Events,  Mediesniksnak

Fin dækning af Skanderborg Festival på Jyskebank.tv

“Det er da komplet åndssvagt at Jyske Bank skal lave tv på Skanderborg Festival”

Jeg har mødt en del, der med slet skjulte rynker på næsen har ytret sig – ofte en anelse negativt – om Jyskebank.tv‘s tilstedeværelse på årets smukke fest i Skanderborg. En bank skal passe sin bankforretning, og i disse krisetider, skal man ikke rende og “spilde” penge på den slags fis og ballade – blot for at tækkes de unge (hvem ‘de unge’ så er).

Altså, jeg kan ikke se, hvorfor Jyske Bank – eller en anden – IKKE skulle producere tv fra Skanderborg Festival. Jeg mener ikke, der er en pind forskel på, om man hedder Jyske Bank og sender fra en festival, eller om man hedder Volvo og sender fra verdens største havkapsejlads.

Plussiden efterlader ingen argumenter for kritikken:

  1. Det er gratis for alle at se – man behøver ikke være kunde i banken
  2. Det bliver liggende online
  3. Det kan frit embed’des og linkes til af alle (Det kan man vist ikke på DR og TV2)
  4. Videokvaliteten er relativt god
  5. Indholdet på jyskebank.dk er tematiseret og informationsarkitekturen er god
  6. Overordnet er det fedt, at nettet er frit for særlige formater – det udnytter Jyskebank.tv

Jeg har langtfra set alle bankens indslag – der er pænt mange – men jeg har set nok til at sige ‘thumbs up’. Den eksamen er sgu bestået!

Faktisk vil jeg opfordre til, at flere virksomheder kigger med. Det er bestemt noget at lære.

Jeg kan sagtens se en fremtid, hvor Tuborg selv sender fra Grøn Koncert, Vestas webcaster fra kapsejladsen Fyn Rundt eller Greenpeace sender fra klimatopmødet i København.

Skanderborg er sommer – og Sommer, det er Skanderborg :-)

Både han og Jyske Bank kan for min skyld godt komme igen i 2010.

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.