Arkiv for marts 2009

DONA-listen på flyttes til Google Groups

mandag, 23. marts 2009

Et ønske om, at åbne DONA’s mailingliste til omverdnen samt at sikre en bedre oppe-tid – og dermed bedre stabilitet – har fået DONA’s (foreningen Danish Online News Association) bestyrelse til at beslutte at flytte den populære listes aktiviteter over på Google Groups.

I en mail til listens brugere fra foreningens formand, Kim Elmose, hedder det:

Det sker for at gøre det nemmere for os selv og alle andre at linke til de gode ting, der bliver skrevet på DONA-listen.

Dette er med til at brande vores forening og netværk bedre samt skabe opmærksomhed omkring de tips, synspunkter og lignende, der bliver udsendt på listen.

Reelt er den største synlige ændring for brugerne, at e-mail-adressen til listen nu bliver:

donalisten@googlegroups.com

DONA-listen er et netværk af folk, som arbejder med web og kommunikation/journalistik på den ene eller anden måde. Næsten dagligt er der forespørgsler på konkrete problemer eller efterlysninger af software – user2user.

Så vidt jeg ved, er der over 1100 mailadresser tilknyttet DONA-listen.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

I anledning af Nik Kershaws fødselsdag… ;-)

søndag, 1. marts 2009

En lidt journalistisk set lidt tarvelig rubrik. Men en tur til Livignos sne kom i mellem denne post og Nik Kershaw-koncerten i Herning d. 19. februar 2009. Jeg beklager, men da Nik i dag fylder 51 (1. marts 2009) gav det mig alligevel en lille anledning til at fedte en note ind om den geniale brite og ikke mindst om en fremragende koncert i Herning – i øvrigt på et af Jyllands allerfedeste spillesteder, det nyligt om- og udbyggede Fermaten i Smallegade.

Først vil jeg dog lige takke alle de flinke fans, der har lagt kommentarer på tidligere poster om Nik Kershaw:

Nik Kershaw i Esbjerg den 14. juni 2008

Det er fedt at høre andre have gode oplevelser med dagens fødselar fra Bristol, England :-)

Koncerten i Herning var min blot anden i det ombyggede Fermaten. Den første var en lige så intens og musikalsk interessant koncert med jazzpianisten Michel Camilo d. 16. november 2008.

Det var første gang, jeg oplevede Nik Kershaw solo. Alt, han havde med, var sig selv, sin semi-akustiske guitar og en lille loop-recorder… Og så et ordentlig stribe sange, der alle fik fornyet virilitet ved den tætte kontakt mellem kunstner og publikum.

nikkershaw190209eNik Kershaw på Fermaten i Herning (se flere billeder på Flickr)

Setlisten (der faktisk var udsat for en del spontanitet og omstrukturering undervejs i forholdt til originalen) så således ud:

– Beautiful thing
– Take me to the church
– Wide Boy
– Times like these
– Don Quixote
– Promises, Promises
– The one and only
– Have a nice life
– The Riddle

<< PAUSE >>

– Fiction
– Wounded
– Dancing girls
– Somebody loves you
– Loud, confident and wrong
– Wouldn’t it be good
– Billy
– Oxygene
– Wouldn’t it be good

<< Extras >>

– Human Racing
– I wish (Stevie Wonder-omskrivning)

Det er vel overflødigt at sige, at koncerten samlet set var helt i særklasse. Kunstner, musik, lyd og de 250 publikummer (Nik havde ifølge spillestedsleder Brian Bruhn selv bedt om en begrænsning på 250) gik op i en højere enhed og gav alle en – også en tydeligt begejstret Nik Kershaw – en pragtfuld aften.

Nik brugte en del tid – men ikke for meget – på at fortælle om sine numre, hvoraf en del nok var lad os sige ‘mindre kendte’ af en del af de fremmødte. En god del tørre, men både venlige og morsomme, kommentarer kom ind i mellem også fra den veloplagte superstar, hvilket igen gav en stemning af, at være inviteret hjem til Nik selv.

Nærværet var totalt omkring numrene ‘Promises, Promises‘, som Nik fortalte, at han havde skrevet til sin brors nyfødte datter Alicia, samt ‘Have a nice life‘, som var tilegnet Niks nu voksne søn, da denne flyttede hjemmefra for et par år siden.

Smilet var dog i centrum omkring numrene ‘Loud, confident and wrong‘, der er en veritabel musikalsk øretæve til nu afgåede USA-præsident , George W. Bush, samt nummeret ‘Billy‘, der handler om, hvad der sker, når kvindefrigørelse og rødstrømperi tager overhånd.

Aftenens (for mig) højdepunkter blev numre som ‘Don Quixote‘, det smukke, smukke ‘Oxygene‘ samt ‘Wouldn’t it be good‘, der vist næppe nogensinde har stået så stærkt live før (Jeg har i hvert fald aldrig hørt det spillet mere intenst).

Koncertens musikalsk mest interessante nummer blev dog ‘Dancing Girls‘ i et aldeles nyt og anderledes arrangement i 3/4-deles takt. Den skriger på en genindspilning, hvis I spørger mig. Det totalt speedede 80’er hit er kommet til at lyde som en blanding af børnevise og sørøversang – helt igennem forrygende.

Og…. Lad os blive enige om, at Chesney Hawkes super-90’er-hit ‘The one and only‘ (som Nik jo har skrevet til ham) bare ER bedst med Nik selv :-)

En storslået koncert med en verdensklasse-kunstner, der kan opleves MED band næste gang i Tyskland i maj.

Ses vi der? :-)

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather