Arkiv for maj 2010

Rigtige århusianere er stadig blå og hvide

søndag, 16. maj 2010

0-3 nederlag til Odense Boldklub (OB) var dødsstødet. Aarhus GF skal i sæsonen 2010-2011 igen spille i 1. division i Danmark. Sikke en kolossal skuffelse!!!

Fans i hundredevis bandede af ærgelse. Enkelte fældede en tåre, mens andre igen bare stod og kiggede i stilhed på en af Danmarks flotteste fodboldarena’er. Men forud for det havde jeg oplevet noget, jeg ellers troede hørte til i en fjern fortid i Århus.

Da OB i 2. halvleg scorer til 0-2 er der mange tilskuere, der rejser sig og går. Den reaktion har jeg aldrig helt forstået. Min første tanke er, at disse tilskuere nok ikke er fodboldfans. Jeg har aldrig selv rejst mig fra en fodboldkamp og gået. Gad vide om folk også forlader deres job eller ægtefælle, hvis det hele driller eller ikke går, som man håber? Man har endda betalt for at se den fodboldkamp. Hvorfor går man så godt halvvejs? Jeg syn’s det er udtryk for en svag karakter.

Det bliver dog værre endnu. Ved slutfløjtet rejser flere af de tilbageværende fans sig og pifter og buh’er ad spillerne, der brødebetynget kommer over og siger tak for støtten. Det gjorde mig sgu ærligt talt lidt sur. Jeg kan da godt forstå, at folk er triste og skuffede. Men…

AGF har givet rygnummer 12 til fansene. Vi ER 12. manden!

Vi – som fans – syn’s jo, at vi har gjort alt det rigtige. Men skal vi fortsat bære rygnummer 12, skal vi – som spillerne – fandengaleme (pardon my french) op på hesten igen.

Lad mig her fyre mit yndlingscitat af:

Success consists of going from failure to failure without loss of enthusiasm”
(Winston Churchill)

Jeg bed mærke i en situation i slutningen af 1. halvleg, hvor en relativ let bold smutter fra AGF og ud over sidelinjen. På det tidspunkt er århusianerne bagud med bare 0-1 og har faktisk haft flere gode scoringsmuligheder. Alligevel vælger en stor del af Ceres-tribunen at pifte og buh’e. Reaktionen fra AGF’s Peter Graulund kom prompte, og gjorde mig rigtig glad. Han kiggede direkte op til os på tribunen med en vred grimasse og bad tydeligvis publikum om at bakke op og være støtte… Være en rigtig 12. mand – en rigtig holdkammerat. Sådan!!

Efter kampen brød blandt andet den unge AGF’er Frederik Krabbe helt sammen midt på banen. Han leverede vanen tro en brav indsats og gav alt, hvad han havde i sig. Frederik var for et par år siden med til at spille Århus tilbage i Superligaen og var dengang en spiller, jeg – trods stor respekt og sympati – ikke troede ville kunne klare niveauet i Superligaen. Men det gjorde han. Ikke mange på holdet har udviklet sig SÅ meget, som han. Også i dén kontekst, syn’s jeg, tilskuernes reaktion var egoistisk, forkælet og helt, helt udtilstedelig. Rigtige fans sparker sgu ikke på en mand, der ligger ned. Og SLET ikke én af sine egne.

Nu må i dæl’me tage jer sammen, folkens. Ellers syn’s jeg hellere, I skal blive væk.

Måske er det fordi, at jeg selv er fodboldtræner og aldrig har forstået dem, der sviner og nedgør spillere, der allerede kæmper og slider. Man kan skælde ud og irettesætte med konstruktive tilråb. Ellers skal man vente til bagefter. Fokusér på fodbold – og KUN fodbold – og din egen opgave for holdet, indtil dommeren fløjter af. Alt det andet, man skal have ud mellem sidebenene, må vente til opgaven/kampen er overstået.

Kald mig naiv – men giv mig samtidigt en anden og bedre opskrift? Min opfordring til min fodboldtossede by, Århus, skal være. Drik gravøl, skæld ud nu og tud, hvis du har behov. Men mød op som et mandfolk og en ægte århusianer, når sæsonen starter i 1. division efter sommerpausen. Vi vil se AGF i superligaen – så smøg ærmerne op og hjælp til. Det kan sgu ikke passe, at Brøndby er det eneste hold i Danmark med fans, der for alvor er med igennem tykt og tyndt!

Vi ses efter sommerferien :-)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather