Naveren

Sumpen er bundløs i Naveren

Med fare for læserne af denne blog begynder at kede sig, kommer her endnu en træls post om det (ellers) gode skib, Naveren af Århus.

Vi har nu ikke længere styr på, hvor mange afsejlings-datoer, vi har haft. To reelle afsejlinger er det blevet til – én hvor vi nær var havareret inde i havnen, da vi mistede styreevnen pga. manglende gearolie – en anden, hvor vi var nået en time ud, hvorefter redningsflåden pustede sig op OG vi fandt cirka 150 liter fritflydende diesel under dørken i salonen.

I går skulle vi så afsted igen. Vi havde planlagt at sejle i en konvoj til Grenada, da der mandag havde været et grimt piratangreb på SY Triton (tror jeg det var) – 40 sømil nord for Trinidad. Alle skibe var klar – alle sejlede af … Eller.. Nåååh nej, ikke Naveren.

Sumpen i bunden af Naveren
Sumpen ombord på Naveren var utæt, så dieselen piplede ind (flickr)

Michele, vores italienske gast, konstaterede – endnu en gang totalt tilfældigt – at der var diesel i endnu et rum under dørken i salonen. Humøret hos alle var endnu en gang i frit fald. Som Stig sagde:

“Vi græder alle sammen. Nogle af os inden i – men vi græder”.

Først håbede vi, at det bare var et rum, vi havde overset fra forleden. Statistisk set, troede ingen alligevel på, at vi kunne være så heldige. Og det var vi da heller ikke.

Sumpen, det absolut nederste sted under dørken, var synderen. Den var utæt! Det var ikke blevet opdaget tidligere, da den sandsynligvis IKKE havde været en del af trykprøvningen af det øvrige dieselsystem. Sumpen står så at sige nede i dieseltanken, og da de yderste tanke ligger højere end sumpen, kræver det ikke den store fysikeksamen at regne ud, hvad trykket fra de fleste af de 1600 liter diesel ville skabe – en stor svømmepøl af diesel under dørken med massivemængder af giftige dieseldampe til følge.

Endnu en gang må vi tage hatten af for de venner og kontakter Skipper Mona har opbygget i sine 8 måneder herude. Inden for en times tid, havde hun fået fat i Shawn, der ville komme ud lørdag morgen med sin store pumpe og trække 1000 liter diesel ud af vore tanke, og Justin og hans svejseapparat ville være klar til middag for at svejse den fordømte sump. Fornemt på en lørdag at udvise sådan en arbejdsiver – Bravo!

Sumpen ved pumpen
Sumpen ved pumpen op dækket af Naveren (flickr)

Nu er der så bare at håbe:

1) At Justin kan sit kram og sumpen nu er tæt
2) At der ikke er flere lækager rundt om
3) At vi kan komme af med vores diesellugt under dækket, så vi kan sove i kahytterne.
4) At vi kan komme afsted inden det varslede uvejr om 4 dage.

Vi skiftes til at kollapse. I går gik Knud Erik ind for at se, om han kunne komme med en færge til Grenada. Stig og Laila var klar til at tage det første fly hjem, og vi selv er i gang med at finde ud af, hvad vores muligheder er med forsikringen derhjemme. Skal vi/kan vi rejse hjem og få en del af vores tabte rejse betalt? Vi har alle tre tudet lidt her til formiddag – det er en supersvær beslutning at aflyse sin store drøm!

Slutteligt kan vi godt se på Skipper Mona, at hvis vi alle rejser hjem, så lider hendes drøm om et Navertogt bogstavligt talt skibbrud, da hun jo ikke så godt kan sejle Naveren alene. Det syn’s vi alle sammen også er smadder synd for hende, da hun jo har knoklet med den 800.000 kr. dyre restaurering i 8 måneder. Selv skippere trænger til skulderklap ind i mellem.

Vi ved p.t. lidt – men tør ikke sige noget med sikkerhed. Jeg tror personligt aldrig, jeg har følt hjemvé før. Til jer, der kender til det, vil jeg bare sige:

“Nu ved jeg, hvordan I har det!”

Hvis jeg nogensinde ser Grenada igen, så tror jeg, at jeg fælder en tåre mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.