Elever fra 8. klasse retter DR-historie
Det er ikke nogen stor historie – bevars. Men skal man bruge et eksempel, hvor nytten af brugergenereret indhold illustreres godt og simpelt kan man kigge med her.
Kort fortalt handler denne historie om, at en feriehytte ved Rønbjerg Feriecenter (DanParcs Feriecentre) ved Løgstør nær Limfjorden brændte ned. I den iøvrigt ultra korte tekst/notits ‘Stor brand i feriecenter‘ (man kan vel iøvrigt diskutere, om en brand i en lille hytte er en ‘STOR’ brand) fremgår det, at brand formentlig startede i en ovn, men at den 7. klasse, der boede i hytten var ude at bowle, da branden opstod.
Ikke så interessant… men det bliver det
Under historien har en række skoleelever nemlig kommenteret historien – skoleelever, der var med på turen til Rønbjerg.
Her fremgår det hurtigt, at der faktisk at tale om en 8. klasse – ikke en 7. klasse. Den slags betyder skam noget. Særligt hvis man går i 8. klasse.
Længere nede fremgår det også, at det nok IKKE kan være ovnen, der er skyld i branden. Den har eleverne nemlig konstateret slukker, når man starter opvaskemaskinen… Hvilket igen ville være en ret naturligt efter endt aftenmåltid.
Lad mig lige gentage – dette er naturligvis ikke nogen stor sag. Men det er stadig vigtigt, at have fakta i orden. Har man ikke det, bliver man rettet af brugerne.
Velkommen til virkeligheden 2009
(Tak til søster-Christina for tippet)
Let Google translate to english
Tags: brugerinddragelse, Danmarks Radio, kommentar




24. september 2009 at 21:36
Her klokken længe efter er artiklen stadig ikke rettet. Journalisterne på DR lader fejlene stå, selvom de bliver taget i skole af skoleeleverne.
Det er mediernes problem. De skriver noget forkert. De bliver gjort opmærksom på det. De gør ikke noget.
Artiklen vil formodentlig stå til evig tid med forkerte oplysninger. Og journalisterne vil fremstå som idioter til evig tid.
Det er, som du siger, ikke en stor historie. Men det er et stort problem for medierne.
Hvis jeg påpeger en fejl i et indlæg på din blog, vil du rette den. Derfor vil jeg få stadig større tillid til dig og stadig mindre tillid til DR og andre medier.
15. oktober 2009 at 11:08
[...] Radio havde rodet lidt rundt i en historie om en brand på DanParcs Rønbjerg – ‘Elever fra 8. klasse retter DR‘ – og i kommentarfeltet blev rettet af de skoleelever, der rent faktisk havde været [...]
15. oktober 2009 at 12:00
Der er en anden ting i denne artikel der illustrer hvorfor brugerinddragelse kan være til journalistens fordel. I den anden kommentar der er markeret i rød siger læseren: “Der havde nemlig været problemer med de opvaskemaskiner andre steder før”. Uden at vide det, giver brugeren her et muligt tip til journalisten om en anden og måske større historie.