Arkiv for september 2011

Træk vejret… rigtigt!

lørdag, 3. september 2011

Træk Vejret - Mere energi - Mindre stress - Stig Åvall SeverinsenJeg faldt lidt i staver over et lidt anderledes indlæg på Lars Kolinds blog – kolindkuren.dk. Det handler kort fortalt om en øjenåbner, den kendte erhvervsleder har fået af Stig Åvall Severinsen – én af verdens allerbedste fridykkere.

Det giver sig selv, at en fyr som Stig er rigtig, rigtig god til at holde vejret. Men det, der synes at imponere Lars Kolind, er rent faktisk Stigs evne til at trække vejret – og faktisk gøre det så godt, at han nu også underviser i det.

Jeg deler 100% Lars Kolinds begejstring :-)

Det handler nemlig om, at kunne trække vejret… RIGTIGT!.

Af kommentarerne kunne det godt se ud som om, at ikke alle er enige i dette, eller i det hele taget ved, hvor meget mere man kan få ud af sig selv, sit liv, sin karriere osv. ved at gøre det formentlig allermest simple et levende væsen kan udføre – at trække vejret.

Èn benytter sågar anledningen til at lede tankerne i retning af ekstremisme og personer, der gennem historien har dyrket noget ud i ekstremiteter og kommet helt galt afsted.

Anyway, om man tror på god og dårlig vejrtrækning eller ej, så kan jeg af egen erfaring sige, at træning i god vejrtrækning har hjulpet mig med at:

1) Arbejde bedre fordi mit blod – og dermed hjerne – iltes bedre, når jeg trækker vejret rigtigt.
2) Slapper mere af i skuldre og nakke, når jeg trækker vejret rigtigt. Det har konkret udmøntet sig i færre kiropraktor-regninger.
3) Jeg falder bedre i søvn om aftenen og sover dermed bedre hele natten.

Summasumarum… God vejrtrækning giver overskud til at være bedre og være mere – særligt over for min familie.

Og så er det jeg tænker; Af alle de ting, man kan købe og betale i dyre domme for til højnelse af livskvalitet. Hvorfor ikke starte med noget, der varer hele dit liv og som ikke kræver dyrt udstyr?!

Ikke at du skal sælge din cykel… :-)

Tips:
Breathe right and win (Lee Frank @ Viewzone)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather