Fra i dag – 1. september 2009 – er det slut med at producere og sælge 100W-glødepærer. Det har EU bestemt. Over de kommende fire år bliver de resterende glødepærer på 75W og 40W også faset ud.
Det er en beslutning, der er truffet for at lave en CO2-besparelse. Men det er ikke nødvendigvis KUN af det gode. Man har nemlig forbudt glødepæren uden at have et ligeværdigt alternativ.
Som det fremgår af DR-P1′s ‘Orientering‘ d. 24. august 2009 – ‘Koldere lys forude‘ – så har el-sparepærerne markante mangler i forhold til den gamle glødepærerne.
Blandt andet er farvegengivelsen i el-sparepærerne meget ringere, end i de gamle glødepærer. Det betyder, ifølge lysekspert Lisbeth Mansfeld (der interviewes i ovennævnte udsendelse), at vores mad mister en del farve – tomater er eksempelvis ikke længere så røde. Da de fleste menneskers madoplevelser også indeholder et visuelt element, vil fornøjelsen ved et måltid omkring stuebordet forringes for mange mennesker.
Den ringe farverigdom i el-sparepærerne vil også få en betydning for nordboernes oplevelse af sig selv i spejlet – særligt om vinteren. Huden bliver nemlig markant mere grå og mat, da de små farvenuancer og konturer ikke kan gengives.
Også museerne har ytret stærke bekymringer om forbuddet mod de gamle glødepærer. Glødepærer indeholder et langt mere farverigt lys (1300 farver) end elsparepærerne (9 farver), hvilket markant vil forrige oplevelsen/farvegengivelsen på malerier og andre kunstværker. Til Kristeligt Dagblad udtaler museumsdirektør, Lars Kærulf Møller (Farvel til farverne på landets museer):
“En sparepære er reelt bare et sammenkrøllet lysstofrør, og det giver et langt dårligere lys end en klassisk glødepære, og jeg tror faktisk ikke, at man har gjort sig klart, hvor dårlig lyskvalitet man får ud af en sparepære.”
Man kan naturligvis diskutere, om ikke udledning af CO2 er vigtigere end røde tomater og grå hud på badeværelset. Men hvad EU-flertallet bag forbuddet måske ikke har tænkt på er, at mennesket har brug for lys. Jo rigere lys, des færre sygedage. Både krop og sjæl har brug for lys – helst sollys – for at trives og overleve. I de sydeuropæiske lande er man priviligeret med rigtig meget sollys. Det kniber derimod i Norden, hvor solen er helt eller delvist væk det meste af vinterhalvåret. Det ringe og meget fattige lys i el-sparepæren KAN – kort fortalt – få betydelige negative konsekvenser for livskvaliteten i særligt de nordiske lande.
I artiklen “Brug pæren” gennemgår Trine Jørgensen (med baggrund i bl.a. rapporten “Helbredseffekter fra indendørsbelysning” af cand.scient. Nikolaj Holtermann) hvorledes lyset påvirker os. Hun skriver blandt andet:
“Det er lige så vigtigt med ordentligt lys, som det er med god, nærende mad. De senere år har forskning belyst, hvordan mange mennesker lider ikke blot af fejlernæring, men også af fejlbelysning.”
Trine Jørgensen arbejder meget med fuldspektrumlys, som det, der kommer fra solen. Hun bruger bl.a. eksempler på, hvordan udskiftning af farve- og energifattigt lys til fuldspektrumlys i skoler i USA har forbedret ikke bare elevernes præstationer, men også deres sundhed.
Slutteligt – El-sparepærer indeholder kviksølv. Det gør glødepæren ikke. Hvilken pære sætter du op i børneværelset?
Kære EU – vi skal bruge et energirigtigt alternativ med fuldspektrumlys og uden kviksølv før vi fjerner glødepæren. Det må være et minimumskrav!
I Danmark vil et totalt skifte til elpærer blot nedsætte CO2-emissionen med sølle 7%. Hvor meget flere vinterdepressioner, indlæringsvanskeligheder hos børn og ringere livskvalitet m.v. modsat kommer til at koste, ved vi først om nogle år.
Dengang i vel 2007 havde Peter From (
