Flere netpriser til Lawrence Journal-World
Ifølge CyberJournalist har det lille - men super-banebrydende – avis- og mediehus, Lawrence Journal-World, endnu engang hevet priser hjem til pokalskabet. Denne gang er det prisen ‘Digital Edge Award’, der i forskellige kategorier gives af Newspaper Association of America (NAA).
Den lille familieejede avis i byen Lawrence, Kansas, tager (igen) i år priserne hjem for:
- Best local Guide or Entertainment site
- Most innovative Multimedia Storytelling
- Best Overall Newspaper Web Site
Lawrence Journal-World er blandt andet kendt i Skandinavien for at have fostret Rob Curley, der af mange regnes for at være en af de mest innovative web- og multimedieredaktører i de senere år.
Rob Curleys team og kolleger på Washtingtonpost.com er da også at finde på listen over årets prisvindere. Således tager verdens mest kendte lokalavis online-priserne for:
- Most Innovative Use of Interactive Media
- Best Design and Site Architecture *)
*) Bemærk at Robs tidligere kolleger på Naples News vinder i samme kategori – blot for sites med under 75.000 besøgende.
Let Google translate to english
Tags: Award, Lawrence Journal-World, Newspaper, Pris, Rob Curley, washingtonpost.com
