Mediesniksnak,  Sociale medier

Mr. MoJo, Mackenzie Warren, besøger igen Danmark

Det er efterhånden ved at være lang tid siden, jeg første gang mødte det amerikanske mediehus Gannett’s Vice President for Digital Content, Mackenzie Warren.

Mackenzie WarrenDengang i vel 2007 havde Peter From (nyjournalistik.dk) inviteret ham til København for at fortælle os danskere om ‘Collecters and Connectors’ – to nye titelbegreber han havde fået indført på en lokal redaktion i Fort Myers i Florida.

Omdrejningspunktet er MoJo’s – mobile journalister – der i stedet for en skrivebord med en fastnettelefon får en bil, en laptop og en trådløs mobilconnection til internettet. Så kan de (journalisterne) skrive og uploade historierne fra marken.

Den korte historie kort – projektet i Fort Myers blev så stor en success, at Mackenzie blev hevet til Gannett’s hovedkvarter for at udbrede konceptet til flere af husets andre aviser og mediehuse.

Det er det sidste han kommer til Danmark, for at fortælle om!

Hvordan er det gået? Hvilke nye erfaringer har han gjort sig om det, at lave og uploade journalistik på farten? Og ikke mindst, hvordan får man MoJo og forretning til at gå hånd i hånd.

29. september 2009 kan man møde Mackenzie Warren hos Berlingske Tidende i København på UPDATE-seminaret ‘Hvad kommer efter Mojos?‘. Jeg kan KUN anbefale, at kigge forbi. Mackenzie Warren er både fagligt og personligt et møde og et godt bekendtskab værd.

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.