Kenneth Ley Milling

Så er der åbnet endnu en mulighed for at holde øje med dine venner og dulme din paranoia over ikke at vide, hvad vennerne snakker om. Samtidigt kan du nu få endnu en kanal at markedsføre dit ego på.

Det hedder ‘Google Buzz‘ og “Ja” – det er kun for sjov (og lidt for at provokere), at
jeg anlægger denne lidt grumpy-ol’-man tilgang til det.

Jeg har naturligvis kastet mig ud i det – koblet mig som follower til alle, jeg kender og næsten-kender og smidt en note ind i mylderet af noter, billeder og videofiler…. Og så sad jeg så og kiggede lidt på den!

Jeg kan ikke heeeeelt se fidusen. Det kan være det kommer, når jeg lige har brugt det lidt.

Facebook bruger jeg mest til privat sniksnak. Personligt overvejer jeg at ‘pensionere’ Facebook, da det faktisk er begrænset, hvad jeg får ud af det. Den allervæsentligste information, JEG får (og søger), er nyheder fra diverse ‘Groups‘ og ‘Pages‘ jeg er medlem af – Fra mit fodboldhold i Brabrand til bandet ‘Carpark North‘.

Fagligt spændende nyhedsstof fisker jeg på Twitter, som er langt hurtigere, langt mere direkte og laaaangt mere overskueligt.

Men hvad så med Google Buzz? Google hævder selv, at Buzz vil give dig mere relevant indhold. Det er i hvert fald ikke synligt fra starten, hvor det bare vælter ind med alt fra den nordlige halvkugles stjernehimmel til dagens fiskepriser i Hirtshals. På torsdage i februar er jeg pænt ligeglad med begge dele.

Men måske kommer det ved lidt længere tids brug. Jeg skal som nørd nok holde lidt øje med Buzz. Men jeg kan omvendt godt forstå, hvis mange stønner: “Åh nej, endnu en ny tjeneste vi skal forholde os til”.

Den gode Lars K. Jensen har på Medieblogger.dk beskrevet Google Buzz lidt bedre. Som han, vil jeg godt efterlyse bedre integration mellem de forskellige servicer. Dér er Facebook stadig langt bedre end Googles nye Buzz (der rimer bekymrende meget på ‘Stress‘).

Jeg har længe været punket lidt af mine internationale bekendte og venner for, at jeg ikke blogger på engelsk. Undskyldningerne har været mange, men den væsentligste har nok været… dovenskab… eller…

Nu er der imidlertid gjort noget ved sagen. Dags dato åbner jeg bloggen ‘The Latebar‘, hvor jeg vil krudsedulle og skrible om stort og småt jeg oplever i musikkens fortryllende og ofte forførende verden.

Der vil optræde andre bloggere i “baren” – Således har Anne Mette Kærgaard sagt ja til at bidrage også, mens andre stadig masseres.

Musik har altid betydet meget for mig, og selvom jeg bestemt ikke selv er den store kunstner, har jeg siden jeg startede til dans som 6-7-årig haft smag for at lytte efter detaljer i musikken – Detaljer, der kan give den der *WOW*-fornemmelse, mange af jer sikkert kender. Én ting er, at noget musik er fedt. Men at kunne forklare hvorfor, er ind i mellem svært for mange (Jeg selv inklusive).

Den udfordring er nu taget op med ‘The Latebar‘.

Navnet ‘Latebar‘ stammer fra det britiske band Duran Durans debutsingle ‘Planet Earth‘, der blev udgivet 2. februar 1981. B-siden på singlen hed ‘Latebar’ – og er den dag i dag ukendt for stort set alle andre end virkeligt hardcore fans af bandet, der til gengæld har givet nummeret kultstatus.

‘Latebar’ som Duran Duran opførte den i London hos Sky Arts i januar 2009.

Jeg håber på at få nogle gode samtaler om musik, mere viden og forhåbentligt anbefalinger til flere store koncertoplevelser i fremtiden.