Printervenlig version

Komplet forstyrret kritik af JBS-reklamer

Den særdeles anerkendte understøjs-fabrikant, JBS, vil fredag d. 12. oktober trække fire reklamer for undertøj tilbage. Det sker efter at sex… undskyld… Seks store fagforbund har klaget over reklamerne. De seks mener, at reklamerne er sexistiske.

Jeg ved godt, at det er komplet dårlig blogger-stil at udbasunere sin utvetydige småborgerlige mening i en post. Så lad venligst min komplet uforstående undren fremhæve, mens du læser dette.

Ifølge Jyllands-Posten EPN’s artikel: “JBS klædt af – fjerner omstridt reklame” (11. oktober 2007) er fagforbundene tilsyneladende ikke ude efter at beskytte undertrykte danske kvinder, der i mandehørmens navn fremstilles som simple sexobjekter… Næh, det drejer sig nemlig om beskyttelse af faget. Det drejer sig tilsyneladende om, at ’Sygeplejersker, Stuepiger, Sekretærer og Nonner’ (har nonner iøvrigt en fagforening?) ikke må fremstå som mindreværdige i forhold til mennesker af hankøn.

Kors i kasketten siger jeg bare. Velkommen til de aller-, aller-, allersidste eftermiddages hellige.

Hvor dælen var I da Tuborg lavede øl-piger i badet, KU’erne lavede letpåklædte nissepiger (nisser har vel også en fagforening eller…) Og hvad med mekaniker-pigerne i Ferraris årlige kalender? Eller de stakkels bikinipiger ved bokse-stævner? Hvad med de halvafklædte supermodeller i L’Oréal reklamerne?

Min vurdering på baggrund af det læste, sete og hørte i dagens medier er, at fagforbundene KUN er med i denne nypuritanske fordømmelse af JBS’ undertøjsreklamer, fordi…. Der er medie-tid i det. Intet andet! Der kan nemlig INTET fagrelevant være i det. Bedøm selv!

JBS-reklame med stuepige

JBS-reklame med sekretær

JBS-reklame med nonne 

JBS-reklame med sygeplejerske

I øvrigt ligner hverken sygeplejersken, stuepigen, nonnen eller sekretæren virkelighedens ditto.  

Eneste anke man kan have er vel, at det er en anelse ulækkert at gå rundt og sniffe til et par brugte underhørmere :-)

 - – - -

Iøvrigt har Thomas Rosenstand også forholdt sig – dog mere kvalitativt end jeg – til polimikken i blogposten: “JBS ramt af snævertsyn“.


Let Google translate to english

5 svar til “Komplet forstyrret kritik af JBS-reklamer”

  1. avatar Lars K Jensen siger:

    So true — jeg kunne ikke være mere enig… Men samtidig er jeg også overrasket over, hvor meget tid, medierne så rent faktisk har brugt på det.

    At det så ikke gavner fagforbundene.. ja, det er vel den næste historie?

    “JBS-modstand skaber medlemsflugt” — eller noget.

    // Lars

  2. avatar Ken siger:

    Ja, og det er fandens god reklame for JBS :-)

    Tjek i øvrigt også denne JBS-reklamefilm på YouTube.

    Den er jo direkte sjov og charmerende.

    (tak til Thomas Rosenstand)

  3. avatar Ken siger:

    Hrm… som aftenen skrider frem, lader det til, at JBS i bedste mening også har tilbudt sine reklamer som wallpaper til din desktop.

    - JBS-reklame wallpaper (stuepige)
    - JBS-reklame wallpaper (sekretær)
    - JBS-reklame wallpaper (nonne)
    - JBS-reklame wallpaper (sygeplejerske)

  4. avatar Nete siger:

    Blev reklamen nogensinde vist andre steder end på deres webside??

  5. avatar Kenneth Ley Milling siger:

    Hej Nete

    Det er jo ved at være lidt længe siden. Så det kan jeg faktisk ikke helt huske.

    Filmen findes iøvrigt ikke længe på URL’en nævnt ovenfor. Men jeg fandt den i stedet her:

    http://www.youtube.com/watch?v=LafCGKkzGv8

    /Ken

Skriv en kommentar