Mediesniksnak,  Sociale medier

Jyske Bank kunne blive min favorit tv-kanal

Ja, det lyder som noget volapyk. Men enhver, der har fuldt medieudviklingen de seneste par år ved, at noget af det, der rykker mest i det ellers komplet stillestående tv-medie (kun mængden af nonsens-reality-meta-følelses-junk stiger) er niche-tv-kanaler med specialiseret indhold til særlige målgrupper.

Ifølge Thomas Stokholm (Carlsbergs partofthegame.tv) – der 2. april 2008 talte til UPDATE’s store webtv-konference – kommer niche-kanaler til at overtage de store kendte broadcastkanalers markedsandele i en ikke så fjern fremtid. Det tror jeg 100% på!

Den fremtid rykkede et stort skridt tættere på i dag, da Jyske Bank åbnede jyskebank.tv. Nu er det slut med finansnyheder på TV2 eller TV2-NEWS. Nyhederne får jeg nu på bankens egen tv-kanal – da man jo må forvente, at de sidder pænt tættere på markedet en TV2’s journalister gør.

Baggrundshistorierne, hvor der mere kildekritisk gås bagom et givent tema eller større historie, kan jeg måske få hos TV2 eller Børsen. Men ikke kun. Hvem siger, at Jyske Bank ikke bruger sin racerdyre TDC-broadcast-forbindelse omvendt – altså i stedet for at bruge den FRA Silkeborg TIL København (som når bankens eksperter skal interviewes til DR eller TV2) inviterer andre eksperter i et lille studie i hovedstaden til at diskutere med Jyske Banks eksperter i studiet i Silkeborg?

Så får vi nuanceret billedet på jyskebank.tv og er dermed ikke bundet af bestemte sendetider på en broadcast-kanal. Følger den midtjyske bank så ellers lidt med i, hvad brugerne skriver i kommentarfeltet, kunne spørgsmål her jo følges op og besvares i nye indslag.

Jeg ved ikke med dig, men jeg interesserer mig både for min egen økonomi, mine lån og min pension, udviklingen i boligmarkedet og såmænd også i den nationale og internationale økonomi. Så jeg kunne sagtens være fristet af at trække et RSS-feed fra jyskebank.tv.

… Eller… lad mig omformulere. Jeg har smidt feedet i min feedreader ;-)

Som jeg tidligere på dagen også skrev på Medieblogger.dk, så den ny webtv-kanal fra Silkeborg tæt på at være perfekt (altså på 2008 niveau). Derfor er det også muligt for mig at embed’e eksempler her på bloggen. Og lad mig gå forrest med newsyoucanuse… sådan da :-)

Lidt i den lette afdeling, kanske. Men jo tankevækkende nok. Ville du hellere have set heavy-finans-nyt, kan du bare selv gå ombord. Der er masser – og med permalinks. Så det løber ingen steder.

Andre omtaler:
DR – P1 – Mennesker og Medier (26. sept. 2008)
dSeneste,dk – “Jyskebank.tv er årets nye medie” (1. okt. 2008)
DR – TV-Avisen kl. 21 (1. okt. 2008)
TV2 – TV2|Østjylland 19:30 (1. okt. 2008)

(rettelse 2/10 – frame omkring video justeret)

2 Comments

  • avatar

    Christine Ditlevsen

    Det må man give Jyske Bank – de er fremme på beatet. Det var godt set, da de for et års tid siden gik i gang med projektet, for ikke siden 1929 har vi haft så hårdt brug for at høre tallene fra hestens egen mule. Efter lanceringen af Carlsberg-tv og flere og flere finder på at skabe minikanaler via YouTube (fx De Radikale), kan man forestille sig, at der er masser af store virksomheder eller foreninger, der broadcaster sit brand direkte selv i årene, der kommer. Spændende at følge med i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.