Printervenlig version

Duran Duran gav København en solid koncert

Som VIP-gæst må jeg naturligvis – alt overvejende – juble over Duran Duran koncerten i København d. 22. juni 2008. En absolut godkendt koncert i den akustisk umulige KB Hal. Det vender jeg tilbage til.

Det allerbedste ved denne dags lange række af oplevelser var dog, at jeg fik lov at møde de andre VIP-gæster – og her taler vi ikke om danske kendisser med tøj fra egen skrædder. Nixenbixen… Mødet med en fantastisk bande virkeligt dedikerede fans, der tilsyneladende rejser med det britiske orkester rundt på turnéen i Europa. Blandt andet min tyske ven fra Second Life fanklubben ‘Interference’, Chrissy Welinder, der var den, der skaffede mig min VIP-status.

RIGTIGE VIP’er :-) Fans, der ved alt om, hvad man kan forvente til hver enkelt koncert. Fans der føler med keyboardspilleren, der lige har mistet sin far. Fans der holder en kæmpefest for bassisten, der havde fødselsdag forleden. Fans der ved, hvilket hotel bandet bor på, og som derfor selv er indkvarteret her. Fans der ved hvilket fly bandet skal med og kender setlisten og hvem, der eventuelt er særlig gæst på scenen i aften. Fans der passer på hinanden og mødes totalt fordomsfrit uanset nationaliteter. Kort og godt – sådan nogle mennesker, man ikke kan undgå at blive gode venner med.

Og så til det musikalske :-|

Efter en riiimelig god start, der i nogen grad manglede… sammenhæng på en-eller-anden måde, blev der skruet op for både lyd og energi på scenen. KB Hallen er bare et akustisk “meget udfordrende sted” at lave lyd (så har jeg sagt det pænt), og selv om lyden isoleret set var aldeles udmærket, var det tydeligt – særligt i koncertens første tredjedel – at bandet måtte koncentrere sig ret meget. Særligt Durans seneste radiohit ‘Falling Down’ faldt desværre helt igennem, syn’s jeg. Det er i forvejen ikke egnet til live-brug i albumudgaven, og forsanger Simon le Bon måtte virkeligt kæmpe mod sit eget ekko fra salens bagvæg undervejs. Synd og skam – det skal og bør rettes!

Men numre som ‘The Reflex’, ‘Rio’ og ikke mindst ‘Sunrise’ gik helt forrygende. ‘Sunrise’ har jeg nynnet stort set uafbrudt siden igår. Også den særlige electronica-agtige sektion midtvejs i koncerten var godt tænkt ind. Gav også virkeligt det kvindelige publikum (som vist var i massivt flertal) mulighed for at komme helt tæt på de tydeligvis stadig attraktive herrer i bandet. I den sektion sprællede numre som ‘All she wants is’ og ‘I don’t want your love’ fra det ellers så udskældte album ‘Big thing’ (mit første iøvrigt). I denne sektion fik man også oplevet bassist John Taylor på tangenter, hvor han styrede noget af det mest funky synth-bass, jeg længe har hørt *thumbsup*

Musikalsk set var der – bortset fra måske ‘Falling Down’ – ikke noget at sætte fingre på. En clean og derfor lidt for rutinepræget koncert, der kun en gang i mellem virkeligt ringer. Samtidigt dog en koncert bandet sagtens kan være bekendt. Særligt forsanger Simon le Bon og bassist John Taylor oser i store dele af koncerten af overskud. Showets absolutte superstars – og de er gode til det.

En fire af seks stjerners koncert :-)

Seks ud seks stjerner til de fantastiske fans fra Norge, Sverige, Tyskland, England, Holland, Italien, Frankrig, Slovenien. Alle dem, der gav mig en fantastisk dag i min egen hovedstad.

Duran Duran in Copenhagen, Denmark 2008
Duran Duran i KB Hallen i København 22. juni 2008. Fra venstre John Taylor, Roger Taylor, Simon le Bon og Nick Rhodes. Ialt 25 billeder på min Flickr-konto

Setlisten fik jeg til:


Let Google translate to english

Tags: , ,

11 svar til “Duran Duran gav København en solid koncert”

  1. avatar Kenneth Ley Milling siger:

    Vupti, så er de første anmeldelser ‘in the open’ :-)

    Det lader til at BT’s Jacob Wendt Jensen er endnu mere positiv, end jeg. I sin anmeldelse ‘Popbandet med de ni liv‘ får drengene fra Birmingham sgu 5 af 6 stjerner.

    Nu ER jeg fand’mer nødt til at tage til England og se dem.

  2. avatar Rie siger:

    Der findes nu også “hardcore” danske duranies :-)
    Vi er nogle stykker der tager til Nottingham og Birmingham hvis du er frisk!?!

  3. avatar Kenneth Ley Milling siger:

    Ryanair flyver Aarhus – Stansted :-)

    3. jul. – 8. jul. = cirka 650,- (all included)

    GOGOGOGOGO!!! :-) Så man man nå alle fire koncerter.

  4. avatar Rie siger:

    Vi flyver fra København til Nottingham d. 6. (Sterling) og hjem fra Birmingham d. 8 (SAS) – har desværre ikke mulighed for flere i denne omgang (men håber på at nå 50 koncerts-jubilæum indenfor en overskuelig fremtid, 43 so far….)

  5. avatar Steen siger:

    Vi ku godt blive en del i UK. Nogle overvejer kraftigt efter den dejlige DD weekend.

    Og Rie- du skal nok snart nå de 50 koncerter- jeg gjorde det tidligere i år:

  6. avatar Kenneth Ley Milling siger:

    Ouch… Jeg er jo totalt benjamin her :-D

    Koncerten i KBH var min første. Til gengæld havde jeg (som det vist også fremgår) en ‘Perfect Day’…

    … Et nummer, der iøvrigt IKKE blev spillet i KB Hallen, men som vel ikke er hørt bedre siden Lou Reed lavede det i 1972.

  7. avatar Steen siger:

    Perfect Day spiller de desværre aldrig.
    Lou Reed var også glad for DDs version.
    I øvrigt var det DDs “fortolkning” af Perfect Day, der i udgaven med bl.a. Bono, David Bowie og Suede gik nr 1 i UK, få år efter DD havde indspillet den.

  8. avatar 2ndblog » Blog Archive » When Ley Wrangler met Ken Ley siger:

    [...] concert was a blast. In my danish blog, I reviewed it as a 4 of 6 stars gig. Apparently the more professional reviews were even better [...]

  9. avatar Kenneth Ley Milling siger:

    Hey – også SoundVenue anmeldte koncerten i KB Hallen, og også her var der 5 af 6 stjerner:

    Duran Duran – nyromantikerpop og dansegulvhits

    Det var et band i topform, der indledte koncerten med tre numre fra bandets seneste og ganske fremragende album ‘Red Carpet Massacre’

    … står der blandt andet i anmeldelsen :-)

  10. avatar Kenneth Ley Milling» Blogarkiv » O2 Arena - 2nd to none siger:

    [...] det britiske dansepop/-rockband Duran Duran ellers en forrygende koncert i KB Hallen (Se: “Duran Duran gav København en solid koncert“). Det var dog tydeligt, at bandet ind i mellem måtte bruge al deres professionelle [...]

  11. avatar Kenneth Ley Milling» Blogarkiv » Flotte anmeldelser til Durans UK-tour siger:

    [...] Først faldt der smukke og venlige ord af i Danmark efter en ellers akustisk katastrofe i KB-hallen. Både BT og Soundvenue gav her det britiske ensemble 5 af 6 stjerner. (Se tidligere indlæg) [...]

Skriv en kommentar