Musik m.m.,  Reklame

‘Bodies’ – en superstart på nyt Robbie-album

Det mest (og måske eneste) succesfulde medlem af boybandet Take That, Robbie Williams, er klar med et nyt album. Den første single ‘Bodies’ blev frigivet på eget websted OG på henholdvist Facebook og YouTube samtidigt.

robbiewbodies01
Caption fra Robbie Williams’ video til nummeret ‘Bodies’.

Det kan synes smart og fremme i skoene – men jeg er sikker på, at Robbies folk deler min opfattelse, at det er det mindste, man bør gøre som musiker i 2009.

Når jeg alligevel fremhæver det her på bloggen, er det af tre årsager:

  1. Markedsføringsværdien af Robbies simple og horribelt billige PR-arbejde på de sociale medier er formidabelt. Man kan næsten ikke UNDGÅ at få at vide, at der snart kommer et nyt album med den britiske superstar.
  2. Robbie Williams & Co. giver fans 1. prioritet – radioer, tv-kanaler og forhandlere får 2. prioritet. Fans’ne er VIP’s.
  3. Det er kort og godt et superfedt produkt (syn’s jeg), med en sød krølle af en historie på.

Punkt 1 – I én og samme håndevending er Robbies materiale samt alle relevante datoer at hype ude hos fans + disses venner + venners venner og Maries mormor. Musikken til ‘Bodies’ er uploadet til YouTube i HD og plantet på Facebook-gruppen. Man har indlejret et baggrundsbillede til musikken, hvorpå der står, at hele albummet udkommer 12. oktober og at videoen til ‘Bodies’ udkommer 9. september kl. 08:30 BST.

Punkt 2 – Til slut står der på skærmbilledet (nævnt i punkt 1) henvisning til Robbie Williams websted. Her kan fans logge ind og få masser af info om Robbie gøren og laden. Om arbejdet med albummet og om, hvordan man kan forudbestille det kommende album, der bl.a. udkommer i en særlig CD & DVD-udgave. Desuden er der allerede nu lagt et 30 sekunders klip fra videon ‘Bodies’ ud til inkarnerede fans.

Punkt 3 – og den søde historie. Albummet, hvorpå ‘Bodies’ er første single, kommer til at hedde ‘Reality Killed the Video Star’. Her vil det voksne publikum sikkert smage lidt på ordene og sige, at det lyder lidt som ‘Video Killed the Radio Star’, som jo var et gaaaammelt hit fra da far var dreng… Jeg skal ikke kunne sige andet, end at Robbie Williams har skrevet sit nye album sammen med Trevor Horn, der jo skrev teksten til det gamle superhit ‘Video Killed the Radio Star‘.

Robbies albumtitel er nok ikke helt tilfældig, tror du? :-)

Dette indlæg bliver lige dedikeret til det omvandrende musikleksikon Claus Holm – You’r da maaan!!!

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.