Musik m.m.

Nik Kershaw i Esbjerg d. 14. juni 2008

Det er komplet gået min næse forbi, eller også er det først lige blevet annonceret, at mit store komponist- og produceridol, Nik Kershaw, skal spille til Esbjerg Rock Festival den 14. juni 2008.

Det er givet, at mange sikkert trækker lidt på smilebåndet over den britiske pop-musiker, der vel mere end nogen anden var Englands bidrag til verdens hitlisterne i årene fra 1985-90. Dem har jeg ofte mødt… Det er typisk de, der ikke fulgte lidt med i, hvad virtuosen har lavet i mellemtiden. Udover 3-4 album – det seneste “You’ve got to laugh” fra 2006″ – der alle i mine ører er bedre og mere velskrevede end de mere kendte fra 80’erne, har Nik også produceret navne som Chesney Hawkes og Imogen Heap fra sin stol bag pulten.

Selvom Esbjerg Rock Festival prøver at sælge Nik på gamle hit som “The Riddle” og “I won’t let the sun go down”, så håber jeg inderligt, at den nu 50-årige troldmand fra Bristol vil spille flest af sine nyere numre. Såååeh…

“Dear Nik – when you visit Esbjerg, Denmark, this summer could you please play alot of your most recent songs? They are really, really worth it.”

Nik Kershaw i Esbjerg 14. juni 2008

12 Comments

  • avatar

    Thomas Knudsen

    Hvor er det fedt at der er nogen som sætter pris på Nik’s nyere materiale. Jeg troede jeg var den eneste i Danmark der vidste at han udgav “you’ve got to laugh” i 2006 og købte den selvfølgelig også.

    … og i stedet for et Esbjerg revival show, så ville jeg have givet min højre arm for at se en af Nik’s akustiske koncerter i England. Her i Maj optræder han solo på et par mindre spillesteder og der spiller han også nyere materiale.

  • avatar

    Michael Teschl

    Hey med jer,

    Han spiller i Esbjerg d. 14. – ja, men i Amager Bio dagen før!!!
    Og jeg har billetter :-)))

    Manden er faktisk selve årsagen til, at jeg laver musik. Sådan har det været fra starten, og jeg mener reelt at hans seneste tre cd’er er de bedste han har lavet. Og Thomas – jeg troede JEG var den eneste der havde “You Got To Laugh” :-)))

    Måske ses vi til koncerten.

    God sommer,
    Michael

  • avatar

    Kenneth Ley Milling

    Ååh, rats… Gad vide om der er flere billetter til Amager Bio :-)

    Tak for din note Michael – føl dig ikke alene. Jeg har alt, der udgivet (and then some) med den lille brite.

    Jeg kan fuldstændigt følge dig. Nik har også udviddet min musikforståelse massivt.

    Han er et stille geni – intet mindre!

    /Kenneth

  • avatar

    Kimmie Lee

    Jeg skal se ham i Amager Bio her i morgen. Stadig billetter til showet, og det bliver SÅ stort! Jeg er en sølle, 19årig pige, så jeg var ikke til stede, da han udgav sit 80’er materiale, men har siden sat stor pris på det.

    Ligeså sætter jeg stor pris på hans tre nyere albums, som ligger og ser flotte ud i min pladesamling. Jeg håber meget på at høre nogle fantastiske numre fra en af de mest talentfunde og undervurderede mennesker i musikbranchen – ville ønske at høre samtlige numre fra de tre sidste plader, og få fra fortiden, men må nok sande, at det så ville blive en lang aften!

    Glæder mig til i morgen – I am a part of the new audience!

    //Kimmie Lee

  • avatar

    Kimmie Lee

    Hell Yeah, det var godt!!
    Ville godt have hørt noget mere fra de tre nyeste plader, men alt i alt en fantastisk koncert! Og jeg fik signeret min “You’ve got to laugh” plade!!! :-D

  • avatar

    Kenneth Ley Milling

    Totalt cool Kimmie *thumbs up*

    Jeg nåede hverken til KBH eller Esbjerg i denne omgang. Der dukkede for mange ting op i 11. time. Men næste gang…!!!

    :-) Nik er som du skriver særdeles ud-over-det-sædvanligt-dygtige. Hans musikøre er unikt, hvilket flere kunstere har haft glæde af. Både med Nik som inspirator eller/og som producer.

    I et svagt øjeblik kan jeg blive helt irriteret over, at hans familie holder ham så meget hjemme *haha*

  • avatar

    Lars Knudsen

    Dejligt at høre de positive ord om Nik. Jeg har været supporter siden 1984 og synes ligesom flere af jer andre, at han har lavet sin bedste musik de seneste 10 år. Det var en fryd at høre ham i Amager Bio og på Esbjerg Rock Festival i juni.

    Og jeg er sikker på det er sublime oplevelser, der venter os, når Nik vender tilbage til Danmark i februar 2009 for at give SOLO-koncerter :-))
    Pt ser det ud til, at der er planlagt følgende koncerter:

    18. februar: Harders i Svendborg
    19. februar: Fermaten i Herning
    20. februar: Godset i Kolding
    24. februar: Ringsted Kongrescenter
    25. februar: Kulturcenter Limfjord, Skive

    Mange hilsner
    Lars

  • avatar

    Mads Andersen

    Til alle kershaw-fans derude. Vi afholdt i går Nik Kershaws første soloakustiske koncert i DK. Han var fantastisk. Andre koncerter vil følge rundt i landet. Uden tvivl, Nik Kershaw is going strong!
    Nik Kershaw havde kun medbragt et par akustiske guitarer og havde “alle” 150 publikummer i sin hule hånde fra første nummer.
    Bag scenen viste Nik Kershaw sig som et meget venligt gemyt. Koncentreret om jobbet og venlig over for de fans som var mødt op og ønskede en lille hilsen til kæresten bagefter. Tak til jer der kom og “tark” til Nik Kershaw.

  • avatar

    Lars Knudsen

    Vi var mange, der havde en vidunderlig koncertoplevelse i onsdags. Nik Kershaw var særdeles nærværende, og sangene fik lov at udfolde sig nøgne og smukke, fx. den gamle 80’er sang Dancing Girls, der nu var afgrundsdyb i sin melankoli og i øvrigt blev leveret i valsetakt! Det var ligeledes dejligt at høre Nik’s nyere sange, der var pakket ind i akustisk vellyd.

    Kershaw, hvis stemme med årene har fået en klædelig klangbund og flot vibrato, ramte alle høje toner perfekt og var i sit udtryk både poetisk, underfundig og medrivende. En skøn, akustisk koncert for alle, der havde mod og inderlighed nok til at lytte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.