Arkiv for maj 2008

Webstedsprofiler er svære at fjerne i Google Analytics

mandag, 26. maj 2008

Jeg har oprettet en UPDATE-konto hos Google Analytics, så vi kan få lidt statistik på organisationens blogs.

Ved en fejl har jeg oprettet to såkaldte webstedsprofiler på bloggen ‘Journalist 2.0’. Derfor ville jeg slette den ene, så der ikke går koks i data, og så det ser nogenlunde ordentligt ud, når jeg skal præsentere statistikker for kollegerne senere.

Men det lader sig desværre ikke sådan LIGE gøre, at slette en webstedsprofil. Man kan sagtens logge på sin konto og se, sine forskellige profiler. Men funktionen ‘Slet’, der tydeligvis skulle være placeret på hver af profilerne er blot tekst… Ikke et link/funktion.

Jeg har ledt og ledt hele dagen og aftenen, men må nu kapitulere. Det tætteste jeg er kommet en løsning er at nedlægge hele kontoen. Det kræver endnu engang en kontakt til en af de hemmelige Google-medarbejdere – kontakt man i følge Google selv får via en e-mail adresse, Google ikke ønsker, at nogen skal kende til.

Endnu engang må jeg afslutte min arbejdsdag med en Google-opgave, jeg ikke kunne få løst. Ærgeligt, at Google ikke sætter usability højere på dagsordnen.

:-(

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Rob Curley rykker til Las Vegas Sun

mandag, 26. maj 2008

Som jeg også har skrevet på UPDATE’s blog – journalist 2.0 – så har en af mine forbilleder, Rob Curley, nu forladt sit pingvinfyldte hjørnekontor i Arlington (Washington DC) for sidste gang (i denne omgang). Efter bare 1½ år, er det slut hos WPNI (Washington Post Newsweek Interactive).

En lang række mere eller mindre direkte forespørgsler foråret igennem fra avisen The Las Vegas Sun, resulterede til sidst i, at Rob lod sig overtale til at flytte familien, sig selv og hele crew’et med til den store spilleby i Nevada. Inden det kom så vidt, havde han faktisk allerede løst en del “konsulent”-opgaver for mediehuset – herunder en relancering af webstedet lasvegassun.com.

Jeg skulle kende Rob meget dårligt, om ikke han også her har implementeret CMS’et ‘Ellington‘. Et system, der er udviklet hos den lille avis Lawrence Journal-World i Kansas – dér, hvor Rob for alvor startede sin karriere som webinnovatør.

Med sig til Las Vegas kommer nogle af mine nye bekendtskaber Cara McCoy og Tim Richardson. De to har i næsten et år været redaktionelle tovholdere på det hyper-lokale nyheds-websted loudounextra.com, som Washington Post lancerede kort efter Robs ansættelse i 2006. Siden sommeren 2007 har de to – Cara og Tim – sideløbende også stået for opbygningen af et lignende hyper-lokalt websted for naboamtet Fairfax, som er mere end fire gange så stort.

Rob Curley har selv skrevet en del om skiftet til Las Vegas på sin blog – www.robcurley.com

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

UPDATE vil blogge om OL

mandag, 19. maj 2008

I forbindelse med en større konference: ‘OL i Kina – Medaljens pris‘ har UPDATE’s Peter From nu åbnet bloggen ‘OLjournalistik.dk‘. Her er det meningen, at han – og flere andre – vil diskutere alle aspekter af de forestående olympiske lege, set med journalistbrillerne på, naturligvis.

Foreløbigt sigtes på at få gang i snakken op til den nævnte 2-dages konference, der løber af stablen i Århus den 3. og 4. juni. Konferencen er arrangeret i samarbejde med Play the game (dem, med de helt store konferencer om sport og etik osv. osv.), Idrættens Analyseinstitut, Institut for Idræt ved Aarhus Universitet samt Sport Aarhus Events. Så der skulle være basis for at få nogle af de ‘tunge’ videnspersoner i dialog.

Det er – så vidt vides – meningen, at bloggen overordnet skal køre frem mod, under og efter legene i Kina senere på året.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Danmark har fået et borgerjournalistisk manifest

tirsdag, 13. maj 2008

Det kan lyde en anelse akademisk højpandet at lave ‘et manifest’. Jeg husker, da en overdrevet selvfed intellektuel elite engang (for 10-12 år siden) lavede ‘Humanistisk Manifest’, hvor målet vist var, at kun de 2% mest intelligente danskere skulle forstå det skrevne indhold af elite-gruppens tidsskrift. Jeg var bestemt for dum til det :-)

Det borgerjournalistiske manifest – som er nu er forfattet – har faktisk det modsatte sigte, hvilket jeg som gennemsnitlig dum/klog dansk journalist bifalder meget.

‘Borgerjournalistik’ er et af de nye trendy begreber inden for den danske medieverden. Som så meget andet nyt, rynkede folk i starten på næsen – “Håbløst idioti!”. Så var der nogle, som begyndte – og særligt i udlandet – fik succes med det, til idag, hvor mange medier bedriver borgerjournalistik…. Eller de tror, de gør.

For faktisk har mange ikke rigtigt forstået, hvad dette begreb ‘borgerjournalistik’ egentlig dækker over. Eller vendt helt på hovedet – der er nogen, der ikke rigtigt har fået defineret, HVAD borgerjournalistik er.

Den sidste del har journalisterne Lars K. Jensen, Kim Elmose, Lisbeth K. Larsen og Mads Kristensen samt jeg selv nu taget hul på at få gjort noget ved.

En samtale i januar 2008 mellem Lars K. Jensen og Mads Kristensen udviklede sig, og kimen til ‘Det borgerjournalistiske manifest‘ blev skabt.

Det er ikke lavet med den hensigt, at alle andre journalister skal klappe hælene sammen og sige “yessir!”. Lært af erfaringen har vi ikke lavet noget eviggyldigt, uforanderligt skriv, da vi jo godt ved, at ting og tider og ikke mindst teknologi skifter og ændrer vores adfærd.

Manifestet skal blot prøve at fremme processen mod at nå frem til en fælles forståelse af begrebet “borgerjournalistik”, som med hjørnesten og udgangspunkt i brugerne er noget af det bedste, der er sket for mit fag i min journalistiske karriere… Peroid!

Manifestet kan læses flere steder på nettet, men ‘bor’ hos Lars K. Jensen, der holder det dynamisk dokument.

Ellers:

Det borgerjournalistiske manifest

Indledning
Et spøgelse går gennem redaktionsgangene – borgerjournalistikkens spøgelse. Mange kræfter i det gamle mediebillede har sluttet sig sammen til en klapjagt på dette spøgelse, mens andre søger at integrere det under andre former.

I det danske mediebillede mangler der en klar definition af begrebet ‘borgerjournalistik’.

I den ene lejr ser man borgerjournalistik som en oplagt mulighed for at lade borgerne komme til orde ved at gøre dem til deltagere i produktionen af medieindhold frem for passive forbrugere. I den anden lejr ser man borgerjournalistik som en mulighed for at bedrive undersøgelser og målrettet markedsføring.

Med denne tekst søger vi at bringe klarhed omkring, hvad det præcist indebærer at være et borgerjournalistisk medie med borgere som journalister.

De 11 teser

  1. Et borgerjournalistisk medie lytter lige så meget, som det spørger.

  2. Et borgerjournalistisk medie sætter den lokale dagsorden, fordi det tager udgangspunkt i borgerne selv.
  3. Et borgerjournalistisk medie definerer væsentlighed ud fra nærhed til borgernes liv og dagligdag.
  4. Et borgerjournalistisk medie er mere end spørgsmål og afstemninger.
  5. Et borgerjournalistisk medie er afhængig af artikler og indhold leveret af borgerne.
  6. Et borgerjournalistisk medie lader borgerne skildre begivenhederne, som de ser dem, men tilstræber sig objektivitet.
  7. Et borgerjournalistisk medie giver tilbage til det samfund, det er udsprunget af.
  8. Et borgerjournalistisk medie kan både være baseret på geografi og/eller emner/kategorier.
  9. Et borgerjournalistisk medie kan ikke forceres til at opstå, det skal opstå med udgangspunkt i deltagerne.
  10. Et borgerjournalistisk medie har plads til niche-journalistik
  11. Et borgerjournalistisk medie bekender sig til de klassiske journalistiske idealer med tilstræbt objektiv dækning af et emne, hvor alle parter søges hørt – og de journalistiske produkter ikke alle er subjektive indlæg i samfundsdebatten.
Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Tur til Washington DC blev en øjenåbner

tirsdag, 6. maj 2008

Det sker på en-eller-anden måde altid for mig. Man rejser ud og kommer klogere hjem. Min netop overståede tur til den amerikanske hovedstad er bestemt ingen undtagelse.

Fire af mine dage brugte jeg hos Washingtonpost.com (WPNI) – et slags satellit-mediehus til den verdenskendte lokalavis – Washington Post (Watergate og alt det der). Det kan synes en anelse skørt, at jeg bruger ferietid på noget så i grunden arbejdsrelateret… Men ‘Hey, sådan er vi så forskellige’.

På WPNI (Washington Post Newsweek Interactive) mødtes jeg bl.a. med et par legender – en gammel og en helt ny. Mine to lange samtaler med fotojournalist-legenden Bill Snead gav en helt masse perspektiv til det, jeg render og laver. Man er nogle gange så forhippet på, at det skal være smart og web2.0 – og jeg erklærer mig helt skyldig i momentane blackouts af begejstring.

“But what about content? Have you thought of that?” Bill nærmest slog i bordet. Trods sine over 70 år er han at finde på nettet flere steder… også på Facebook. Han har som få i sin alder taget den ny teknologi totalt til sig. Men modsat de fleste af sine 300 kolleger på WPNI sætter han en ære i at møde sine kilder face-to-face – på god gammeldaws manér.

“Most of these guys in there (peger ind i redaktionslokalet) never see the sun. They never leave this place – doing all their stuff on the phone”.

En forrygende fyr, jeg bestemt kan anbefale alle at møde, mens tid er. Bill Snead satte en helt masse ting i perspektiv med sin mange, mange års erfaring – både som leder og som journalist. Han favner alt det nye, men har måske bedre end de fleste husket, at indholdet skal i midten.

Det lykkedes mig også at bruge noget tid med et af mine egne forbilleder, Rob Curley. Og jeg tror det langt om længe lykkedes mig helt at forstå, hvordan han får umiddelbart umulige ting til at lykkes alligevel. Han dodger simpelthen sine chefer!!! Det kan lyde lidt stramt og lidt unfair… Og det er det nok også. Men Rob er ikke typen, der spørger om lov… Han gør bare tingene.. Og betaler eventuelt af egen lomme, hvis det er nødvendigt. Han sikrer sig dog retten til det, han laver. Samtidigt støvsuger han enhver redaktion han “besøger” for gode medarbejdere, der drages mod hans smittende høje humør, og evne til at få ting lavet, inden de drukner i snak i mødelokaler. Folk omkring ham er bare glade for det, de laver… og det smitter!

Mit møde med Robs ‘wingman’ Tim Richardson og dennes makker, Cara McCoy, var også forrygende. De to er bare uhyggelige. Arbejdsdage på 10-12 timer eller mere, er ikke usædvanlige. Tilgengæld sørger Rob for, at de får en løn, der vist ikke trækker dem nogen andre steder hen foreløbigt. Tim har været med Rob i otte år og er dermed den “ældste” i slænget.

Jeg mødte naturligvis mange, mange flere. Jeg missede dog Jennifer Crandall, der er hjernen bag ‘OnBeing‘, der er noget af det bedste webtv, jeg nogensinde har set. Hende må jeg have en klo i, næste gang jeg kommer til Washington DC. Eller også må UPDATE invitere hende over.

Well… En masse indtryk satte sig også fra en storby, der vist ikke helt er så kedelig, som jeg havde proklameret. Washington DC er meget, meget let at blive dus med. Folk er flinke og vejret i april/maj er vidunderligt. Løbeturen fra Hotel Helix til Lincoln Memorial hver morgen var i hvert fald super.

Men det er ikke en storby folk snakker så meget om. Alle snakker LA, New York eller måske Miami og San Francisco. Med 5,5 mio. indbyggere er DC jo ikke nogen bette by. Og som det fremgår af en tidligere post er turistattraktionerne fine, kæmpestore og smadder interessante. Men jeg kender ikke så mange, der har besøgt hovedstaden i verdens mægtigste land. Jeg kender sgu flere, der har været i Delhi, Cairo eller Bangkok end Washington *haha*

Sååeh, jeg er nødt til at trække mine udtalelser tilbage – Washington DC er IKKE USA’s kedeligste storby. Nåja, og så var det en stor fornøjelse at lege med Nokia’s lille vidunder ‘N95’, der laver både fine billeder og fine små film, som kan sendes direkte på YouTube-konti og Flickr-konti. Som denne nedenfor.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather