Mediesniksnak

Jyllands-Posten linker til salg af porno

Jeg har fået et link til en artikel udgivet på jp.dk. Den handler om, at en yoga-skole i København får 600.000 kroner i offentlig støtte, og at det er åh-så-forargeligt, når det nu viser sig, at nogle af skolens lærere har deltaget i pornofilm.

Præmissen om, at kommunale kroner i København bruges på produktion af porno er købt…. Hvis den bare blev dokumenteret… Og det gør den ikke.

I artiklen “Offentlig støtte til folk bag sex-sekt” proklamerer avisen:

“Morgenavisen Jyllands-Posten kan i dag dokumentere, hvordan flere af den københavnske yogaskoles lærere har tjent eller tjener penge på bl. a. stripshows og pornofilm angiveligt som led i en spirituel udvikling, men ifølge kritikere for at tjene penge til sekten.”

Sammenhængen mellem lærerne og filmproduktionen dokumenteres… Men den sammenhæng til yogaskolen og det offentlige tilskud mangler totalt.

Jyllands-Posten forsøger så at linke yoga-centrets bagmand til prostitution og kvindehandel, og DET er naturligvis en alvorlig sag. Men det må vel være en sag mellem den anklagede person og kommunen. Igen – linket til at offentlige midler skulle finansiere denne kvindehandel og/eller prostitution mangler også helt.

Den århusianske avis lader så en sognepræst udtale sig om sagen, hvilket jo er cirka ligeså værdifuldt for sagen, som hvis man havde Anders And, Dick Turpin eller Maren-i-kjæret udtale sig. Sognepræster plejer ikke at være så vilde med alternativer til Jesus, hvilket Yoga med sin buddist-hindu-baggrund jo er (nogle af os vil måske kalde det et sundt supplement).

Filmen knækker helt for Jyllands-Posten, syn’s jeg, i artiklen “Fra yogaskole – til sex og porno“. Her bringer Jyllands-Posten først fakta-oplysningen:

“Natha Yoga Center har til huse på Ndr. Fasanvej 230 i København. Nathas officielle hjemmeside fortæller alene om yogakurserne.”

Ja?… Det er jo et Yoga-Center, er det ikke?

Bagefter bringes en stribe links til sider, hvor indholdet er helt eller delvist pornografisk (har ikke set dem ved selvsyn endnu, men jeg skal nok). Og til sidst – som kronen på værket – får vi så linket til et sted, hvor vi som læsere kan købe en pornofilm.

Tak for det JP.dk – det skal nok booste salget af den film :-)

Altså… Hvis det kan dokumenteres, at det Yoga-center (eller andre for den sags skyld) får offentlig tilskud til at lave porno, skal det naturligvis stoppes. Det er i mine øjne IKKE dokumenteret endnu. Indtil da, er de omtalte artikler bare en historie om, at nogle mennesker laver porno i fritiden eller som bi-beskæftigelse.

Det er da en anelse uinteressant som nyhed, er det ikke?

Det er en ‘ommer’ kære Jyllands-Posten. Og pleeeeease, fald ikke for fristelsen til at lave underlødige historier om sex, porno og patter bare for at sælge aviser. JP er langt, langt bedre end det.

5 Comments

  • avatar

    Superhero

    Jeg kunne ikke være mere enig – det er den tyndeste historie vi hare set længe.
    Kunne ikke lade være med at bemærke at både Ekstra Bladet og B.T. + en avis mere også havde en forsidehistorie i søndags hvor ordet “sex” indgik. Enten om et sexuhyre på fri fod og en sexslave der var sluppet fri. Og så frygter JP så at de ikke kan sælge deres avis hvis ikke de bringer sig selv ned på laveste fællesnævner niveau og smider ordet sex-sekt på deres forside. Så meget for at foregive at være et seriøst dagblad…

    Læs for øvrigt det lange og fyldestgørende svar på anklagerne på yogaskolens officielle hjemmeside (tror desværre det er det eneste sted de kan få offentliggjort deres holdning til sagen).
    http://www.natha.dk

  • avatar

    Niller

    Fedt med en saglig kritisk artikel. Godt gået! Jeg går selv på yoga skolen og synes det er rigtig mærkeligt at skulle overbevise min mor om at jeg ikke går i en sex-sekt som tjener penge på kvindehandel og prostitution.

  • avatar

    Boligmus

    Hejsa, især Ellen. Hvad er der nu galt med en runde strip. Jeg har ikke selv været på skolen men har flere venner der dyrker åndelig sex – uden at kaste krudtet! – det kan jeg sgu kun have respekt for. Og pointen er vel at vi allesammen er trætte af pattebarnsagtig kulturprotestantisme, der går rundt med bukserne nede og ikke lugter lort i egen bag, men de sviner folk til, der rent faktisk har et godt bud på noget der endelig rykker åndelig stræben tættere på os der stadig godt kan lide at støde til kuglerne. Det er sgu da fint at de får noget støtte fra kommunen, hvad fanden er der galt i det. Der er så mange andre lorte intiativer der får hat og briller og så sidder vi og klynker over at de unge endelig har det for fedt.

  • avatar

    mahacutra

    NATHA is the Danish branch of the Romanian sex sect MISA. This organization came to the public eye in 2005 when Mr. Bivolaru, the leader of it, requested and was granted political asylum from Sweden, due to alleged persecutions from the Romanian authorities.

    On the account of lies and clandestine production of pornographic movies, linked with the sex-business silently unwinding behind the canopy of a spiritual yoga school, MISA and all its international branches (including NATHA ) was excluded from the International Yoga Federation and from the European Yoga Alliance in the spring of 2008.

    Moreover, the leader of NATHA Denmark, Mr. Mihai Stoian, porn star in the movie “The magic Passage” (you can see the making of on google video), was retired the membership of this organization even if he was Honoray secretary of International Yoga Federation for Scandinavian countries for a couple of years.The same Mihai Stoian allowed himself to attack and offend Shri Yogacharya Ajita Honorary Secretary of the International Yoga Federation for the European Union and President of the European Yoga Council of European Yoga Alliance in messages posted on the yahoo group of the federation and on Mr. Mihai Stoian’s blog.. Feel free to contact Shri Yogacharya Ajita to find out why NATHA was expelled from the IYF.

    Mr. Seppo Isotalo, Dr. in political and social sciences, the Swedish Social Democrat representative to OSCE, the main supporter of MISA at OSCE, has published on 22 august 2008 a critical article about MISA in the Newspaper Suur Tukholma. He also stopped the contact to this multi national organization and he doesn’t support it at OSCE anymore.

  • avatar

    Kenneth Ley Milling

    Dear Mahacutra

    This is 2009… This is the internet… Please provide links for documentation. This is what my blogpost here is about – the lack of links/documentation. Whether some people in Copenhagen make porn or not is not of my concern today.

    /Ken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.