Arkiv for januar 2008

Google bryder sig ikke om kunder

onsdag, 30. januar 2008

Kender du det der med, at skulle ringe til TDC med et problem? Man bliver stillet om 100.000 gange og ender tilsidst i et automatsvarer-svar, med besked på at ringe igen i morgen eller på næste mandag mellem 10:00 og 10:02.

Well, Google tager nu kampen op!

Jeg skulle prøve at hitte ud af, hvordan min arbejdsplads, UPDATE, på den rigtigste måde får sig oprettet hos YouTube. YouTube er ikke megen hjælp i sig selv, så jeg prøver at hitte ud af noget hos imperiet Google i stedet.

Efter lidt søgen dukker et telefonnummer på HQ i Silicon Valley, USA, op – (+1 650 253 0000). Det er dog heller ikke meget værd, da det nummer ikke er døgnbemandet og tidsforskellen er 9 timer mellem DK og westcoast USA.

Så er der jo Google Denmark Aps. Det mest hemmelige firma i Danmark. For at gøre en lang historie kort. Hvis du kender nogen, der kender nogen, der kender nogen… Så kan du få et nummer af mig her…???

Skriv ned…. 33 13 11 12

Det tog mig en krig og istid at skaffe dette nummer. Det er på Google Denmark Aps’ advokat på Vognmagergade 7, 3.sal i København K – Philip og Partnere, hedder advokatfirmaet.

Her skal du bede om at tale med advokat Gitte Dahl (gid@philip.dk) – al kontakt går gennem hende. Skriv en mail til hende med dit spørgsmål. Så sender hun det videre til den rette medarbejder hos Google Denmark Aps… Hvis det er vigtigt nok. Hun fortalte mig også, at jeg formentlig intet ville få ud af at henvende mig direkte til HQ i USA, da Google jo har eget kontor i Danmark. Har de nu også det?… Man kan jo ikke ringe og tjekke det, vel.

Og ‘Nej’ – jeg ved stadig ikke, hvordan jeg skal registrere en statsinstitution som UPDATE korrekt hos YouTube. Ved du?

NB: Jeg hører også gerne fra folk med telefonnumre direkte til Google Denmark Aps… De må jo findes!

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Konservative ind i kampen mod spam

tirsdag, 22. januar 2008

Den nyvlagte konservative MF’er Mike Legarth fra Kolding, prøver nu at sætte en ny debat i gang om spam.

Med et konkret forslag til en markant forøgelse af straffen for at udsende spam, sætter den tidligere borgmester fra Vamdrup påny spotlys på et problem, der hvert år koster danske virksomheder mange penge.

I dag vanker der maksimalt en bøde på 40 kroner pr. spammail, man udsender. Det er Mike Legarth, der selv driver virksomhed, ingenlunde tilfreds med. I en pressemeddelelse fra partiet skriver han:

“… den bøde er ikke høj nok set i forhold til de mange negative konsekvenser, der er forbundet med spam. Den enkelte forbruger og virksomhed bruger oceaner af penge på at filtrere spam fra informationsstrømmen. Hovedparten af den spam vi modtager kommer fra udlandet. Derfor er det vigtigt, at vi også sætter ind mod de internationale virksomheder. Vi samarbejder i EU- og OECD-regi om at bekæmpe de uønskede mails, men vi skal undersøge, om der ikke også er andre muligheder for at ramme de udenlandske virksomheder.”

Mike Legarth vil nu rejse sagen i både Folketingets IT-udvalg og i Erhvervsudvalget. Allerede nu har han en ikke udbetydelig opbakning fra forbrugerombudsmanden, der ligeledes er træt af spam.

“… jeg har med glæde konstateret, at også forbrugerombudsmanden synes, at en bøde på kr. 100 er en god ide,” siger Mike Legarth.

Om Mikes ændring af bødestørrelsen hjælper, ved jeg ikke. Men folk, der udsender spam, har jeg omvendt intet til overs for. Så fedt at Koldings tidlligere DTC-mester træder på sømmet også i denne sag. *thumbs up*

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

3 rykker endnu en gang fra TDC og rosset

mandag, 21. januar 2008

Teleselskabet 3 flytter endnu en gang standarderne for mobilt bredbånd. I oktober rykkede 3 næsten tæppet væk under konkurrenterne ved at tilbyde 3,6 Mbit trådløs dækning med fri trafik i norden til spotpris.

Ifølge Ekstrabladet.dk/Ritzaus artikel “Hurtigt bredbånd fra 3“, gentager selskabet nu den succes. Bedst som TDC halser efter for at komme på omgangshøjde (prismæssigt dog stadig en del bagefter) så skruer 3 op til 7,2 MBit.

Det er lidt ligesom at se Bjarne Riis eller Michael Rasmussen trække fra alle andre op af det stejleste bjerg, som om det var den letteste sag i verden…

… Mon 3 er dopet? :-)

I artiklen lufter 3’s administrerende direktør, Morten Christiansen, tanker for, om man helt skulle droppe kabelforbindelser, da de trådløse er ved at være lige så hurtige. Tja, why not?

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Bloggere i Kenya samler info om vold

onsdag, 16. januar 2008

En nyhed fra CyberJournalist om et forrygende projekt skabt af en flok bloggere i det afrikanske land Kenya, dukkede op i min feedreader d.d.

Bloggerne samler på sitet Ushahidi.com alle de informationer, billeder, videoer etc. om voldelige episoder i det urohærgede land, de kan få fat på eller lave selv.

Det er hele er samlet omkring et kort fra Google Maps, hvor en såkaldt mash-up sikrer, at du kan vælge lige den oversigt du måtte ønske. Eksempelvis kan du få en liste over voldsepisoder i hovedstaden Nairobi blot ved ét klik.

Det er supersuper fedt at se, at de nye teknologier – og dermed muligheder – bruges. Jeg har skrevet lidt mere om det på Journalist2kommanul.dk

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Næste gang vindes valget i de sociale medier

mandag, 14. januar 2008

Ifølge en spritny undersøgelse lavet af Pew Research Center (PRC) i USA, så bør alle politikere prioritere deres nettid og deres sociale engagement på nettet i fremtiden.

Den ny undersøgelse bærer navnet “Internet’s Broader Role in Campaign 2008” og handler om, at særligt de nye amerikanske vælgere – dem i alderen 18-29 år – vælger at følge valget online via “sociale kanaler” som MySpace og Facebook. I undersøgelsen svarer 42% i denne gruppe, at de får deres informationer fra netværket over nettet. Det hævdes at være den største andel nogen medieplatform idag kan præstere.

Ifølge PRC optræder den demokratiske kandidat Barack Obama hyppigst i informationsudvekslingen. De unge har udvekslet nyheder om Barack 38% af gangene. Hillary Clinton 28% af gangene mens den republikanske kandidat Mike Huckabee fylder 13% af informationen. Hans værste konkurrent, Mitt Romney fylder 3%, mens alle andre kandidater stort set ikke er registret i denne del af undesøgelsen (4.-7.  januar).

Jeg har også berørt emnet på Medieblogger.dk.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Hiromi Uehara – vær jazzcool eller stå af nu!

onsdag, 9. januar 2008

Her på arbejdsdagens faldereb sidder jeg og samler dagen op, mens last.fm spiller i baggrunden. En cool musikkanal, hvor man gratis kan søge på lige præcis den kunstner, man ønsker. Jeg har søgt på Michel Camilo (se en tidligere blogpost) og hører både ham og også alle mulige kunstnere, der mere eller mindre perifært minder om ham musikalsk.

Lige som jeg skulle til at slukke, dukker der pludseligt en ung, japansk jazzpianist frem i displayet. Usædvanligt – og han er tilmed en kvinde ;-)

En lang historie kort. Jeg har idag lært et jazz-navn at kende, jeg aldrig vil glemme. Hiromi Uehara – mage til funky omgang lækker ekvilibrisme har jeg sjældent hørt. Og hvis du kan tåle at høre melodisk fusionsjazz, så tjek lige videoen herunder. Jeg er i hvert fald svært begejstret :-)


Hiromi Uehara m. band – “Kung Fu World Champion”

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather