver ikke i deres arbejde, hvis de i det daglige oplever, at deres arbejde udvandes. Hvis opjusteringer i virkeligheden betyder et fald i kvalitet og deres kompetencer bliver mødt med mistillid.

Tak til Michael for en både god, sober og ikke mindst velplaceret kritik, der kommer i helt rette tid Godt begået!